Paris' metro udvider stort

I Paris er man klar med planerne til en ny, storslået metro-plan til 20 mia. euro - 150 mia. kr. - der vil omslutte Paris og forstæder i et gigantisk 8-tal.

Foto: Bertrand Guay
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De nationale franske jernbaner, SNCF, har fremlagt en storstilet plan for en metro-linie, der vil omslutte Paris og forstæder og f.eks. også gøre det muligt for passagerer at tage Eurostar-toget fra St. Pancras-stationen i London direkte til en station på den nye meterolinie, der allerede nu kaldes Le Grand Huit (det store 8-tal), fordi den i og omkring Paris danner et 8-tal.

Se også: Guide til Moskvas smukke metro

Jean-Pierre Farandou, vice-administrerende direktør i SNCF, forudsiger, at rejsende på denne måde vil kunne komme fra Londons city til forretningsområdet La Défense vest for det centrale Paris på to timer og et kvarter.

Færdig i 2020
"Andre mulige hurtige ruter kan være fra La Défense til Lille - eller La Défense til Bruxelles,” tilføjede han.

Det 140 kilometer lange 8-tal er en del af præsident Sarkozys plan om et fornyet stor-Paris og et forsøg på af nedbryde grænserne mellem de forskellige bydele og de ofte fattige forstæder. Det store 8-tal vil også forbinde lufthavne og byer rundt om den franske hovedstad.

Det parisiske metroselskab, RATP, ønsker fuldt automatiserede, førerløse tog med en tophastighed på 80 kilometer i timen på linien. Linien der fortrinsvis vil køre under jorden forventes at stå færdig omkring 2020.