Øhop på to hjul i Kroatien

Cykelferie er en af de mest populære måder at holde aktiv ferie på. Rejseliv tog til Kroatien og cyklede på de små øer i Adriaterhavet ud for Dalmatien.

Første havn, M/S Tuna lagde til i, var den lille idylliske by Rogoznica. Herfra begyndte første etape af vores kroatiske cykeltur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris

Hvorfor tage på badeferie, når man kan cykle langs smukke kyster og op ad smalle bjergveje for at suse ned på den anden side og ende med en iskold fadøl og den gode følelse af at have rørt sig godt og grundigt. Nej, vel?

Se også: Skønne kroatiske fristelser

Det var dog noget grænseoverskridende for en ganske almindelig bycyklist som undertegnede at tage på sejl- og cykeltur i Kroatien. Allerede i lufthavnen i København spottede jeg et par med cykelhjelme hængende på rygsækken og konkluderede, at det formentlig var mine kommende medrejsende. Det viste sig at holde stik.

Stort smukt træskib
Vi blev mødt af en guide i Split lufthavn, og så stod vi ellers der i solen og kiggede på hinanden, 24 mand høj, hvoraf cirka halvdelen var kvinder. En herlig blanding af nordmænd og danskere, i alderen 50+. Den ældste var omkring de 70.
Vores hotel lagde langsomt til kaj i Split Havn, Tuna M/S, et stort smukt træskib, uden sejl, men med masser af motor og 26 mountainbikes på fordækket. Og kort efter sejlede vi på et glitrende blågrønt hav mod vores første lille idylliske havn, Rogoznica – og den første cykeltur.

Kort før vi skulle lægge til forsvandt mine rejsefæller under dæk. Og da dukkede op på kajen, så de pludselig helt anderledes ud. Væk var det afslappede rejsetøj. Nu stod de fleste iført cykelbukser, handsker og bluser i muntre farver. Og selvfølgelig cykelhjelm.
Jeg så ned ad mig selv: piratbukser og T-shirt. Og så min gel-sadel.
Nå, det går nok, ræsonnerede jeg. Vandflasken røg i holderen, og så gik det ellers ned langs kajen på vej mod Primosten, ti kilometer væk, hvor skibet ville samle os op igen.

Turens første stigning
Vinden var lun, havet glitrede stadig, og det gik foreløbig udmærket uden cykelbukser og handsker. Første udfordring var at undlade at bruge den ikke-eksisterende fodbremse. Anden udfordring kom efter et par kilometer. En grusvej med pænt store sten og huller efter bildæk. De fleste fløj hen over den, som om det var asfalt. Jeg trak.
Og så kom turens første stigning. Den var ikke slem, men for en bycyklist var der langt til toppen. Maria, guiden, spottede mine anstrengelser, kom med gode råd og talte mig hele vejen op, ligesom de andre på holdet leverede opmuntrende bemærkninger. Da jeg endelig nåede frem, tabte jeg underkæben. Sikken en udsigt.

Og så gik det nedad, lige ned i et idyllisk fiskerleje med duftende pinjetræer og små både, der lå og vuggede på vandet. Alle cyklerne blev hejst om bord ved håndkraft. Et ret imponerende syn. Jeg kiggede langt efter min blå nr. 128, der havde båret mig så flot, og så på den hånd, jeg havde brugt til at skifte gear. Den var beskidt og lidt øm. Der er en grund til at have handsker på.
Det var en skøn fornemmelse at gå om bord, tage et hurtigt brusebad og gå op på dækket til en velfortjent iskold fadøl og en forrygende solnedgang. Skibet var allerede på vej mod Vodice, en lille levende og hyggelig havneby med omkring 2.000 indbyggere. Derfra skulle vi dagen efter have cyklet 30 kilometer til øen Murter, men vejret slog om. Temperaturen faldt til omkring ti grader og en voldsom nordøstenvind lavede om på de planer. Det eneste gode ved den vind, siger de lokale, er, at den er fantastisk til tørring af skinker.

En tur på 17 kilometer
De sejeste cyklister på holdet (og det var størstedelen) tog alligevel en tur på 17 kilometer. Jeg nøjedes med fem forblæste kilometer. Men bare det at have været på cyklen var rart. Og de små kystbyer, vi kørte igennem, kaldte klart på et gensyn.
Men som vejret jo gør, skiftede det igen. Solen kom frem og en let brise fulgte os til øen Ugljan, hvor dagens etape skulle føre os fra den lille by Preko og 35 kilometer gennem landskabet til Tkon.

Det blev en smuk dag. Jeg var i bagtrop, men det betød, at jeg cyklede sammen med mekanikeren, Natalia, som kørte bagerst, så ingen blev overladt til sig selv, og som havde rygsækken fuldt af grej, hvis en kæde røg af eller en af cyklerne punkterede. Føltes trygt og godt.
Vi fik det hele med: asfalterede landeveje, grusveje og gedestier, små stigninger og hurtige nedkørsler. Vi cyklede gennem kønne, meget velholdte landsbyer, forbi perfekt holdte nyttehaver, kirkegårde og med kig til havet det meste af tiden. Et stop med tid til en kop kaffe og bare tæer i havet blev det også til.

Stramme lægmuskler og øm bagdel
Den der fornemmelse af at glide gennem landskabet på to hjul gjorde mig nærmest høj. Jeg så, lyttede til og duftede landet. Og eftersom jeg dannede bagtrop, kunne jeg nyde synet af hele flokken i en lang flydende række af bevægelse på vej. Den gode følelse af at cykle sammen og alligevel ikke, mærke vinden, kroppen, sveden, køre gennem byer med smilende og vinkende beboere. Og nå frem efter cirka fire timer med lidt stramme lægmuskler og øm bagdel.

Tuna lå for anker ude i bugten, da vi nåede frem. Hun ventede på en færge, der skulle ind med passagerer. Så snart den var sejlet, kunne vores flydende hotel lægge til i færgelejet. Cyklerne stod linet op på kajen, og hurtigt blev den eneste bar, der var åben, fyldt med fadølshungrende cykelturister. Dagens bedste forfriskning.

Men det skulle blive bedre endnu. Turen er med helpension, det vil sige, at alle måltider indtages på skibet. Men tre måltider, to middage og en frokost, er for egen regning. Det blev blandt andet til en picnic med råvarer indkøbt på et lokalt marked. Vi kastede røgede pølser og lammekølle, figner, valnødder, honning, oste, tomater, store brød, de sødeste kirsebær og friske æbler i os. Med udsigt til Tuna, der stadig lå ude på vandet, til cyklerne der stod på kajen, og med det pragtfulde landskab, vi lige havde kørt igennem, bag os.

Vel hjemkommet er jeg blevet fan af cykelferier. Af den geniale ferieform, hvor man kommer langsomt frem, men stadig når at se en masse.
Og fordi man er på aktiv ferie behøver man jo ikke at være fysisk aktiv hele tiden. Den blå nr. 128 blev nu alligevel rørt næsten hver dag. Om ikke andet kunne man jo lige snuppe sig en tur hen ad en kaj, fortsætte et par kilometer, og tilfældigt ende i en af de smukkeste marinaer, jeg har set i mit liv.

Fra badestrand til aktiv ferie
Danskerne bliver stadig mere glade for at bruge deres ferier på at cykle, vandre, trekke eller dyrke alle mulige former for sport. »Vi vil gerne vise, vi har overskud,« mener livsstilsekspert Anne Glad.

Aktiv ferie er ved at blive en ferieform, som rigtig mange danskere vælger, når de skal ud at rejse. Der er ikke noget i vejen med sol og strand, men der skal være mere end det.

Men fra at tage på badeferie og drikke drinks til at tilbringe en uge på en cykel er der immervæk et spring.
»Vi lever i en tid, hvor den generelle sundhedstilstand i Danmark ikke er særlig god. For meget junkfood og for lidt motion betyder, at cirka halvdelen af Danmarks befolkning er overvægtige eller direkte fede. Modtendensen er den slanke veltrænede krop, der viser, at man har styr på det. Og den tendens er medvirkende til at få danskerne væk fra badestrandene og af sted på aktiv ferie,« vurderer livsstilsekspert Anne Glad.

»For ti år siden blev man betragtet som nørdet, hvis man brugte sin ferie på sport. I dag afføder det respekt og en hold-da-op, hvor er du sej-reaktion, hvis man fortæller, at man har været på ude at cykle eller vandre. Det giver prestige. Samtidig giver en aktiv ferie god samvittighed, kroppen bliver rørt, balderne strammet, man får en sund kulør og en noget anden søvn end hvis man har siddet på strandbar til sent. Ikke at man afskriver den gode middag med et godt glas rødvin. Men nu er den fortjent,« siger Anne Glad.

Det er ikke nogen specifik aldersgruppe, der tager på aktiv ferie. Børnefamilierne gør det i stor stil. En yngre gruppe kaster sig over de mere eventyrprægede ture, der kræver mange kræfter, og rigtig mange seniorer tager vandrestøvlerne eller cykelhjelmen på, og begiver sig på vej. 
Også storbyerne er med på beatet. Her kan man nu leje cykler og gøre byen på to hjul i stedet for at lumre rundt med bus, metro og taxa.

Anne Glad mener, at finanskrisen har sin del af forklaringen på det aktive ferieboom. Nydelse og luksus hører højkonjunktur til. Lavkonjunktur kalder på en mere simpel ferieform, hvor vi er nede på jorden, og det er os selv, der bringer os rundt i landet, langsomt og roligt, så vi også kan få sjælen med.

Peter Jørgensen, direktøren for Topas Travel, der især udbyder vandre- og cykelture, oplever en klar tendens i forhold til aktiv ferie.
»Aktiv ferie bliver mere og mere populært. Den klassiske ferieform med strand og ikke så meget andet er på retur. Folk vil gerne have en form for indhold, når de tager på ferie. Man ser også tendensen på badeferierne, hvor der er flere og flere tilbud om aktiviteter som boldspil eller gymnastik,« siger Peter Jørgensen.

»Vores bud er aktive ferier, hvor det er vandring eller cykling, der er det bærende, men hvor der er masser af tid til også at opleve landet og dets kultur, til stille stunder og til socialt samvær,« fortsætter han.
Topas Travel tilbyder pt. vandre- og cykelture i 35 forskellige lande. selskabet begyndte at udbyde rene cykelrejser for et par år siden og har i dag 18 forskellige i ti lande på programmet.
»Og vi udvider hele tiden vores program,« siger Peter Jørgensen.

Også charterrejseselskabet Apollo er med på aktiv-ferie trenden. Golf og dykning har været på Apollos rejseprogram i mange år, men inden for de seneste fire år er især rejser til sportresorts på for eksempel Fuerteventura og Rhodos boomet.
»Vi ser en klar tendens i retning af aktive ferier. Det dur ikke længere med otte bevidstløse dage på en strand. Ferien skal være fuld af oplevelser og aktiviteter, så der er noget at tale om og vise frem på Facebook, når man kommer hjem. Der skal være sol og strand på destinationen, men det er bare en selvfølge, ligesom der skal være vand i hanen,« siger direktør Stefan Vilner.

5 andre steder at tage på cykelferie

Sardinien
På en uges cykeltur  til Sardinien oplever man de ukendte sider af Middelhavets andenstørste ø. Duften af krydderier vil følge dig øen rundt – forbi korkege, middelalder-vagttårne og små søvnige bjergbyer med hyggelige torvecaféer. Frokosten, som indtages på de smukkeste udsigtssteder, vil bestå af lokale råvarer, som f.eks. fåreost, brød, pølse og vin.
temarejser.dk

Mallorca
Den spanske middelhavsø Mallorca er et paradis for cyklister. Ikke nogen særlig trafik, dejligt klima og et varieret landskab med flade landeveje, spektakulær kyst, kønne landsbyer, ældgamle olivenlunde, vinmarker, romerske ruiner og klostre fra Middelalderen. Men også udfordrende bakker, hvis fantastiske udsigter er hele stigningen værd.
topastravel.dk

Irland
Irland er ideel til en ferie på to hjul. Afstandene er overkommelige og det grønne bølgende og konstant vekslende landskab gør hver eneste kilometer til en nydelse. Og så er man gæst i et land med en legendarisk gæstfrihed. Der er mange muligheder: West Cork & Kerry, Ring of Kerry & Dingle, Connemara, Mayo & Galway, Clare& The Burren, Sydøstirland.
merlottours.dk

Holland
Holland er med sit store cykelrutesystem og et næsten fladt landskab et perfekt cykelland. Afslappende cykelture med udvalgte ruter og overnatning på en båd i dobbeltkahyt. For familier med børn i alderen 7-11 år arrangeres ture, der er tilpasset børnene.
HAT-Tours.com
holland.com

München, Isar og de bayerske søer
Storslåede søer med det reneste vand. Majestætiske bjerge og blomstersmykkede byer. Uberørt natur og gamle bayerske folkeskikke. Efter dagen og cyklingen kan man nyde bayerske kulinariske specialiteter i en »biergarten«. Ikke mindst i Bayerns smukke hovedstad München.
ruby-rejser.dk

Læs også: Elektrisk cykelferie i Provence