Oplev storslåede Armenien

Armenien i det sydlige Kaukasus er et ufatteligt smukt og fredfyldt land med en meget gæstfri befolkning, varme temperaturer, skøn natur og fantastisk mad.

Foto: Peder Nederland

Armenien står langt fra øverst på listen over populære turist-lande. De fleste har formentligt svært ved at placere den lille nation på verdenskortet.

Læs også: Gardasøens ukendte lillesøster

Og når man som stat samtidig er rygende uvenner med halvdelen af sine naboer og befinder sig i en region, der er plaget af krudt og kugler, så er det nok forståeligt, at turister ikke lige lægger sommerferien her.

Men det er synd. For Armenien i det sydlige Kaukasus er et ufatteligt smukt og fredfyldt land med en meget gæstfri befolkning. Og som nabolandet Tyrkiet et oplagt rejsemål med varme temperaturer, skøn natur og fantastisk mad.

Armenien er en overkommelig mundfuld, blot en anelse større end Jylland, men de mange bjerge og floder gør selvfølgelig transport en smule snørklet. Dramatisk og storslået landskab er absolut et af Armeniens trækplastre, men kulturelt har landet også meget at byde på. Armenien var verdens første kristne nation. Kristendommen blev den officielle religion ca. 400 år efter Jesu fødsel, og overalt i bjergene ligger en overflod af oldgamle stenkirker og klostre i dale og på bjergtoppe som vidner på rig civilisation.

Hovedstaden Yerevan er den oplagte base for at udforske Armenien. Forvent ikke de store arkitektoniske skatte her, medmindre du er fan af sovjetisk byggestil. For ca. 100 år siden bestod Yerevan af 20.000 indbyggere. I dag er den en millionby på størrelse med København, men fremstår en smule nedslidt og ussel.

Til gengæld summer Yerevan af liv og en afslappet livsstil. Om sommeren er de utallige caféer fyldt nærmest døgnet rundt. Og selv om vinteren kan de være svært at få et bord på de mest populære cafeer. Stilen er ofte international, og de smarteste af Yerevans caféer kunne lige så godt ligge i New York, Prag eller København.

Café Central er en hektisk café a la Wien i 1920erne med et godt udbud af salater, kager og friskpressede juicer. På samme gade – Abovyan Poghots – ligger den vanedannende Artbridge Bookstore Café, som både sælger bøger og caffe latte i en særdeles hyggelig atmosfære. Jazzve caféen er, som navnet antyder, skåret i bedste amerikanske jazz-stil, og her er altid masser af gæster.

I det hele taget står kultur højt på dagsordenen i Yerevan. Her er et væld af kunstmuseer – både klassiske og avantgarde – og igen er inspirationen international. Forståeligt, når man tager i betragtning, at armenere er et ekstremt mobilt folk. Otte millioner armenere bor uden for landets grænser, mens kun lidt over tre millioner bor i selve Armenien.

De mest interessante kunstsamlinger finder man i det Nationale Kunstgalleri på Republikpladsen, hvor et væld af armenske, russiske og europæiske kunstværker er samlet. En del af de europæiske kunstskatte blev beslaglagt af sovjettropper i kølvandet af Anden Verdenskrig som en slags krigserstatning, og her er både Rodin, Rubens og Theodore Rousseau blandt mesterværkerne.

Et meget anderledes kunstmuseum er Kaskad, som er Yerevans selverklærede svar på New Yorks Guggenheim. Oprindeligt et klassisk sovjetmonument bygget for at fejre Armeniens 50-årsdag som kommunistisk republik, men i dag forvandlet til byens største formidler af kunst. Alene bygningen er besøget værd. Storhedsvanviddet blev ikke gemt væk, da man byggede dette bizarre monument med fantastisk udsigt over Yerevan.

De mest spændende og historiske kapitler af Armeniens historie finder man ikke i Yerevan, men i de smukke bjerge i resten af landet. Det er let at komme rundt. Det meste af året arrangerer private turistbureauer daglige og billige udflugter til Armeniens seværdigheder som for eksempel de gamle stenkirker Haghpat og Sanahin, begge fredet af UNESCO i 1996.

Det er som at træde ind i en kulisse til filmen »Rosens navn«, når man besøger de historiske kirker, hvor kors er indgraveret overalt i murbrokker og på klippevægge.

Stilheden i bjergnene er storslået. Kun afbrudt af smagsprøver på Armeniens mangfoldige fugleliv. Her hersker en sand fred. Turister møder man ingen af uden for sommer-sæsonen, men de få ansatte er ivrige efter at tale med en turist, men det bliver med tegnsprog, medmindre man kan »ruski« eller armensk.

Tættere på Yerevan er Armeniens svar på Akropolis. Et hellenistisk tempel med et utrolig udsigt over dale og bjerge. Få kilometer derfra ligger endnu en oase for sjælen, det berømte Geghard-kloster, som blev etableret ca. 400 år efter Kristus.

Armeniens skæbne som nation er gennemsyret af tragedie og melankoli. Ikke mindst det 20. århundrede var en blodig affære for armenere. Landet blev indlemmet i det kommunistiske Sovjet-diktatur i knap 70 år, men den periode er langt fra den mest plagsomme oplevelse.

Omkring en million armenere blev myrdet af tyrkere under det armenske holocaust op til og under Første Verdenkrig. Og den traumatiske fortid er langt fra glemt. Tyrkiet afviser stadig af tage skylden for blodbadet. Derfor er grænsen mellem Tyrkiet og Armenien stadig spærret i dag knap hundrede år efter de dramatiske udrensninger. Konsekvensen er, at det måske allerstørste vartegn for den armenske nation, det mægtige Araratbjerg, som Noahs ark strandede på ifølge Det Gamle Testamente, kan ses, men ikke nås fra Armenien.

Men ses bør det, når man besøger Armenien. Ca. 20 kilometer fra Yerevan ligger pilgrims-klosteret Khor Virap med en fascinerende udsigt over Ararats snedækkede toppe i fem kilometers højde. Klosteret ligger lige ved foden af det historiske bjerg. Grænsen går gennem den lille slette mellem Ararat og Khor Virap og man kan spotte enkelte vagttårne, men det ødelægger på ingen måde maleriske billede, som det gamle kloster og bjerget skaber.

Et symbol, som har skabt trøst og håb for armenere i over tusinde år. Og som stadig får eksilarmenere til at bryde ud i gråd, når de besøger deres fædreland. En kilde til fred, men også konflikt. Heldigvis ikke længere en konflikt, som skal løses med krig. Og derfor er Armenien i dag et sikkert og fredeligt land at rejse til. Og samtidig utroligt kompliceret, spændende og smukt. En vaskeægte tragedie, men meget smuk.

Læs også: Spaniens oversete skønhed