Oplev vores forfædre i Normandiet

Frankrig har altid været et populært rejsemål for os danskere. Allerede vores forfædre, vikingerne, drog på togt hertil. Det fejrer Normandiet, der er opkaldt efter mændene fra nord, i stor stil.

Nutidens indbyggere i Normandiet står ikke tilbage fra deres vikingeforfædre, når der er udsigt til en god kamp. Her er det vikingetids-entusiaster i byen Les Andelys. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lissen Jacobsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da vikingerne fra Norden begyndte at plyndre og hærge for 1200 år siden, blev det nordlige Frankrig et af de mange mål. Siden blev ’barbarerne’ til handelsmænd og indvandrere, og den frygtede vikingehøvding Rollo blev den første hertug i et nyt, selvstændigt Normandiet.

Læs også: På vandretur gennem Kinas fortid

Nogen håndgribelige spor af vikingetiden har Normandiet ikke i dag – men samtidig er der mange. For trods de manglende arkæologiske skatte sidder den historiske arv fra vikingerne fast i folkesjælen.

Det skyldes Rollo, den (sandsynligvis) danske vikingehøvding, som i det herrens år 911 indgik en aftale med Frankrigs kong Charles. Rollo skrev under på, at  han ville beskytte landet mod sine nordiske medvikinger, »thi frankerne kunne ikke længere modstå danernes økser«.

Med sit ja til denne traktat fik han selv lov til at herske over det store landområde mellem floden Epte og havet. Han  integrerede sine krigere med de lokale, som fra da af kaldtes normannerne (’de nordiske mænd’).

Som hertug Robert af Normandiet blev Rollo stamfar til hertugslægten, og han er det vigtige link til normannernes kærlighed til både vikingetid og riddertid, middelalderminder og borge. Det fejrer Normandiet i år, præcis 1100 år senere med events og arrangementer, som normannerne naturligvis gerne vil dele med alle os andre.

Les Vikings
Ved floden Orne huserer en flok vikingetids-entusiaster iklædt forskellige afskygninger af den tids tøj. Det er ikke lige til at gennemskue, hvor autentisk det måtte være, men seriøsiteten i deres projekt kan man ikke være i tvivl om.

10 år har foreningen Les Vikings afsat til at opbygge en  vikingelandsby ved navn Ornavik, og i de kommende år vil de også med frivillig arbejdskraft bygge både en borg og en hel landsby fra det 11. århundrede, hvor en masse kunstnere skal have værksteder og med diverse landbrug og økologiske haver. En lille havn med skibe er også en del af denne 10-årsplan.

Det er naturligt nok meningen, at det skal blive en turistattraktion. Men her er også klart udtryk for et dybfølt ønske om at genoplive og manifestere kendskabet til normannernes arv og oprindelse fra vikingerne og bevare håndværk og livsstil fra dengang.

Hele molevitten er så småt i gang på et 10 hektar stort område, Domaine de Beauregard Hérouville-Saint-Clair, og åbent for besøg og deltagelse i aktiviteterne i sommerhalvåret. Smeden arbejder, bålet er tændt og et par ’vikinger’ skyder med pil og bue. Alle ser ud til at have det dejligt her i skoven, hvor det eneste, der lige mangler, er et ordentligt glas vikingemjød!

Les Vikings har kontakt med Sagnlandet Lejre, Roskilde Vikingeskibsmuseum, Vikingeborgen Trelleborg og Ribe, så på en måde kan man næsten sige, at vi danskere har en aktie med i Ornavik.

Guillaume le Conquérant
Normannernes helt store helt er Vilhelm Erobreren. Født i byen Falaise og i perioder bosiddende på borgen. Men efter hans enestående sejr i slaget ved Hastings, hvor han indtog England og blev konge dér, blev borgen i Caen, Le Ducal Conquérant, hans foretrukne. Vilhelm, på fransk Guillaume, var den den sjette hertug i direkte linje fra Rollo.

Hele historien om det blodige slag, som nogen har kaldt ’den sidste store vikingeekspedition’ kan ses på den berømte næsten 70 meter lange gobelin, som kan ses på museet i byen Bayeux. Her har flittige kvindehænder i 1077 broderet hele forløbet fra rejsen fra Normandiets kyst til selve slaget og sejren ved Hastings.

På samme måde har man i år præsenteret en tilsvarende, men dog ’kun’ 22 meter lang gobelin, der fortæller Rollos historie, og som skal vises rundt omkring på passende lokaliteter.  På borgen i Caen kan man på Musée de Normandie frem til den 31. oktober se udstillingen ’Viking Russia – Towards another Normandy’, historien om skandinavernes vikingetogter gennem de russiske floder.

I den idylliske by Les Andelys kom vi forbi en stemningsfuld middelalderfestival, hvor man tydeligvis ikke skelner så nøje mellem vikinger og  riddere. Pointen er netop, at vikingerne og især Rollo lagde grunden til Normandiets selvstændighed og normannerne som et folk, og at det under Vilhelm Erobreren blev en magtfaktor i al fald i nogle årtier.

Normandiet er for længst en del af Frankrig igen, men det afholder ikke normannerne fra først og fremmest at være netop dét. Og her har vi danere som nævnt spillet en ikke uvæsentlig rolle!

Læs også: 10 rejser til fortiden