Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En af Englands populære nudiststrande, Studland Beach, skal nu afpatruljeres af vagter for at afværge tilløb til utugt i det fri. Det til formålet oprettede anti-sex-korps er oplært af politiet i Studland Bay i det ellers pæne grevskab Dorset.
Se også: Første hotel for nudister
Hensigten er, ifølge den britiske avis Daily Telegraph, "at afværge at naturismen får et dårligt rygte". Det nye sexpoliti vil være iført skriggule T-shirts og dermed meget synlige.
De seneste tre år har politiet optaget rapport om ni tilfælde af seksuel udfoldelse på stranden og folk på stranden, der også besøges af mange udlændinge, skal kunne føle sig sikre på ikke at støde på den slags, siger en talsmand fra politiet.
Sexpolitiet vil også kunne medvirke til at afværge andre lovovertrædelser som henkastning af affald, uautoriseret forsøg på at tænde ild og anvende grill, hundeluftning, ulovlig parkering, lyder det fra politiet.
Overbetjent Des Connor fra politiet i Dorset tilføjer, at Studland Beach har været åben for naturister i mere end 90 år, og han håber, at det kan fortsætte, men advarer samtidig om at politiet ikke vil tøve med at lægge sig imellem i tilfælde af forsøg på forplantning på stranden.
Se også: Forbud mod nøgne tyskere i Alperne