På tidsrejse med vikingerne

Hvert år flokkes krigere, handelsrejsende og gøglere i Hvolris Jernalderby ved Viborg, når der er marked. Men i år er markedet blevet udvidet med en tidsrejse, og det er også blevet en del af Viborg Festuge.

Der bliver masser af gang i den på det årlige marked i Hvolris Jernalderby ved Viborg – og man kan ovenikøbet blive klogere på danmarkshistorien. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Det traditionelle marked i den rekonstruerede jernalderlandsby med langhuse og smedier er nu, som det plejer.

Her vil de udklædte handelsfolk slå deres boder op og sælge mad og håndværk, og her vil der med garanti ind imellem blive nogle gevaldige bravallaslag, når vikingernes temperament løber af med dem, ligesom der vil være sjove aktiviteter for børnene hver dag i weekenden 14. og 15. september.

Se også: Oplev vores forfædre i Normandiet

Men derudover kan man i år komme på en tidsrejse helt fra år 0 og livet i jernalderbyen videre gennem vikingetiden og middelalderen og helt frem til i dag. En rejse, der samtidig dokumenterer begrebet bæredygtighed gennem tiderne.

Den er arrangeret i samarbejde med Energimuset i Bjerringbro.

For at understrege temaet vil der i år være præmie til de markedsgæster, som kommer til Hvolris uden at forurene med CO2 – altså kommer gående, cyklende eller ridende til jernalderbyen, der ligger 17 km fra Viborg.

De kommer nemlig ind for halv pris. Ellers koster det 60 kr.

Se også: Ned i Colosseums grumme fortid