Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
På Nakari Village Eco Lodge syd for den egyptiske ferieby Marsa Alam glider dagene behageligt af sted i deres egen naturlige rytme. Vi tilbringer – som de fleste andre gæster – dagligt mindst fem timer med at dykke i Det Røde Havs 28 grader varme vand ved et frodigt koralrev, med at snorkle i overfladen eller tage ud på vuggende bådudflugter.
Lige under havoverfladen vrimler det med farverigt liv. Det er bare at gå de få skridt ned til det åbne dykkercenter, hvor alt udstyr ligger klart blot meter fra vandkanten. Når man har taget sit første overvågede check-ud-dyk, kan man frit hente iltflasker og tage ud at dykke.
Dog mindst to personer sammen ad gangen. Der er gratis bådtransport ud til revet – og hjem igen. Når man efter dykketuren atter er steget op til overfladen, signalerer man med en rød ballon, at en gummibåd skal komme og give én et lift ind til stranden.
Herefter er det måske tid til en af de tre lækre buffeter, der er inkluderet i prisen, snak med hyggelige mennesker eller en slapper under en parasol. På Nakari er der ingen butikker, souvenirsælgere eller tv – kun sol, vand, ørken, oplevelser og afslapning.B
Boligerne på Nakari
Fra lodgens reception og café går man op ad en sti mellem de billigste beduintelte, der alle har el og lys – ude som inde. Der er frisk vand i beholdere ude og få minutters gang til toiletter og bad. Lige bag café/reception og dykker/turtilmelding ligger hytter med vifte; faktisk de bedst beliggende.
Bag teltene ligger den dyreste indkvartering – chalétter med aircondition samt små hytter, hvor man dog må ud for at gå på badeværelset. Tættest mod vandet, lidt for sig selv, ligger seks store Royal Tents med bedre plads og bølgeskvulp til at sove ind til og vågne med.
Øko-village – med familieuger og hajskole
Et par gange årligt arrangerer Kingfish familieuger, hvor dykkere/snorklere tager familie og børn med, og ugen tilrettelægges på familie-præmisser. Også et par gange årligt står hajeksperten Erich Ritter for en uges hajskole, hvor deltagerne dykker sammen, og han fortæller om hajer.
Vi deltager en aften i haj-skolen, hvor Erich Ritter b.la. viser fotos og fortæller, om hvordan man omgås hajer uden at blive bidt. Hvert år dræber hajer blot et par mennesker – ofte ved en fejltagelse – mens vi dræber over 100 millioner hajer. Ofte ved at man skære finnerne af hajerne for derefter at overlade dem til druknedøden.
Det Røde Hav
Det Røde Hav, der forbinder Middelhavet med Det Indiske Ocean, er det sted tættest på Danmark, hvor man kan opleve koralrev. Havet og revene kan opleves fra Israel, Jordan og især den lange kystlinje i Egypten.
Det Røde Hav er 440.000 kvadratkilometer stort og mere end 2.000 meter dybt på det dybeste sted.
Ud over at have verdens nordligste koralrev, er det kendt for at have op til 30 meter undervandssigt og en stabil temperatur på 20-24 grader året rundt.
Læs mere: Sov i verdens største akvarium