På eventyr i Filippinerne

Det gode danske skib Hans Christian Andersen sejler rundt blandt øde øer og oplever sol, storm, vind, stille farvande og de smukkeste solnedgange.

Skibet Hans Christian Andersen er ankret op mellem de næsten ubeboede småøer i Filippinerne og man kan gå i land ad vakkelvorne trapper. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tine Hviid Roger

Det gode danske skib Hans Christian Andersen sejler forbi filippinske bountystrande, fiskerlandsbyer og bjergformede landskaber.

Læs også: Paradiset i Filippinerne

Vores berømte eventyrlystne forfatter H.C. Andersen ville være stolt over at se sit navn på det danske skib, som sejler rundt i Filippinerne. Han ville formentlig også hellere end gerne være ombord på båden og iføre sig en dykkermaske, hvis han havde muligheden. Dykning og snorklingen på Filippinerne og dets mere end 7000 øer er intet mindre end uovertruffent og efter sigende noget af det bedste i verden. Efter en uges sejlads i området, forstår man hvorfor.
  
Hans Christian Andersen-skibet blev bygget i 1972 som tremastet skonnert, der skulle sejle rige forretningsfolk rundt i Caribien. De planer ændrede sig, og i stedet blev skibet brugt som skoleskib for den danske navigationsskole, indtil det blev opkøbt af Jysk Rejsebureau. Det 43,5 meter lange og 8,5 meter bredde skib blev renoveret, fik ny motor og sejler nu udelukkende med turister. Hver uge sejler det med op til max 46 passagerer, størstedelen danskere, rundt i de filippinske farvande.

På eventyr i danske rammer
Denne eftermiddag steg vores lille gruppe på ti passagerer ombord fra Coco Beach Island Resort nær Puerto Galera på Mindoro Island. Her tog besætningen imod os og viste os til vores kahytter. Simple, med de mere luksuriøse øverst med dobbeltseng og store vinduer, de nederste udvendige med store koøjer. Alle kahytter har eget bad og toilet samt aircondition.

Da vi havde pakket ud, kiggede vi os omkring på skibet, som skulle være vores hjem den næste uges tid. Glem forestillingen om et amerikansk luksuriøst cruiseskib med diskokugler og golfbane. Hans Christian Andersen er derimod et solidt, dansk skib i tre dæk med et interiør, der så vidt muligt er holdt i den oprindelige stil med gamle træbjælker, salon og møblement. Det nederste dæk indenfor er forbeholdt personalet og bliver kun taget i brug som spiseareal for turisterne, hvis det stormer og regner udenfor.

Til ære for os gæster er der blevet tilført en stor, udendørs jacuzzi, og en bar på næstøverste dæk, som flittigt bliver brugt som samlingssted om eftermiddagen til happy hour. Dækket under bliver brugt som overdækket spiseareal, så vi kan nyde udsigten, mens vi indtager vores måltider.

Efter introduktionsmøde med skibets besætning på ca. 25 og en Thai Mai som velkomstdrink, var aftensmaden parat. Hver aften bliver der serveret suppe til forret med friskbagt brød, og dernæst går man op og tager for sig af de varme retter. Buffeten varierer hver aften, men består altid af både vestlig og filippinsk mad, som er børnevenligt og absolut ikke stærkt.  Denne aften indtog vi vores marinerede steaks med kartoffelmos og grøntsager samt cæsarsalat, mens båden sejlede afsted på nye eventyr.
 
Masser af aktiviteter
Dagen efter var der sol og høj himmel, da vi vågnede til synet af smukke bjerge og blåt havvand, så langt øjet rakte. Morgenmaden startede kl. 08, og den var lækker. Det var til vores glædelige overraskelse en hel buffet bestående af omelet lavet efter eget ønske, bacon og pølser, friskbagt brød og pålæg, cornflakes, havregryn, youghurt, pandekager, frisk frugt, tre slags juice, te og kaffe.

Hver morgen har besætningen printet et program til os for dagens aktiviteter, som er skubbet ind under døren i vores kahyt, så her kunne vi læse, at vi i dag skulle dykke og snorkle ved øen Pandan Island. Dykkerne har hjemmefra meldt sig til forskellige antal dyk med mulighed for at tage flere, så der er dykkerudstyr og instruktører nok ombord. Dog kan man godt købe et prøvedyk ombord, hvis man som »grøn« dykker får blod på tanden undervejs. 

Tre store havskildpadder
Vores dykkere tog ud med instruktøren Thomas og var heldige at se tre store havskildpadder, mens vi andre brugte tiden på at sole os og slappe af. Frokosten blev indtaget på den lille, privatejede ø Pandan Island, hvor besætningen på skibet havde bragt al mad og bestik ind på land til os. Vi fik de lækreste kyllingspyd med peanutsovs, ris, brød og salat samt den mest saftige og friske mango til dessert.
Hvor eksotisk at indtage frokosten på en lille, øde ø, inden vi skulle sejle videre et par timer.

Eftermiddagen blev brugt i byen Sablayan Town med 75.000 indbyggere. Her lever man af fiskeri og landbrug, og vi besøgte et lille museum med en udstilling om Mangyans-stammen, som stadig lever i bjergene. Vi var så heldige at se en gruppe stammefolk, fædre med børn, som var nede i byen på et kort visit.

De var kun iført lændeklæder med en slags bambusskud rundt om kroppen, mens deres tænder var helt sorte af at tygge blade. Meget spændende. Dog ville de absolut ikke fotograferes, da de tror, det giver dårlig karma. 
Tilbage på Hans Christian Andersen stod den på drinks og aftensmad, som denne aften var lækre, friske og store tunsteaks med pasta. Chokoladekagen og frugten blev nydt, mens solen gik ned over de filippinske øer.

Dagens højdepunkt

På trods af kraftige bølger om natten lykkedes det at sove som et lille barn. Denne morgen gik turen først i land til en fiskerlandsby med 4000 indbyggere. Øen var Panlaitan og går under kælenavnet »Børnefabrikken«. Der er nemlig hverken elektritcitet på øen eller særligt meget at lave, og til gengæld bliver der så født temmelig mange børn.

Vi besøgte en skole med 600 elever fra 1.-6. klasse, hvor de heldige bliver sendt videre til high school. Men det er de færreste, der får den chance, eftersom det koster ca. 3000 kr. om året per barn at læse videre. De fleste bliver i stedet gift i en alder af 16 år. Det er kun fiskerfamilier, der bor på øen, og i højsæsonen tjener de formuer på at fange blæksprutter. Deres hytter består blot af et enkelt rum bygget af siv, men de var placeret overraskende organiseret og stod på snorlige rækker med haver og potteplanter.

Opleve en helt ny verden
Dagens højdepunkt, og faktisk et af turens absolut højdepunkter, fandt sted efter frokost. Dykkerne skulle på tur, og vi andre skulle snorkle ved øen Calumbyan Island. Og hvilken snorkling. Det var nærmest chokerende at stikke hovedet under vand og opleve en helt ny verden! Koraller i alverdens farver, fisk overalt, i flokke og alene, samt en kæmpe vandmand på størrelse med en fodbold, der nærmest så selvlysende ud.

Pludselig kom det absolutte højdepunkt graciøst flydende forbi – en stor havskildpadde, som svømmede rundt lige under os så elegant, at det gav gåsehud. Vi fulgte den et stykke tid, før den forsvandt i havets dyb. Regnen kom og satte en stopper for snorklingen, og helt høje af den undervandsoplevelse steg vi ombord på Hans Christian Andersen. Eftermiddagen bestod for fleres vedkommende af massage, da Lea er massøse og om bord på skibet for at lindre de ømme muskler.

Flere end 7000 filipinske øer
De næste dage drev vi videre rundt mellem nogle af de mere end 7000 filippinske øer. Vi gjorde holdt på de smukkeste, øde bountystrande, hvor især et af stederne, Sangat Island, var en af favoritstrandene på hele turen. At sejle imod den lignede paradis. Palmer, fauna, papegøjefugle, varaner og et par vilde aber på øen, samt Filippinernes kendetegn; en helt, hvid og uberørt sandstrand fri for turistparasoller og strandstole. Det er unikt og eksisterer nærmest ikke længere i for eksempel Thailand.

På denne ø, Sangat Island, var der i modsætning til de andre øer et par bungalows, samt en speciel bryllupshytte, som lå helt afsides, hvor de nygifte er garanteret ikke at blive forstyrret.

40 meter langt japansk skibsvrag
Højdepunktet for dykkerne var to 40 meter lange japanske skibsvrag på bunden af havet, et levn fra 1944 og 2. verdenskrig. Man kunne snorkle og se et af vragene, men dykkerne var helt nede og undersøge skibene og svømme rundt i dem. Eftermiddagen gik med at sejle videre, indtil vi nåede byen Culion. Inden vi måtte gå rundt på øen, var der et hold læger, som tjekkede os for feber og svineinfluenza.

Den lille by ligger på meget stejle klipper og fjernt fra alt. Det har et stort spedalskhedscenter, hvor man startede med at behandle spedalske i 1906 med stor succes. Centeret er stadig aktivt, og vi besøgte deres udstilling og gik en tur rundt i den lille, søvnige by.

Om aftenen var der stor fest på Hans Christian Andersen, og hele besætningen spiste sammen med gæsterne. Der blev tændt for grillen, og kokken kom ud fra køkkenet og gik i sving med at smide store fisk, bøffer og spareribs op på kullene. Hertil var der ris, kartoffelbåde, grøntsager og frisk brød samt kage til dessert. Senere bød aftenen på en karaeoke-konkurrence, gæsterne mod filippiner-besætningen. I starten var det en lidt tam og genert affære fra danskernes side, men et par rom/colaer fik bugt med genertheden. Det endte med stor fest, sang og dans på båden til den lyse morgen.

Tiden gik alt for hurtigt

Nattens festivitas havde taget lidt hårdt på nogle af os, men det tog ikke skønheden ud af Kayangang Lake, også kaldet Den Blå Lagune, som ligger ved Coron Island i det nordlige Palawan. Det er et vulkankrater fyldt med saltvand og efter sigende den reneste sø i hele landet. Den korte, men stejle gåtur og i sig selv det hele værd, for udsigten fra toppen er som et postkort. Klippeøer omgivet af det klareste blå og turkise vand.

Bagefter solede vi os på dækket, læste bøger, inden vi gik i land på endnu en øde paradisstrand med navnet Banana Island. Her er der fantastisk snorkling, som bød på en undervandsverden fuld af farverige fisk og koraller i alle afskygninger. Vi blev på Banana Island hele eftermiddagen og aftenen, og der var ingen andre turister på øen end os og besætningen. Til aften grillede vi gris, kæmperejer, fisk og kylling, serveret med salat, kartofler og ris, inden vi godt trætte og mætte blev sejlet tilbage til Hans Christian Andersen.

Tiden ombord gik alt for hurtigt, men stod samtidigt stille, og på store dele af rejsen stødte vi hverken på telefondækning eller andre både og turister, hvilket forstærkede følelsen af, at vi var væk fra alting. Vores mål, før vi steg ombord, havde været ikke at vide, hvilken dag i ugen det var, og det mål blev i den grad nået.

Næstsidste hele dag ombord bød på en ordentligt regnbyge, og det var en speciel oplevelse at sidde i en varm, overdækket jacuzzi og se regnen piske ned omkring os.      

Den sidste dag ombord på Hans Christian Andersen var improviseret, da programmet blev lavet lidt om undervejs grundet vejret. Vi havde sejlet hele natten, og om morgenen spottede besætningen og kaptajnen den sødeste, lillebitte ø, som man kunne gå rundt om på få minutter.

Robinson Crusoe-eventyr
I midten var der et faldefærdigt træhus, og ellers kun den fineste sandstrand omgivet af klart, blåt vand. Det lignede noget fra et Robinson Crusoe-eventyr, hvor man ender alene med en flaskepost og en kokosnød. Vi sejlede i små redningsbåde ud til øen, som bar navnet Howley Island, og mens filippinerne klogeligt trak sig ind i skyggen med det samme, lagde danskerne sig straks ud for at stege i solen.

Frokosten, som var tunfilet, sammenkogt ret, salat, ris og frisk mango og ananas, blev sejlet ud til øen, og det var bare den perfekte strandtur til at lukke ferien med. Helt øde på en helt uspoleret strand fri for popmusik og pågående sælgere, der sælger saroner. Kun os.
Om morgenen, efter en fantastisk morgenbuffet var det tid til at sige farvel til besætning og skib, da vi lagde til i Puerto Princesa.

Hans Christian Andersen havde givet os nogle uforglemmelige minder rundt i det filippinske øhav. Ja, det er faktisk umuligt ikke at sige eventyrlige minder. Og det er ganske vist.