Ole skal lokke os til Solvang

Danskerkolonien Solvang i Californien fejrer 100 års-fødselsdag med Ole Henriksen og Morten Andersen.

Skønhedsguruen Ole Henriksen skal cykle 650 km fra San Francisco til Solvang for at skabe opmærksomhed om danskerkoloniens 100 års jubilæum. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gaderne bærer navne som Atterdag Road, Elverhoy Way og Aalborg Way, pladserne Hamlet Square, Jensen’s Square og Victor Borge Pladsen og butikkerne Rasmussen’s, Olsen’s og Mortensen’s.

Læs også: Den danske koloni i Californien

Og der synes at være flere gammeldags vindmøller i bymidten, end der er i hele Danmark tilsammen.
Velkommen til Solvang i Californien. Den gamle danskerkoloni, der af de fleste af os opfattes som en parodi på Danmark, spækket som den er med forloren gemytlighed.

Men er man der mere end de par timer, som de fleste danske turister ofrer, viser den sig at være ganske hyggelig og interessant, kunne Rejselivs udsendte berette, da hun sidste år gæstede den lille by. der ligger i smukke naturomgivelser i Santa Inez-dalen.

Flere danske ferierejsende til USA
Det mener Profil Rejser, der bl.a. har kør-selv-rejser i USA på programmet, også. Bureauet er derfor sponsor for et usædvanligt velgørenhedsprojekt, der skal skabe interesse for byen: I år fejrer byen 100-års-jubilæum med en række festivaler og events, blandt andet velgørenhedsprojektet Team Solvang 100. Her cykler kendte amerikanere og danskere som NFL-legenden Morten Andersen og skønhedskongen Ole Henriksen de 650 km fra San Francisco til Solvang.

Overskuddet fra begivenheden doneres til BørneCancerFonden, Julemærkehjemmet i Kollund og Læger uden Grænser. Hos Profil Rejser håber man dog også, at cykelløbet kaster en sidegevinst af sig i form af flere danske ferierejsende til USA.

 »Vi er med i det her projekt, fordi vi gerne vil støtte en god sag. Men vi håber selvfølgelig også, at de cyklende kendisser kan drysse lidt stjernestøv over USA som feriedestination. Landet er som skabt til kør-selv-ferie og roadtrips på de sagnomspundne landeveje i Midtvesten.

Desuden bliver vi danskere ofte mødt med ekstra gæstfrihed af de lokale, hvilket jo blandt andet skyldes personligheder som Ole Henriksen og Morten Andersen, der virkelig har gjort sig positivt bemærket herovre,« siger Peter Rasmussen, direktør i Profil Rejser.

Læs også: USA set fra en Harley