Øl, fodbold og hornmusik

München har alt, hvad en tørstig fodboldfan kan drømme om, men der er også et kæmpe marked og gourmetrestauranter

Turister tager som regel til München af to årsager: Fodbold og øl. Den årlige ølfestival – Oktoberfestivalen – der kuriøst nok er kalenderlagt til september, trækker millioner af turister til byen i så stort omfang, at den australske stat opretter en midlertidig ambassade i byen for at hjælpe nødstedte og især fordrukne landsmænd.

F. C. Bayern München og hjemmebanen Allianz Arena kalder på fodboldfolket. Klubben er så ubetinget Tysklands største og med fornemme meritter i europæisk sammenhæng. Med et topmoderne stadion har sydtyskerne gjort det til en såkaldt »totaloplevelse« at gå til fodbold i München med gourmetrestauranter og kvalitetsvin som en del af de mange tilbud.
Ovenstående er begge glimrende anledninger til at besøge byen, men München er mere og andet end bajere og bold.

Siger De til hinanden
Nok er München en pæn og konservativ by  - til trods for byens social- demokratiske borgmester -  hvor man hilser pænt og siger De til hinanden med den særprægede schwabiske dialekt, og så langt fra den kunstneriske hurlumhej, der præger hovedstaden Berlin, men hjertevarme og hygge følger med som det mest naturlige, når man falder i snak med de lokale.

En spadseretur gennem Münchens gamle bydel er en vandring gennem historiebøgerne på godt og ondt og med en cafe på hvert et gadehjørne, hvor man kan tanke op med en kop kaffe og en apfelstrudel.
Den gamle bydel har sit hjerte i Marienplatz, og herfra er det bare at gå på eventyr i sidegaderne, der kan føre til byens store marked, den engelske have eller det legendariske Hofbräuhaus, hvis tørsten melder sig tidligt på dagen, eller mørket er ved at falde på.
Hvis Marienplatz er Münchens hjerte, så er Viktualienmarkt maven. Her handles alt godt – ikke kun fra havet, men fra slagtermestre, landbrug, bagere og svampesamlere.

Trøfler og olie
Grøntsager ligger i store bunker og kan beundres, mens man nyder et stort glas friskpresset juice fra økologiske frugter eller en kop suppe fra et af pladsens mange køkkener. Her finder man de ting, man ville ønske fandtes på et dansk marked og til noget under danske supermarkedspriser. Trøfler, vin og olier til halv pris sammenlignet med danske, og naturligvis kittes Marienplatz sammen af en stor biergarten midt på pladsen. Her sælges flere forskellige typer øl fra Münchens seks lokale bryggerier, og der langes bratwurst fra grillen og weisswurst fra gryden over disken til et sultent publikum.

Kvaliteten af de varer, der forhandles på Viktualienmarkt, er i top, og da konkurrencen er stor, så er priserne på markedets varer i bund. Det er vist det, som en landeplage af en reklame for tiden kalder en »win win situation«.

Den Engelske Have
Fra Viktualienmarkts fristelser og fyldte maver bør man søge gennem sidegaderne op til Den Engelske Have. Med inspiration fra Londons Hyde Park ville Münchens borgere ikke stå tilbage for englænderne, og med sine 3,7 kvadratkilometer er haven en af verdens største byparker og overgår eksempelvis New Yorks Central Park. Navnet refererer til den anlægsstil, som anvendtes i typiske engelske haver fra midten af 1850erne og frem til begyndelsen af 1900. Om sommeren trækker Münchens borgere til haven i stort tal.
Midt i parken findes det kinesiske tårn med 10.000 siddepladser til, når øllet flyder i sommervarmen.
Haven indeholder pladser for enhver smag, der er forskellige løbe- og cykelstier, og for dem der holder af at gå med numsen bar, så er der sågar et nudistområde.

Læg vejen forbi en mindre park, der støder op til Den Engelske Have – Hofgarten er Münchens ældste park og blev anlagt for mere end 400 år siden, men blev som så mange andre anlægsværker og bygninger forvandlet til støv under de allieredes bombardementer i løbet af Anden Verdenskrig. Haven er siden blevet genopbygget efter krigens ødelæggelser.
For at blive i krigens skygge har München et noget underspillet og til tider ambivalent forhold til sin rolle i Anden Verdenskrig.
Hitlers magtbase

Det var her, Adolf Hitler grundlagde sin magtbase i nazistpartiet og forsøgte at kuppe den tyske stat med sin bierhalle-revolution. Efter kamp mod ordensmagten i Münchens gader røg Hitler i spjældet, og skrev her sin bog Mein Kampf
Set i forhold til Berlin, hvor monumenter over krigens rædsler er en vigtig del af byens udseende, så går München anderledes afdæmpet til værks. München er stort set blottet for monumenter, der henviser til byens rolle under krigen.
Berlinerne lever med historien, borgerne i München gemmer den af vejen.

Lad øllet flyde
München er hjemsted for verdens mest berømte værtshus i Hofbräuhaus’ gamle middelalderlokaler. Under de store hvælvinger er turister og lokalt godtfolk samlet til bægerklang og grillet svineskank med saurkraut, mens de kvindelige tjenere bærer literkrus med øl rundt.

Læg mærke til det lille aflukke, når man kommer ind i værtshuset. Her har generation efter generation af München - borgere med hang til øl deres eget private ølkrus gemt af vejen bag lås og slå. Der er kun få pladser – vurderet efter efterspørgsel og behov – så pladsen til de store krus går i arv fra far til søn. Hele herligheden er naturligvis tilsat rytmer fra et tuba-orkester i alpekluns og lædertøj. Tilbage er der vist bare at sige skål eller Prosit!

München og maden
Weisswürste – den hvide pølse - er Münchens største specialitet og spises traditionelt før klokken 11 om formiddagen. Pølserne koges og serveres, hvorefter man piller skindet af og spiser indmaden med sød sennep og saltkringler til.
Et godt sted at prøve kræfter med den populære ret er spisestedet og værtshuset Faun, hvor man let falder i snak med de lokale.
Schweinshaxe er en anden populær ret – især på byens værtshuse. Retten er en langtidsgrillet svineskank, der serveres med kål og kartofler til. Der drikkes naturligvis øl til.

Undlad ikke at gå ombord i en omgang Apfelstrudel med vanilje sauce som dessert. Denne kage er mange cafeers stolthed.
I den flydende afdeling opdeles det lokale øl i weiss bier, helles og dunkles. Førstnævnte er den klassiske hvedeøl, hvor helles har fået sit navn efter sin gyldne farve, og dunkles er byens mørke øl brygget på mørk malt.

Øltraditionen i München har en stærk fætter i starkbier. Den er mørk som rav, og lander som regel på syv til ni procenter. Det stærke øl sælges i forbindelse med St. Josefs dag i midten af marts og er populært i den efterfølgende sæson for stærkt øl - den såkaldte Stark-bierzeit. Bliver det for meget med al den øl, så bestil en Radler – halvt øl og halvt limonade.
München har i alt 20 bier-garten med fire af disse ølhaver i Den Engelske Have, og byen er beriget med seks bryggerier - Augustiner Bräu, Hacker-Pschorr, Hofbräu, Löwenbräu, Paulaner og Spaten-Franziskaner-Bräu.