Nordlys i Nordnorge

Der er ingen garanti, selv ikke i højsæsonen. Men når det sker, er det et utroligt syn. Oplev det flammende, lysende nordlys fra snescootere midt på en frossen sø mellem Norge og Rusland.

Man skal have masser af tøj på og der er ingen garanti for nordlys, men kommer det, er det det hele værd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Hauerbach
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er minus 20 grader – selv her midt i marts. Men vi er også langt mod nord, i grænselandet mellem Norge og Rusland. Vores tur går ud fra Pasvik Turist i norske Kirkenes.

Læs også: 5 unikke overnatninger

Her bliver vi pakket ind i kæmpe forede dragter, hue, hjelm, støvler og luffer, inden vi skal videre i bus. Og hvert et lag tøj er berettiget. For det er en barsk omgang, da vi en time efter skifter de lune bussæder ud med de kolde snescootere, som venter ved Arne Wikans hus. Han ejer turistbureauet.

»Her er chokeren, speederen og bremsen, og så skal du lige hæftes til »døde-mands-knappen«. Hvis du vælter, sørger den for, at motoren stopper. Jeg kører forrest, og I holder jer bag. Normalt får turister ikke lov at køre vores største snescootere, men I har jo prøvet det før, ikke?« spørger han, inden han trykker på speederhåndtaget.

Jo, men der går nu år mellem en tur på snescooter. Og det føles kraftfuldt at få de mange kubik mellem benene og holde »dyret« på ret kurs i mørket ud over et bulet landskab.

For Pasvikdalen er, trods den korte distance til Kirkenes, en vildmark. Herude forsøgte man i flere omgange at forvandle moser, tundra og småskov til frugtbart landbrugsland. Men nu er det primært smuk ødemark med 40 brune bjørne, rener, jærv og masser af andet liv.

Visse steder i dalen skal man passe på, for der løber en grænse – trukket ulogisk op mellem Norge, Finland og Rusland. Men Arne fører os sikkert ad »den hemmelige løjpe«, som de lokale kalder den uafmærkede rute.

Overjordisk oplevelse
Stjernehimlen står stor og så lysende klar, at man tror, den er kunstigt konstrueret.
Karlsvognen, Orion og Svanen blinker til os. Og så begynder nordlyset at spille. Først som smalle, aflange striber, senere brede – og andre steder nærmest som stjerneskud. Hele tiden og inden for få minutter forandrer det sig. Det er pragtfuldt og lige så uforudsigeligt, som det skal være ... Det er overjordisk.

Over sø og land går det for brølende motor med en suveræn lykkefølelse, der toner ud sammen med nordlyset.

Virkeligheden melder sig i form af kolde fødder. Vind og fart har gjort sit. Vi bugter os ad et snoet skovspor til Arne’s lille ottekantede gæstehytte i solidt tømmer. Ilden har godt fat i det store ildsted og fødderne snurrer velbehageligt varmt. Timerne – flere end betalt for – går hyggeligt over skoldhed kaffe og hjemmeristede pølser.

»Det, jeg holder af at gøre, når jeg har fri, er det, vi prøver at vise turisterne«, siger Arne Wikan. Dog ikke det hele. For et par gange om året tager han og mandegruppen på jagttur med telt på ryggen.
»Vi slår os ned, hvor elgene er. Om aftenen får vi en dram, tænder bål og slapper af,« fortæller han og viser det nyeste store gevir.

På ishotel
Et anderledes udsmykket hotel, »Radius Kirkenes Ishotel«, er næste nats overnatningssted. Fra parkeringspladsen går det de sidste par hundrede meter på sparkstøtting. Bag en metertyk hård snemur byder et barrum og isstole dækket af skind velkommen.

Små bægre af stærke lokale bær bliver nydt, mens hoteldirektør Ejvind Jorum fortæller, hvordan der bruges 20 tons sne til at skabe hotellet.

Det står solidt fra 20. december til 20. april med 80 centimeter tykke mure. Endda med finpudsede detaljer: En indefrosset kongekrabbe, udskårne isfugle, islamper. m.m.

De fleste værelser ligner hinanden med lidt variation i de udskårne ishovedgærder og diverse isfigurer skåret ud i væggene – rensdyr, bjørne, fugle m.m. Brudesuiten adskiller sig med hjerter og en flot dobbeltseng med sengebord – naturligvis i is. Vi vælger isbjørnens værelse med store fodspor i væggen.

Restaurant Gabba er i den ottekantede høje telt-lavo stil, men er heldigvis ikke af is. Restauranten er bygget i træ, og det åbne ildsted i midten gløder fint.

Forretten er en lille pandekage af æg og kartofler med rensdyrpølse med god dressing. Derefter egne grillede pølser på spyd og senere is med lokalt blandede frosne bær.

Minus 4 grader indendørs
Mens pølseristningen er i gang, lyder det: »nordlys« fra folk, som har været ude at ryge og udforske nattehimlen.
Alle stormer ud, og et lille gulgrønt lys tegner sig over himlen. Vel inde i varmen kommer meldingen igen »nordlys, nordlys«.
Efter en halv time ude i kulden går kameraerne rundt for at bedømme de bedste »fangster«.

Sådan veksler retterne mellem mad og nordlys på skønneste vis. Men efter de fleste har fundet deres kolde køjer, kommer det flotteste himmelsyn med et bredt smukt skær over hele himlen. Derefter er det bare at kravle ind og forsøge at finde varmen.
Nogle kalder det morgenen efter deres bedste søvn. Andre gyser efter en kold søvnløs nat i en ikke helt lun nok sovepose i de indendørs minus 4 grader.

Enkelte har valgt at trække op i almindelige lune lokaler med madrasser på gulvet. Andre igen fik lidt hjælp til søvnen af et par sjove godnatdrinks som »Icelady« og »Husky Bomb«.

Sightseeing i Kirkenes
Vejskiltet på huset er på de fem officielle sprog: Norsk, finsk, russisk, nynorsk og samesprog – mens de fleste skilte dog kun er på norsk og russisk.

Hurtigruten lægger til i havnen. Skibene har stor betydning for området, både for fragt og turister, som har en eller flere dages oplevelser i land. Ved havnen findes verdens nok mindste hotel. »Thon Hotel« – nærmest et forstørret træskur, uden toilet eller køkken med et par lærum til billig overnatning som modstykke til de ret dyre hoteller.

Om vinteren er temperaturen så lav, at der er stikkontakter ved de fleste parkeringspladser til at lade de kolde batterier op. Lige om hjørnet fra havnevejen starter E6 – den lange vej, der 5.102 kilometer senere slutter i Rom.

Bag Prestevejen ved et lille torv under huse og veje findes verdens største sammenhængende bunker, »Andersgrotta«, som reddede mange borgere under de 320 luftangreb under krigen. Grænselandsmuseum fortæller krigshistorien. Byen var den første i Norge, der blev befriet – af den Røde Hær – i oktober 1944. Russerne donerede et symbol på venskab – et slags overdækket samlingsplads med russiske søjler og løgkupler.

I øvrigt var det først i 1826, der kom en fast formel grænse mellem Norge og Rusland, indtil da vandrede alle frit med deres rensdyrflokke.

Andersgrotta har åbent kl. 10.30–12. Pris: 100 kroner.