På vulkaner i Atlanten

Midt ude i Atlanterhavet venter et eventyr ud over det sædvanlige – Azorerne byder på naturoplevelser af en anden verden.

Vandets temperatur er mange steder hele 25 grader varmt, som resultat af den vulkanske aktivitet i undergrunden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Leif Poulsen

Vandet fossede i kaskader ned over den røde klippe og ramte mig varmt og godt.

Læs også: Golf på vulkaner

Jeg blev stående med lukkede øjne og bare nød de varme slag fra vandet, der var varmet op af den vulkanske aktivitet i undergrunden. Vandets temperatur var 25 grader.

Jeg åbnede øjnene og nød synet af den grønne og vildt frodige skov, der omgav mig. Gigantiske japanske cedertræer, eucalyptustræer og mægtige bregner knejsede mod den blå himmel.

Og rundt omkring snoede dampen fra de boblende varme kilder sig gennem alt det grønne og her duftede svagt af svovl. Og her var helt stille, bortset fra vandets plasken mod mine skuldre.

Det kalder jeg et eventyr, hvor man følte sig hensat til en tropisk jungle eller et andet paradis, hvor tiden var uden betydning.

Her så ligesådan ud for tusinder af år siden. Men jeg var altså på øgruppen Azorerne midt ude i Atlanterhavet, sådan cirka 1.500 kilometer fra Portugal og 3.500 kilometer fra USA, og det var her for nylig.

Et frodigt paradis
Dramatiske vulkanudbrud har skabt en vidunderlig natur med store søer i kraterbundene på hovedøen Sao Miguel og beliggenheden på højde med Portugal betyder temperaturer mellem 17 og 25 grader året rundt.

Og golfstrømmen sørger for passende temperaturer i havet, der er sit eget paradis med en snes hvalarter, delfiner og havskildpadder.
Læg dertil rigelige mængder af regn, og man står midt i et grønt og frodigt paradis, hvor alle slags træer og buske kan gro og blomsterne blomstre året rundt.

Jeg gik tilbage gennem skoven på stien med den røde jord og nød synet af de varme kilders damp-faner. Og kørte videre ad den smalle vej mod Lagoa do Fogo – ildsøen. De fleste veje er kranset af hvide og blå hortensiaer.

Ikke i hundreder, men i tusinder. Netop nu blomstrer en del, men sikke et syn det må være om sommeren.

Grønne græsmarker ligger som patchwork-tæpper i det dramatiske landskab, adskilt af stengærder bygget af lavasten. Man når hurtigt op i fire-fem hundrede meters højde og har denne fabelagtige udsigt over store dele af øen – og ud over det blå, blå Atlanterhav.

Og man har udsigt til masser af køer, for de stejle marker egner sig bedst til græssende kvæg.

Så 160.000 sortbrogede malkekøer hygger sig på markerne – det er lidt flere end de 150.000 mennesker, der bor på Sao Miguel. Og vær beredt på at møde flokke af køer, der skal flyttes til en ny græsgang på de små veje. Det tager den tid det tager.

Øredøvende stilhed 
Men nu er jeg oppe ved udsigtspunktet over Ildsøen og går hen til kanten. Wauw – et syn for guder. Et par rovfugle sejler rundt og stilheden er total. 900 meter nede ved søens bred aner man lige en vandrer, der er ude på en rigtig lang tur.

Man kan ikke undgå at gribes af denne storladne natur. Du har aldrig oplevet noget lignende. Og det er simpelthen det, en ferie på Azorerne handler om: Naturen.

En bil er nødvendig til de daglige ekskursioner på Sao Miguel, der er på størrelse med Fyn.

De fleste turister bor i hovedbyen Ponta Delgada på sydkysten eller 20 kilometer mod øst, hvor der ligger et par firestjernede hoteller ved havet. Både fra byens hoteller og hotellerne mod vest er der let køreadgang til oplevelserne.

Og lad os straks tage endnu en udflugt, nemlig til den anden af Sao Miguels tre vanvittig smukke søer: Furnas. Først kører man opad en halv times tid, og de åbne marker skiftes ud med japanske cedertræsskove. Smukt som bare pokker.
 
Alternativ kogekunst
Så går det nedad gennem hårnålesvingene, og pludselig åbenbarer Furnas-søen sig nede i dalen. Jeg garanterer, at du holder vejret af bar befippelse.

Vi kører hen til parkeringspladsen, hvor dampen stiger op af små huller i jorden. Slukker motoren og stiger ud i total stilhed med en hørm af svovl i næsen.

Rundt om en lille skov bobler og syder det – vi er fremme ved de mange kogende huller. Det er som en science fiction film. Dagen er stille, og dampen stiger lodret til vejrs. Baggrunden er de skovklædte bjerge.

Det er her, restaurantsfolkene fra den nærliggende Furnas by kommer med deres store gryder, som de sænker ned i huller i den brandvarme jord.

Det er tilberedningen af den såkaldte cozido, en traditionel ret af blandet kød og grøntsager, der simrer nogle timer, inden den hentes igen.

Furnas er en hyggelig lille by, hvor man sagtens kan spendere et par timer. Der er flere hot springs i byen, og har du lyst til at bade i det varme vand, så spørg på turistkontoret. Der findes et lille naturligt hul med plads til fire-fem stykker i gåafstand.

På bunden af krateret
Et must er også et besøg helt mod vest, i det fredede landskab ved kraterkanten til Sete Cidades og de to søer Lago Azul og Lago Verde.

Øjnene kan næsten ikke få nok. Fra 600 meters højde kigger man ned på de to tvillinge-søer i kraterets bund. Den ene lyser blåt på en klar dag, den anden grønt.

Tag en vandretur på kraterets kant – til den ene side falder markerne ned mod havet og køerne gumler løs, til den anden er kraterkanten og dalen med den lille by ved søerne.

Der er syv kilometer at gå ned til byen, lidt vel rigeligt, hvis man skal op igen, men så kør derned, for byen er ret charmerende og typisk for småbyerne på Azorerne. Her er tingene helt nede i tempo og man føler sig hensat til en anden tid.

Det er det her, Azorerne er gode til. Krater-søer, regnskove, et hav fuldt af hvaler, blomster i millionvis og en venlig befolkning. Er du mere til badeferie, så find et andet sted.

Tag med til Azorerne - se videoen: