Nyt rumudspil: London-Tokyo på 90 minutter

Ny spiller melder sig på banen i rum-kapløbet - det er det hollandske flyselskab KLM og en hollandsk multimillionær, der vil sende passagerer til alle byer i verden på under to timer.

De første flyvninger med en rum-afstikker vil finde sted fra Hato lufthavn på Curacao. Fold sammen
Læs mere
Foto: spacexc.com
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er medejeren af Formel 1-teamet Force India, rigmanden Michiel Mol, der er gået sammen med det hollandske flyselskab KLM om at udvikle et rumskib, der kan sende rejsende fra London til f.eks. Sydney på en time og 45 minutter via et smut ud i rummet.

Læs også: Rum-turismen rykker nærmere

Selskabet har fået navnet Space Expedition Curacao, fordi de første flyvninger med en rum-afstikker vil finde sted fra øen Curacao i De Hollandske Antiller. Her er vejret altid passende for et smut ud i rummet.

Michiel Mol hævder at have solgt 35 rum-billetter, når den første flyvning ventes at finde sted i 2014. Først i 2030 forventer selskabet at man kan foretage regulære rumflyvninger mellem byer i hele verden.

Til Daily Mail siger Michiel Mol: "Det er simpelthen fine fremtidsudsigter, at man vil være i stand til at flyve f.eks. mellem London og Sydney på en time og 45 minutter og ikke skulle bruge 24 timer som i dag. Selvom billetten formentlig vil koste to eller tre gange mere end en businessclass billet koster i dag, så tror vi på at rejsende gerne vil spare så meget tid."

Indtil videre er det stadig Sir Richard Branson og hans Virgin Galactic, der har forspringet i kampen om rum-passagerer. Indtil nu har 370 passagerer betalt depositum for de første rumflyvninger med Virgin-chefens rumskibe, der forventes at finde sted i 2012, og den samlede pris for en billet løber op i en million kr.

Læs også: Vanvids-jacuzzi 189 meter oppe i luften