På druejagt i Missouri

Amerikansk vin er ikke kun lig med solrige Californien og Napa Valley. I det varme og vilde vest gemmer sig nemlig kilometervis af prisbelønnede vinstokke.

Foto: Andreas Hagemann Bro
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Midt i USA løber Highway 94. En snoet landevej tværs gennem staten Missouri, hvor majsmarker, kraftige skove og bakkede skråninger får landskabet til at ligne en scene fra en westernfilm.

Læs også: Hop på vin-bølgen i Oregon

Men bliver du ved med at køre, sker der pludseligt noget magisk. Det vilde vest forvandles til et frodigt landområde, og med ét er majsmarkerne skiftet ud med kilometervis af vinstokke.

Strækningen kaldes for Weinstrasse, en 80 km lang etape på Highway 94, hvor den ene charmerende vingård efter den anden tiltrækker over en million turister årligt.

Området står for størstedelen af den amerikanske vinproduktion, og alene det vækkede vores nysgerrighed, så vi besluttede, det var et besøg værd.

Weinstrasse starter ved byen Augusta og slutter i Hermann, en lille charmerende landsby, der blev grundlagt af tyske immigranter tilbage i 1830erne. Og de tyske tilflyttere er også grunden til, at Weinstrasse overhovedet eksisterer.

De så nemlig et stort potentiale i det frodige og varme område, der mindede dem om hjemlandets Rhindalen, og gik straks i gang med at plante vinstokke.

Næststørste vingård i hele USA
Her 170 år efter er det ikke kun den tyske kulturelle indflydelse, der stadig præger Missouri. Flere af de oprindelige gårde kører stadig på fuld tryk og har gjort staten verdenskendt blandt vinelskere. En af største og ældste vingårde er Stone Hill Winery.

Den blev etableret i 1847, er i dag den næststørste vingård i hele USA og producerer over 1 mio. liter vin om året. Foruden guidede rundture har de også et vinsmagningsrum, og her vælger vi at starte.

Vi får straks et glas i hånden af den elegante dame bag baren, der serverer smagsprøver. Alt fra rød-, hvid- og rosévin til champagne, dessert- og portvin.

Lige som så mange andre gårde og destillerier i USA var Stone Hill tvunget til at lukke i 1920 på grund af det landsdækkende alkoholforbud, og i mange år blev vinkældrene i stedet brugt til svampedyrkning. Forbuddet blev ophævet i 1933, men der gik flere år, før gårdene i området igen fik gang i vinproduktionen.

Missouris mest prisvindende vingård
Også hos Stone Hill. Alligevel kan de i dag bryste sig af at være Missouris mest prisvindende vingård. Vi beder derfor om at smage deres Norton, Chambourcin og Hermannsberger, tre forskellige rødvine, der alle har vundet guldmedaljer.

Vi er mest begejstret for Hermannsberger-vinen og køber en flaske, og sammen med lidt ost og brød nyder vi den på terrassen med udsigt over vinmarkerne.

Hermann handler ikke kun om vin. Hovedgaden byder også på et par øl-bryggerier, så inden vi forlader byen, slutter vi af med en enkelt fadøl. Vi har nu opnået en promille, der i hvert fald ikke tillader os at køre bil.

Men heldigvis har vi fået et par venner til at køre. Har man ikke den mulighed, er der masser af hoteller og hyggelige overnatningsmuligheder hele vejen langs Weinstrasse, som tilbyder gratis shuttlebus-service til at fragte en frem og tilbage.

Blodrøde solnedgange
Vores vin-eventyr slutter dog ikke her. Et par dage efter beslutter vi os at besøge Les Bourgeois Vineyard nær byen Rocheport. Gården, der ligger på en bakketop med udsigt over Missouri-floden, er en langt nyere vingård. Den har eksisteret siden 1974, og ejes af ægteparret Curtis og Martha Bourgeois.

Men det var først efter en større vinhøst i 1985, at familien åbnede stedet for offentligheden.
Senere er der åbnet en restaurant, hvor alle vinduer plus en terrasse vender ud mod den enorme Missouri-flod.

Og folk i området påstår, at det er stedet, hvis man vil se de blodrøde solnedgange, som staten også er kendt for.

Så i stedet for en intens vinsmagning, vælger vi hurtigt en vin og tager plads på restaurantens terrasse og får både en kulinarisk oplevelse og en solnedgang, som slår alle vores forventninger.

Læs også: Tapasskole på Gran Canaria