På cykel i San Franciscos bakker

Man kan cykle San Francisco rundt på én dag. Trille på gader flankeret af victorianske villaer. Mærke bakkerne under dækkene og brisen fra Stillehavet midt på Golden Gate og poppe ind i historiske boghandlere.

Tore Grønne på cykel i San Francisco. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tore Grønne

Solen skinner ned på palmer, der bruser let i brisen. Jazzmusik blæser ud af et åbent vindue på et af de smukke, victorianske træhuse, der har facader malet i klare blå, orange, røde, gule farver. En duft af frisk brød rammer mig, da jeg triller forbi endnu et mexicansk bageri, og der er kø ved et lille »hole in the wall«, der serverer brandvarm kaffe og sprøde bagels med baconkrymmel.

Jeg har boet i San Francisco i mere end et år, og det er gud ved hvilken gang, jeg hopper på cyklen her i det brogede Mission-kvarter for at cykle San Francisco rundt. I dag på min favoritrute, der, hver eneste gang jeg cykler den, får mig til at elske byen en lille smule mere.

Følg med på cykel San Francisco rundt

Jeg bumler over den ujævne asfalt på Mission Street, forbi grønthandlere, billige barer og vinduer bag hvilke, der står mexicanske wrestlingmasker. Gadelarmen forsvinder, da jeg drejer ind i Clarion Alley. Gyden er, ligesom bydelen, fyldt med spraglede vægmalerier og politisk graffitikunst. Her er alt fra hyldester til stærke kvinder til slogans som »The greenest thing you could possibly do is hang yourself from a fucking tree«.

Jeg tramper hårdt i pedalerne, det går stejlt opad, når bakketoppen ved Mission Dolores Park og puster ud til udsigten ind over downtowns skyskrabere bag folk, der solbader og lufter hunde på det grønne område. Drøner langs parken, svinger et par gange og drejer ned ad Castro Street, hvor store regnbuefarvede flag hænger fra lygtepæle og vinduer. I et butiksvindue er der hunde- mannequiner i trøjer, hvor der står »I have 2 daddies«.

Der bliver på ingen måde lagt skjul på, at det her er San Franciscos frisindede LGTB-kvarter og centrum i den årlige Gay Pride, der tiltrækker over en million gæster.

Omveje-på-cykel

I en by spækket med halsbrækkende bakker er den korteste vej langt fra altid den bedste, og »The Wiggle« er min favorit i kategorien omveje-på-cykel.

Fra Market Street zigzagger ruten sig på magisk vis uden om bakkerne og ind i den smalle park The Panhandle. Den løber parallelt med den gamle hippiegade Haight Street, der i dag er fyldt med souvenirbutikker, i retning mod Golden Gate Park. Og da jeg når parken, har jeg al den plads, jeg kan drømme om i byens største oase.

Her finder man den nussede japanske tehave, anerkendte museer, botanisk have, offentlige tennisbaner, vidtstrakte plæner, store søer, krogede vandrestier og endda græssende bisonokser. Parkens bedste feature er dog byens folk, der alle dage og næsten uanset vejret året rundt leger, løber, slumrer, spiller, danser og danderer. Her er altid nogen og noget at kigge på.

Næsten som at være på landet

I flade The Richmond triller jeg forbi Clement Street, der myldrer med asiatiske markeder og ditto restauranter, inden jeg tager den stå-op-og-tramp-hårdt-i-pedalerne-stejle Arguello Blvd ind i The Presidio.

Nok engang forandrer alt sig. Brisen. Jeg ser Stillehavets bølger langt under mig. Her er fredeligt, næsten som at være på landet. Den følelse forsvinder, da Golden Gates rustrøde bropiller dukker op. Jeg triller ud i virvaret af fodgængere, cyklister og turister på broen. Mærker vinden fra havet. Ser sejlbåde trække linjer i vandet og murene på Alcatraz ude på den lille ø i bugten. Skuer ind over skyskrabere og stejle gader.

Byen virker så rolig på afstand, men som altid, når jeg står her, slår det mig, hvor mange historier og skæbner, der gemmer sig derinde.

Læs ogsåThis template (BMLinkBundle:Block:link_box.html.twig) should be overridden!

Midt på broen vender jeg om, cykler langs sandstrande over Crissy Fields åbne grønne plæner. Forbi marinaens enorme lystyachter. Drejer op ad Columbus Avenue og til fine Washington Park, hvor bumser med brune papirposer slænger sig på bænke, piger spiller volleyball, børnefamilier hygger på tæpper, og en fyr med sort hår slikket tilbage med pomade jonglerer med to stykker pizzadej.

North Beach

Jeg er nu i North Beach, det gamle italienerkvarter, hvor der bliver pludret og sippet kostelig kaffe under fortovsrestauranters stribede markiser. På en husfacade på hjørnet af Broadway, hvor lumre stripklubber ligger side om side, står der »If at first you don’t succeed – call an airstrike« ved siden af et gademaleri af en lille mand med en gasmaske, og 260 meter høje Transamerica Pyramid dukker op over downtown.

Kvarteret var i 1950’erne højsæde for beatgenerationen med Allen Ginsberg, Jack Kerouac og vildmanden Neal Cassady i spidsen. Jeg parkerer cyklen op ad en lygtepæl i Jack Kerouac Alley, kigger ind ad vinduerne til hyggelige, dunkle Vesuvio, der er på Esquires liste over de bedste barer i USA, men dykker i stedet ind i boghandlen City Lights Books.

Herinde fornemmer man stadig landevejsstøvet i form af den enorme samling beatlitteratur på hylderne.

Jeg tramper videre, inden drømmene om landevejen bliver for meget.

Et par blokke borte er alt forandret. Igen. Røde, kinesiske lamper hænger som guirlander over smalle gader, skilte ved grønthandlerne er skrevet med kinesiske tegn, og der bliver skænket dampende te bag duggede ruder.

Endnu en lille by i byen. Dem er San Francisco fuld af. Små verdener, der ligger side om side, men virker uendeligt langt fra hinanden.

Minutter senere fræser jeg af sted under skyskrabere af glas og metal i finansdistriktet, der er underligt tomt, når det ikke er frokost- eller fyraftenstid og jakkesæt vrimler ud ad glasdøre.

Læs ogsåThis template (BMLinkBundle:Block:link_box.html.twig) should be overridden!

På Market Street er der liv igen. Sporvogne, busser, biler og cyklister vrimler mellem hinanden. På fortovet spiller mænd i store dynejakker skak. En fyr hyler op om Jesus. En hjemløs skubber af sted med en indkøbsvogn læsset med tæpper, tomme dåser og en madras.

Jeg drejer ned ad Valencia Street og ser snart palmerne i The Mission. Min små 40 kilometer lange cirkel er sluttet. Nu er der blot et spørgsmål tilbage. Hvad skal jeg spise? Mexicansk? Italiensk? Etiopisk? Japansk? Amerikansk? Salvadoransk? Indisk? Alle mulighederne findes lige oppe ad gaden.