Ny turist-attraktion i New York

Protestgruppen "Occupy Wall Street", der i flere uger har slået lejr på Manhattan, tiltrækker flere og flere turister.

Flere af de klassiske hop-på-hop-af turistbusser har lagt ruten forbi Ziccotti-parken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Timothy A. Clary
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er du på vej til New York for første gang, så er der andre ting end Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge og Empire State Building at kigge på.

Læs også: 5 hotte hoteller i N.Y.

Byens turister valfarter i stigende grad til Zuccotti Park på det sydlige Manhattan, hvor flere hundrede mennesker har slået lejr de seneste uger - i protest mod finanssektorens magt og den skæve økonomiske fordeling i USA.

Så det er ikke parken, turisterne er interesserede i - det er billeder af den protesterende flok i parken. Hver dag ser man ifølge Daily News flere fotograferende turister i parken, og mange af dem ender også med at købe souvenirs og gadgets med "Occupy Wall Street. Pengene går til at holde demonstrationen i gang.

Som at være til karneval
En britisk turist siger til bladet, at et besøg i parken var som at være til karneval. "Der var folk i alle aldre fra hele USA, og man oplever kontrasten mellem finansdistriktets enorme skyskrabere og rigdom, og så det farverige folkeliv i Parken."

En demonstrant siger til bladet, at turisternes holdning til demonstrationen også har ændret sig. I starten var mange skeptiske og så det hele som et cirkus, men nu hævder demonstranten, at turisterne er oprigtig interesserede i at vide hvad der foregår.

Flere af de klassiske hop-på-hop-af turistbusser har lagt ruten forbi Ziccotti-parken.