Det er jo dette her, gæsterne kan se frem til, når de kommer herop, siger køkkenchef Jakob Spolum og ser tilfreds mod den lille havn foran Restaurant Slettens terrasse, hvor en tjener er ved at folde hvide servietter fra en træchampagnekasse til dagens opdækning.

Bag ham er en flok optimistjoller stablet i deres stativ på kajen. Tovværk klaprer mod masterne på havnens lystbåde, og et par fuldfede måger småskændes om godbidder fra en rød fiskekutter, for her er der nemlig gang i erhvervsfiskeriet. Bagved ligger det populære ishus og molen, hvor lokale og gæstesejlere nyder vaflerne i fordragelighed. Næste stop, rent visuelt, er Hven, med bløde grønne bakker, og svenskekysten, hvis profil står skarp i sollyset på den anden side af et glitrende Øresund.

Men Jakob er nu også beskeden, ærkenordjyde som han er, for gæsterne kommer i højeste grad også efter hans anmelderroste retter, som køkkenet fremtryller til den smukke og enkelt indrettede restaurant.

Udsigten, som Jakob holder så meget af, er fællesnævneren for turen op ad Strandvejen, der ligesom træder i karaktér fra lidt nord for København, hvor ekspeditionen tager sin begyndelse. Der er mere end ti lystbådehavne med sejlklubber og restauranter, så rejsen nordover kan tages i båd, havn for havn, uden at man behøver at gå ned på det kulinariske én eneste aften. For er der ikke noget lækkert på selve havnen, så er der sjældent langt til en god restaurant.

Er man mere til snehvide hotelsenge end vippende sejlbåde og en bruser på havnen, kan oplevelsesrejsende i det nordsjællandske begynde på Skovshoved Hotel nord for København, et hvidt og hyggeligt badehotel, hvis nye ledelse har planer om raske velværeophold denne sommer. Sådan noget med en god middag om aftenen og siden badekåber, morgenstræk samt dyp i Øresund, inden man har gjort sig fortjent til den varme kaffe og morgenmaden.

Således styrket, udhvilet og stemt til at opleve det nordsjællandske går turen nordover med Øresund om styrbord.

Næste stop, Rungsted

»Jeg tror ikke, at man kan se det hjemmefra, hvor meget man trænger til at komme bort fra alt det, man har gået og samlet sig Vanskeligheder i. Man tror man ved, hvad det, en Rejse kan byde på, men det ved man netop ikke, og jeg tror så tidt, at noget nyt, næsten af hvilken som helst Slags, er uvurderligt.«

Sådan skriver Karen Blixen til sin mor, Ingeborg Dinesen, i 1917. Og hvem kan – hundrede år senere – modsige hendes syn på konceptet ’en rejse’?

Så turen her må naturligvis gøre holdt ved Blixens barndomshjem i Rungsted – præcis over for den store og restaurant-bugnende havn, hvor hun færdiggjorde nogle af de fortællinger, der hver søndag i den kommende måned bliver læst højt af skuespillere som bl.a. Birgitte Hjort Sørensen og Karen-Lise Mynster, der giver liv til legendens rige sprog i det hvide telt i haven bag hendes stuer. Det er en sjælden luksus at lytte i ro til Blixens naturinspirerede historier, live, mens parkens fugle kvidrer løs som underlægning. Rebel Food er indkaldt til at diske op med saftig chokoladekage til formiddagskaffen og sørger for en lækker picnic – alt sammen dyreetisk forsvarligt produceret. Der er endda fleecetæpper parat, så man kan nyde frokosten i forfatterindens have, inden højtlæsningen fortsætter. Er man mere til te med sundudsigt end højtlæsning, er museumscaféen en rigtig Strandvejssag med frokost eller kagebord og til juli endda ’Afternoon Tea’ hver mandag.

Lam og får, fred og ro

Fra Rungsteds lyksaligheder er det på tide med en lille afstikker til Kirkelte ved Store Dyrehave, der er på Unescos verdensarvsliste. For her i skovbrynet ligger Ninas Naturcafé, helt uden at gøre noget særligt væsen af sig.

Der er tegninger af får på kaffekopperne, og fårene på engen bag Ninas husmandssted har netop fået lam. På buffeten står nybagte grovboller med hjemmelavet, ja, altså, lammespegepølse. Den smager skønt, men nævn det ikke for dyrene derude, for de græsser i salig uvidenhed.

Nina Dolris har et øje på hver finger her i sin have– og terrassecafé, der er groet frem af ønsket om ikke at skulle forlade denne smukke plet på jord hver eneste morgen for at passe et almindeligt job.

»Jeg har aldrig rigtig annonceret. Folk fortæller hinanden om stedet. Jeg er jo ikke uddannet konditor, men bare en husmor, der elsker at bage,« smiler hun og retter på en æblekage. Det hyggelige hjemmebag på buffeten, pyntet med farveglade stedmoderblomster, passer til skovstemning, havemøbler og kold saft i solen. Børn leger i græsset mellem bordene, og veninder beslutter fnisende at se stort på kalorier, gluten og hele molevitten og hjemsøger kage– og vaffel buffeten med glad appetit.

Gourmet på havnen

Fra Kirkelte snirkler turen sig tilbage mod kysten langs marker og møller, indtil duften af saltvand atter tager over. Så er det nemlig nu, der skal smages på delikatesserne fra Restaurant Slettens kort med omkring 20 småretter, alle til samme pris, ved frokosttid; middagskortet har lidt større retter på menuen.

»Vi skifter rundt, især på tilbehøret, efter sæson og hvad jeg får tilbudt. F.eks fra vores faste urtesamlere og dem, der kommer med svampe om efteråret. Og især hvad der er af god fisk hernede på havnen fra dag til dag,« forklarer Jakob Spolum, der er fiskeelsker og holder af denne fleksibilitet i kortet, der omskrives dagligt. Men regn trygt med, at der er sommerbuk på vej, her fra midten af maj.

»Den kan jeg lide at tilberede med friske ærter og spæde kål,« siger han og ser glad ud ved tanken.

Hvad der til gengæld er fast på frokostkortet, er restaurantens berømmede fiskesuppe på pighvar, jomfruhummer, fennikel, safran og tomat. Suppen koges op med tomatmarineret torsk og syltede sorte trompetsvampe.

»Det er en frokostret, men de lokale ved jo, den findes, og spørger en gæst efter den om aftenen, så plejer vi at finde ud af det,« lover kokken, der også altid har tatar og laks på kortet, omend i skiftende tilberedninger. For tiden er laksen hjemmerøget – den kunst har Jakob nemlig lært til perfektion af madkunstneren Michel Michaud på Skagen – og den er blød som silke.

En ægte terrassevin

Langs terrassens rækværk snor vinranker sig i solen, og det er lykkedes restaurantchef Jacob Christiansen at høste sig til en miniatureproduktion ved navn ’Cuvé de Terrasse’. Årgang 2014 har et par sandalfødder på etiketten, mens 2015 har en regnsky. »Det var en meget våd sommer,« forklarer Slettens vinbonde. Til gengæld har man endnu ikke valgt motiv til årgang 2016, så bare kom med et bud!

»Det er altså ikke den største vin, men jeg nyder at eksperimentere, og gæsterne er nysgerrige efter at prøve den,« forklarer Jacob og viser flaskerne frem.

Caféejer ved et tilfælde

Nord for Sletten Havn fortsætter turen op forbi kunstmuseet Louisiana, Espergærdes hyggelige havn og Snekkersten, hvor Kronborg dukker op i horisonten bag de utallige færger til Helsingborg. Heroppe får man nordkystens bedste kaffe i Mille og Peter Slott Henriksens café, Strandvejsristeriet, i det gamle, skagengule hus inden for portene til renæssanceslottet Kronborg. Her kommer du ikke lige forbi, men kaffen er værd at trave efter.

Det hele startede, da parret faldt for en Isomac kaffemaskine på udsalg hos Johannes Fog. Og en dåse formalet Lavazzo kaffe, der – som Peter siger det – sikkert var ristet for 100 år siden.

»Vi vidste jo ikke bedre dengang. Men jeg tænkte, at dét kunne jeg altså gøre lækrere. Først købte vi en kaffekværn; det hjalp lidt. Så bestilte vi grønne bønner på nettet og ristede dem i køkkenovnen,« forklarer han om starten på den proces, der er endt med eget kafferisteri og en atmosfærefyldt og afslappet café, hvor lærredssække med bønner står klar langs væggen og venter på at blive ristet. Så tre gange om ugen dufter der skønt af nyristet kaffe, helt ud på p-pladsen bag voldgraven om den gamle borg.

Kaffen tilberedes som espressobaserede kaffespecialiteter, men også som ’pour over coffee’ med kolber, håndkraft og stor omhu i ophældningen.

»Det er alt sammen noget, jeg har forsøgt mig frem med. Og jeg arbejder stadig på at forbedre kaffen, for i dag er lattesegmentet blevet en generation af nysgerrige og kvalitetsbevidste kaffedrikkere, der vil vide alt om bønnerne og tilberedningen,« forklarer Peter, der er perfektionist og yderst dedikeret til det fag, han havnede i ved et tilfælde.

Mille tager sig af indretningen og har sikker næse for lækkerier til at ledsage kaffen: De smørtunge mandelcroissanter fra Helsingørs egen franske bager og husets flødeboller på marcipanbund er fantastiske til den ualmindelig veltilberedte og lækre kaffe. Man kan altid trave det af sig på Kronborgs trapper bagefter.

Held og lykke

Trækanterne om hullet i bordpladen, som croupieren fejer jetonerne ned i efter hvert eneste spil på roulettebordet, er slidt runde og bløde som en gammel trappe i et kirketårn efter mange års brug. Som et synligt bevis på de mange skuffede øjne, der har fulgt de tabte penge på vej i dybet. Naturligvis vinder kasinoet i det lange løb. Men derfor kan man jo sagtens være den, der sidder i held, eller blot nyde en underholdende aften for det beløb man har sat af til enten poker, hvis man ellers kan finde ud af at holde masken, eller til kortspillet blackjack og rouletten.

Der er grønt filt på bordene, koncentrerede blikke, spillekort, der fordeles med elegante bevægelser og rigtig mange varianter af racen ’spillefugle’ på Kasino Marienlyst, der ligger i forbindelse med hotellet af samme navn lige omme på den anden side af Kronborg Slot. Nogle gæster bider tænderne sammen i koncentration, mens andre banker den ene håndflade mod den anden knyttede hånd, uanset om det går godt eller skidt. Det er den rene underholdning at betragte!

Kameraerne overalt i loftet, stoneface-croupierer med vest og isklirrende cocktails bidrager til James Bond-stemningen, men alle er velkomne, blot man er over 18 år og har ID med til registrering. Kasinoet er et af blot seks i Danmark, og det er en sjov afrunding efter en skøn middag i Marienlysts restaurant. Hvor ofte får man lige chancen for at vinde en formue og tage den med sig op på et værelse med havudsigt…

Hotellets smagfulde værelser er et vellykket kryds af maritim stil og klassisk badehotel – superlækre som endestation for rejsen op langs østkysten. Facaden har endnu det gamle, mørke træværk fra hotellets barndom, og flere værelser i den nye afdeling har udsigt til både hav, strand og Kronborg Slot. Og uanset om man tør satse på kasinoet eller ej, så er en aften i Brasseriet det sikre valg, for her er der virkelig gevinst for indsatsen.

Casper og grisene

Køkkenchef Casper Sobczyk er en kulinarisk humørbombe med entusiasme i øjnene og en hel gris tatoveret på underarmen. Med stiplede udskæringslinjer.

»Det er, fordi jeg elsker gris. Min signaturret, langtidsstegt svinebryst, er faktisk kåret til ’årets griseret’ for andet år i træk,« siger han glad og serverer den smørmøre sag, grillet med en barbecuesauce, som han har puslet om i ugevis. En rigtig herreret, mens den gyldenstegte slethvar er en meget lettere sommerret med sprøde gulerødder. Som forret er der for tiden bl.a. en skøn aspargeskombination eller brændt, saltet laks med noget så usædvanligt som cremet karseis. Den kunne man spise det dobbelte af, for den er helt vidunderlig til laksen.

Restauranten er lys og venlig med smarte metrofliser, men det er beliggenheden, der tager prisen: Lige uden for vinduet vifter marehalmen i sandet, og folk går tur langs vandet, mens lyset langsomt svinder. Tjenerne bærer smarte lærredsskjorter med striber i hvidt og moleræs-lyseblåt. Tone i tone med himmel og hav derude. »Hvor smiler fager den danske kyst,« fristes man til at nynne, hvis det ikke var for hensynet til de uskyldige gæster ved nabobordene. De skal have ro til at nyde deres karseis.