På løberejse til Færøerne

Fra diverse motionsløb til maraton. Løb er ekstremt populært – og findes naturligvis også som ferieform. Rejseliv har været på løberejse i Færøernes vilde natur.

Træk i motionstøjet og kom offroad på to ben. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Rene Egebjerg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg står under bruseren på mit værelse på lufthavnshotellet. Det er mindre end otte timer siden, jeg forlod Københavns asfalt- og betonlandskab. Siden da har jeg løbet mellem fjelde og forbi får og nu står jeg her med udsigt til Sørvágur-fjorden på Færøerne. Mens benmusklerne stadig sitrer og det varme vand strømmer ned over mig.

Jeg er på såkaldt »Eventyr-rejse« på Færøerne med det lille, danske aktivitets- og rejseselskab Whiteout Adventures. En rejse, der går ud på at bevæge sig fra sted til sted med offroad-løbesko på fødderne, mens tasker og kufferter bliver kørt på vejene mellem fjeldene og står klar, når man kommer frem.

Whiteout Adventures har specialiseret sig i oplevelsesrejser med løbet i centrum – helst det såkaldte »trail-løb«, hvor man forlader veje og fortove og løber ude i naturen, og som har en voksende tilhængerskare i Danmark.

»I begyndelsen tog vi selv på vilde ekspeditioner og deltog i løb. Men efter vi har fået familie og børn, er der ikke tid længere. Så nu arrangerer vi blandt andet den her slags ture,« siger Mathias Kolringen, en af folkene bag Whiteout Adventures, som til daglig arbejder for Eksport Kredit Rådet, men her er en lycra- og goretexklædt tourguide.

Oplevelserne begyndte i morges, få øjeblikke efter, Airbus’en fra Atlantic Airways åbnede dørene på Færøernes enlige landingsbane ved byen Sørvágur på øen Vágar.

Arrangørerne havde bedt os om at rejse iklædt løbeuniform: Løbesko, rygsæk med væskeblære og tights. Og vi var således klar til at lade personale fra hotellet tage sig af kufferterne og selv tage de første løbeskridt ud i den færøske natur: først langs Sørvágurfjorden med panoramudsigt til fjorden på venstre side, mens de allestedsnærværende får nysgerrigt betragtede de løbende gæster på vejen oppe fra fjeldsiden til højre. Dernæst til vandfaldet i bygden Gásadalur, der er den slags skue, man gerne bruger som baggrundsbillede på sin facebook-profil.

Og endelig en hjemtur over fjeldet, hvor de første kilometer i terrænet blev løbet, videre langs fjorden og gennem landsbyen Bøur til hotelværelsets varme bruser og et måltid mad. En tur på 23 af de cirka 100 km, vi skal løbes på de fire dage, eventyret varer.

Indhyllet i tåge

Dagen efter står vi tidligt op. Vi skal med båden over til øen Mykines, der som et fort rejser sig for enden af fjorden. Her til morgen er den dog usynlig i tågen, der hele dagen ligger som en dyne over landskabet og gør det umuligt at se mere end 25 meter frem for sig. Et særkende ved vejret på Færøerne. Og selv om vi bliver snydt for den fantastiske udsigt fra fyret på Mykineshólmur, øens vestligste spids, der som en 100 meter høj skibsstævn kløver Atlanterhavet, giver tågen en atmosfære af eventyr.

Fanget i tågen - noget som ikke er en sjældenhed på Færøerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Rene Egebjerg.

Efter vi har hoppet fra tue til tue på vej ned fra Knúkur, øens højeste fjeld 560 meter over havet, er det lille samfunds eneste butik, en primitiv, men hyggelig café, som at komme hjem til jul.

Tredjedagen er eventyrrejsens kongeetape.

Vi tager afsked med verdens nok smukkest beliggende lufthavnshotel, 62 N. Målet er Slættanæs, en forladt bygd på øens modsatte side.

Denne morgen er der hverken tåge eller regn, så landskabet virker som et ganske andet end dagen forinden. Det har mere dybde, mere rum og perspektiv, som det er svært ikke at filosofere over, mens vi løber forbi søer, gennem dale og på skråninger, indtil den forladte bygd dukker op bag et klippefremspring.

»Den her slags rejser handler hverken om, hvor mange kilometer, man løber, eller hvor stærkt, det går. Hovedsagen er, at man nyder turen og er åben for oplevelser,« forklarer Mathias Kolringen, mens vi klæder om efter dagens oplevelser.

Omklædningsrummet er et forladt hønsehus. Dampen fra sved- og regnvådt løbetøj står som skyer i rummet. Kort forinden har vi fundet vej ned ad fjeldet ud til byen Hvalvik, hvor en bus kører os til hotellet i den maleriske bygd Gjógv. Kongeetapen, som trods sine »kun« 21 km og med indlagt både sejl- og bustransport, var langt hårdere end dag 1.

Foto: Mads Korsager Nielsen.

Løb med kulturelt perspektiv

Den sidste lange etape sender os tværs over øen Eysturoy med mål i byen Fuglafjørdur, hvor der i modsætning til de andre bygder, vi har svedt os igennem i løbet af dagen, er både banker og butikker.

I et lille cafeteria, hvor vi styrker os med kaffe og Jolly Cola, hilser Sólrun Jákupsdóttir os velkommen.

Hun smiler til os fra et billede, hvor hun står sammen med sin mand, Lars Løkke Rasmussen (V). Venstre-formandens hustru er født på Færøerne, og parret har tydeligvis besøgt etablissementet tidligere.

Det er dog ikke den tidligere statsministerfrue, der har gjort mest indtryk på mig denne dag. I bussens varme på vej mod Tórshavn, hvor en afskedsmiddag på en af byens bedre restauranter venter os, genoplever jeg i stedet suset i maven fra den del af dagens løbetur, der foregik på en smal fåresti, der hang som en hylde over havet under os.

Femte- og sidstedagen foregår også i løbetøj. Vi jogger ud af Tórshavn til Kirkjubøur, et af Færøernes vigtigste historiske steder. Den lille bygd med 77 indbyggere var tidligere bispesæde og dermed det åndelige og kulturelle centrum på øgruppen.

Et passende sted at tage afsked med Færøerne, der de sidste fem dage har begejstret en flok trætte, danske terrænløbere.

Rejseliv var inviteret af Whiteout Adventures