Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Pave Benedict XVIs besøg i Israel i maj forventes at kaste en indtægt svarende til 50 millioner dollars af sig til den hårdt trængte israelske turistindustri. Det anslår Paul Milwizki, der er direktør for Regency Hotel i Jerusalem. Han tilføjede, at man forventer mindst 40.000 pilgrimme i samme anledning. Pilgrimme betegner turister, der primært kommer for at besøge de hellige steder fra Bibelen.
Se også: Ikke bange for Mellemøsten
Ifølge Milwizki er alle byens 6.700 hotelværelser booket i ugen fra den 8. til den 15. maj i anledning af det pavelige besøg. Tilsvarende er der ved at være fyldt godt op på hotellerne i Jerusalems udkant, hotellerne ved Det Døde Hav og i Nazareth, Tiberias og Tel Aviv.
"Hvis det lykkes Israel at løfte dette besøg af repræsentanter fra verdens én milliard katolikker, kan det betyde en øgning på flere hundredtusind i antallet af pilgrimsturister til Israel i anden halvdel af dette år," siger Avi Ela, direktør for hotelkæden Caesar Premier.
I det hele taget gør Israel i år en ekstra indsats for at få pilgrimsturismen tilbage på sporet igen. Det israelske turistministerium oplyser, at at to-tredjedele af alle turister til Israel i 2008 var kristne og heraf var en million pilgrimme.