På cykelferie i San Francisco

Den røde bro ved porten til guld og grønne skove – som i hvert fald mange indvandrere troede på – er symbolet for San Francisco.

Det store kabel, der bærer broen. Fold sammen
Læs mere

Som vi ruller fredeligt af sted langs Crissy Beach, kommer den nærmere og nærmere, den store røde hængebro – Golden Gate Bridge.

Læs også: Vild safari på mountainbike

At krydse den er målet med vores cykel-sightseeing, som dog har haft nogle svinkeærinder på vejen, som eksempelvis et slag forbi Palace of Fine Arts med den flotte kuppelbygning, der blev opført i forbindelse med verdensudstillingen i 1915.

Vores tur er på små 12 km og ender på den anden side af bugten, i Sausalito i Marin County. Den tidligere lille fiskerby, senere under Anden Verdenskrig driftig værftsby og nu hyggeligt rigmandskvarter og udflugtsmål med masser af restauranter. Herfra er der bådforbindelse tilbage til San Francisco, hvor vi kan have cyklerne med.

Men lige nu har vi stop ved Crissy Beach, der er opkaldt efter den luftkaptajn, der forulykkede med sit fly på græsstrimlen bag stranden, som dengang blev benyttet som byens lufthavn.

Det fortæller vores cyklende turguide, mens vi retter kameraerne mod broen, der i dag ligger lysende orange i det klare solskin – og ikke rød og mystisk indhyllet i den havgus, som den kolde stillehavstrøm så ofte gemmer San Francisco i.

Han fortæller også, at den specielle farve for en bro blev til ved et folkekrav. Da den nybyggede bro var blevet rustbehandlet og stod klar til at blive malet i en traditionel grå farve, syntes byens borgere nemlig, at den orangerøde farve mindede om guld og ville passe meget bedre til Golden Gate – den gyldne port – som den smalle indsejling mellem Stillehavet og San Francisco Bugten hedder. Og så matcher den også jordens farve i bakkerne nord for broen.

Ved strandens ende ligger Fort Point. Der holder vi kaffepause. Fortet, som i 1861 blev bygget for at beskytte indsejlingen og byen, ligger nu næsten under broen.

Oprindelig skulle broens sydlige pylon have stået, lige hvor fortet er. Men broens tekniske designer, Charles A. Ellis, ændrede arkitekt Irving Morrows tegninger og tilføjede en 319 grader »regnbue-formet« konstruktion under broen og over fortet.
I 1971 fik Fort Point med det store grønne område mod syd som det første i San Francisco titel af nationalpark, og de gamle bygninger er nu National Historic Site.

Cykel- og gangstien snegler sig op på selve broen. Til højre på San Francisco siden er P-plads. Her står flere sightseeingbusser, og der er en kiosk med souvenirs og information om broen. Et stykke af de store kabler, der bærer den røde bro, står som en skulptur. Imponerende omfang.

Endelig triller vi ud på selve broen. Vi kører i højre side og må dele pladsen med de mange turister til fods. Der er cykel-gangsti i begge sider, men den anden side er reserveret arbejdsfolkene, der blandt andet maler året rundt for at komme broen igennem, inden de skal begynde forfra. Kun om eftermiddagen og i weekenden adskilles cykler og fodgængere, og banen i venstre side af broen er forbeholdt cyklerne.

Der er tæt trafik på broens yderste vejbaner, og ofte ramler cyklister sammen eller kører ind i de gående. For nylig blev det åbenbart broadministrationen for meget. Som lyn fra en klar himmel lancerede man hastighedsbegrænsninger for cyklisterne. Højst fem miles i timen rundt om de to 150 m høje art deco-tårne og 10 miles på spændet mellem  tårnene. Det er omkring 8 og 16 km/t. Overtrædelser skulle straffes med bøder på op til 100 dollar, lidt over 500 kroner.

Det tiltag blev mødt af et ramaskrig fra de lokale cyklister. De ville blandt andet vide, hvor mange af de uheld, som myndighederne refererer til, der involverer turister, som måske ikke er så cykelvante?

Så detaljerede statistikker findes ikke. Men turismen er vigtig i byen. Antallet af turister rundede 15 mio. i 2009, og cykelsightseeing er blevet mere og mere populær samtidig med, at også flere lokale beboere cykler. Ifølge San Francisco Municipal Transportation Agency er antallet af cyklister steget med 58 procent siden 2006.

Broen trak de nye regler tilbage, men kun mens man afventer en videre offentlig debat, hedder det.
Kommende fra en cykelnation har vi danskere imidlertid ikke problemer med at begå os på to hjul, og vi er også vant til at sno os tage hensyn til andre trafikanter. Og jo længere vi kommer ud på broen, desto længere bliver der mellem de gående.

Ude på spændet mellem de høje tårne er der advarselsskilte. Blandt andet om hvor farligt det er at springe ud fra broen, og det sammen med en opfording til i stedet at ringe op fra nødtelefonen. Og det med god grund. Siden broen blev bygget, har 1.300 mennesker begået selvmord ved at springe de 25 etager ned i det iskolde vand.

For fem år siden skabte filminstruktøren Eric Steel furore med sin dokumentarfilm »The Bridge«, hvor han i hele 2004 havde opstillet kameraer på og omkring broen, og optaget 24 selvmord, hvor han efterfølgende havde kontaktet og interviewet de efterladte.
Broen, den gyldne port og de smukke omgivelser er tilsyneladende også stedet at slutte, tænker jeg og beundrer samtidig udsigten ind over San Francisco Bugten med de to øer.

Alcatraz med det berygtede fængsel, som nu er museum, og Angel Island, hvor så mange kinesiske indvandrere fik deres drømme om guld og grønne skove knust, når de endte i interneringslejre. Angel Island var for San Francisco, hvad Ellis Island var for New York. Nu fortæller et museum på øen denne ikke så kendte, dunkle historie.

Det har bestemt ikke været lutter solskin omkring Golden Gate og broen gennem tiden.

Rejseliv var inviteret til San Francisco af Atlantic Link og KLM.
 

Golden Gate Bridge i tal

  • Stod færdig 27. maj 1937.
  • Med tilkørselsramperne er broen 2.727 m lang. Den er 25 m bred.
  • Fra toppen af tårnene er der knap 230 m til vandoverfalden. Fra vejbanerne er der 75 m.
  • 11 arbejere mistede livet under opførelsen af broen.
  • US Highway 101 og California State Highway 1 går med seks bilbaner over broen. Dertil kommer de to fodgænger/cykelbaner.
  • Med et spænd på 1.280 m var broen helt frem til 1964 verdens længste hængebro. I dag er den »bare« nummer 2 i USA, hvor den længste hængebro er Verrazno-Narrows broen i New York. Akashi Kaikyō-boren i Japan er verdens længste hængebro, mens vor hjemlige Storebæltsbroen indtager tredjepladsen.

 

Broen på mange måder

Bus: Ingen sightseeingtour rundt i San Francisco uden broen. De åbne røde dobbeltdækkerbusser, San Francisco Open Top Sightseeing, kører byen rundt og har 20 stoppesteder, hvor kan kan hoppe af og på. Blandt andet ved broen. opentopsightseeing.com
Cykel: Der er flere cykeludlejningsselskaber, og man kan gøre turen selv eller deltage i en guidet tur. Vi kørte med Bike and Roll. bikeandroll.com.
Sejlbåd: Oplev bugten og broen med vind i sejlene i en 55 fods katameran. Adventurecat sejler to gange hver eftermiddag og har også indimellem også solnedgangstur. adventurecat.com
Udflugtsbåd: Flere muligheder. Red and White Fleet arrangerer solnedgangsture, hvor er både er buffet, vin og levende underholdning om bord. redandwhite.com
Fra luften: Med San Francisco Helicopters  rundt i bugten, rundt om broen – og under. sfhelicoptertours.com


Læs også:
5 oplevelser i Portland