Naturmiraklet i Bøhmen

Adrspach-Teplice ligger omtrent 200 kilometer nordøst for Prag, og dette tjekkiske naturområde byder på ejendommelige sandstens tårne, som vil henrykke alle – også børnene, som får udfordret fantasien.

bmweb
ccc Fold sammen
Læs mere

Nakkemusklerne begynder at smertes allerede efter få minutters vandring, når man skuer op i højderne. Lidt i stil med at gå rundt på Manhattan og se giganterne rejse sig lodrette over hovedet.

Til forskel fra New Yorks tårne af stål og glas, er tårnene her i Adrspach-Teplice parken lavet af ren natur i op adskillige meters højde, og sågar nøjagtigt helt oppe i 105 meters højde, når det gælder det højeste, det surreale klippekompleks, The Lovers. Det er faktisk nøjagtigt tre gange Rundetårn! Og, jo – de ligner et forelsket par, sådan som de står i en let buet, omklamrende positur op imod hinanden.

Vi er i et nordøstligt hjørne af Bøhmen i Tjekkiet, et par timers kørsel fra Prag, og byder på et helt enestående stykke natur, som ikke er synderligt kendt, hvis overhovedet, af danskerne, måske lige undtagen inkarnerede klippeklatrere. Tjekkerne selv, derimod, er velbekendte med området, ligesom en del tyskere og polakker fra de tilstødende nære grænser.

Kongen over dem alle

Der findes flere af sådanne formationer af lodrette sandstensklipper i Tjekkiet, herunder det nok mere kendte Cesky Ray, lidt nærmere Prag, men det er Adrspach-Teplice, der vinder, når det gælder på én og samme tid drama og skønhed samt ikke mindst dimensionerne. Det er millioner af års erosion, skabt af vind og nedbør, der har iscenesat dette særegne naturfænomen. Instruktøren Steven Spielberg kan næppe have været vidende om lokaliteten, da han valgte locations til film som Jurassic Park, for havde han været det, ville han ikke have undgået at henlægge visse af optagelserne til her. Så bizart, uvirkeligt og drømmerisk er her. Og på alle tider af året; fortryllende om vinteren med landskabet dækket i hvidt, bedårende i foråret med kække vildblomster, behageligt om sommeren med fuldt tryk på lys og varme, melankolsk i efterårets løvfarver. Selv en dag med tæt tåge forplanter sig en særlig mystik, når klippemastodonterne gemmer sig bag de lave skyer.

Fantasien får frit løb

Adrspach-Teplice er et sammenhængende område på omtrent ti kilometer på det længste led, men der findes to indgange, Adrspach og Teplice, hvoraf de fleste besøger den første, muligvis fordi stien her blot er på godt fire kilometer og ikke byder på samme niveauforskelle som i Teplice-afsnittet, hvis rundcirkel sti er på godt seks kilometer. Reelt bør man afse en dag til hver af afsnittene, så man kan gå i et roligt og mageligt tempo og lave hyppige stop med tid til fotografering – eller bare at glane ud over de uovertrufne syn af panoramaet, eller måske plukke vilde blåbær i sæsonen. På vores tur bemærker vi ganske mange familier med børn – et vidnesbyrd om, at også de mindste i familien kan være med, når det gælder fysikken. Det er imidlertid børnenes fantasi, som får frit løb, når de betragter disse sære formationer, og de giver bud på, hvad de måtte ligne af dyr, personer, genstande osv. Langs hele stinettet, har parkvæsenet opsat adskillige skilte med navne på klipperne, det være sig Borgmesteren og hans frue, elefanten, skildpadden, kamelen, klaveret, og man kunne blive ved. Som nævnt er det kun fantasien, der sætter grænsen, og derfor kan man jo vælge at ignorere de vedtagne navne, og selv foreslå et andet.

Klatrer-paradis

Langs Adrspach-stien når vi efter nogle trappetrin op på en panoramaudsigtsplatform med uforstyrret udsigt til skoven af klipper, hvor enkelte birketræers rødder insisterende har boret sig ned igennem det bløde lag af tuf på klipperne, og træerne står som enlige trofæer aller øverst. Det er imidlertid efter nogle minutters kig, at det går op for os, at træet på en af de høje mastodonter har selskab af et par personer, som venter på at den tredje kammerat når de sidste fem meter op ad den lodrette væg, før han gør dem selskab. Klippeklatring tiltrækker mange seriøse udi den bedrift, ikke blot blandt tjekkerne men også fra den øvrige verden. De første bestigninger her i parken fandt sted i 1923 af klatrere fra tyske Sachsen lige nord for den tjekkiske grænse, men med udstyr, som var ganske anderledes primitivt og usikkert end nutidens.

Mål lige talje-bredden

Begge hovedstierne i naturparken er velafmærkede, og er visse steder plankestier, så man kan gå tørskoede over våde områder, mens andre er direkte på jorden, der typisk er dækket af sand. Andre steder er der trapper, og hvor de er stejleste, er der et gelænder at holde sig til. Atter andre af stierne fører igennem uhyre smalle slugte, som dårligt rækker ud over skulder bredde. Ét bestemt sted i Adrspach-afsnittet har parkmyndighederne været så venlige at opsætte et skilt ved indgangen, som fortæller, at bredden kun er 50 centimeter. Det betyder kort og godt, at personer med en vis kropslig fylde må vende om og gå de par kilometer tilbage mod indgangen og tage stien den modsatte vej, hvis de ønsker hele rundturen med. En oplysning, som givetvis har været nyttig for en del. Ikke så få steder fører stierne tillige igennem smalle kløfter, hvor temperaturen daler markant. Meget sigende er en af passagerne i Teplice-afsnittet døbt Siberien-kløften, hvor der hersker et mærkbart køligt og fugtigt klima, som befordrer habitat for mængder af mos og bregner, der beklæder klippevæggene.

Bøhmisk provinscharme

Når naturens indtryk er fyldt op i sindet efter en dags vandring, kan der være behov for et urbant islæt. Her er den nærliggende Broumov et sympatisk møde med en gammel bøhmisk provinsby, som passende kan danne basis for turene i Adrspach-Teplice. At kalde den for livlig, vil være at overdrive, men den er køn med sine velrestaurerede huse og bygninger og ikke mindst det imponerende torv, der er flankeret af nuttede, heraf nogle gavlvendte, huse i pastelfarver, og så er her flere hoteller og spisesteder. Midt på torvet står en rank, snoet søjle med en Jomfru Maria statue øverst. Broumov har gennemgået en flot restaurering af den gamle bydel, efter den i årtier under Sovjets dominans langsomt gik i forfald, nøjagtigt som det skete for flere andre af det daværende Tjekkoslovakiets byer. I dag er Broumov en relativ velstående by med godt 7000 indbyggere med tekstilindustri og et omgivende landbrug, som bidrager godt til byens økonomi.

Klosteret og dets bibliotek

En af byens store turistattraktioner er Jomfru Maria-kirken fra 1400-tallet. Udefra føler man sig nærmere hensat til Norge, idet kirken er opført helt og holdent i træ, i øvrigt som den ældste af sin art i hele Centraleuropa. Det er imidlertid det pragtfulde benediktinerkloster fra 1300-tallet, der særligt påkalder sig opmærksomheden i byen. Et monumentalt bygningsværk, oprindeligt opført i gotisk stil, men brande hærgede, og senere til- og ombygninger er opført i barok. Selve klosteret og dets tilhørende kirke fortryller, såvel set udefra som indvendigt. Kirkens loft og vægge er unikt ved at være udført i italiensk barok, kendetegnet ved en ødselhed af freskomalerier, som ellers ikke var anvendt i Centraleuropa. Helt mageløst er besøget i kloster-biblioteket. Muligvis verdens flotteste. Oprindeligt fandtes 37.000 bind, men desværre har brandene op igennem tiderne gjort det af med de fleste af de ældste håndskrevne værker, så der i dag er 17.000 tilbage. Især loftet imponerer med sine overvældende malerier, ligesom de mange søjler i salen pryder. Igennem et vindue i biblioteket er der et pragtfuldt vue ud over de blidt bølgende marker, og lidt længere ude anes Adrspach-Teplices skov af stenspir tårne op over træerne, og minder om morgendagens rendezvous med oplevelser i verdensklasse-natur!

Billedtekster

1.
Denne fritstående, slanke gigant har fået navnet ”sukker-keglen”. Med brug af fantasien kunne den måske også hedde ”kniven” – eller noget helt tredje?
2.
Temperaturen daler mærkbart, når man træder indenfor i Sibirien. Kulden skyldes luftens nedkøling igennem den smalle slugt.
3.
Et af to vandfald, som man kan opleve på en lille side-sti på Adrspach-loopen.
4.
Det svimler, når man kigger lige op i de smallere passager, hvor klipperne står tætte.
5.
I sommer og efterårsperioden er der et væld af vilde bær som brombær, hindbær og blåbær langs stierne.
6.
Uvirkelige syn som dette trænger sig konstant på i dette tjekkiske stykke verdensnatur.
7.
Børnene elsker at gå sammen med mor og far og sammen udveksler de forslag til, hvad stenformationerne kan ligne.
8.
The Lovers hedder dette gigantiske stenparti, som med sine 105 meters højde er det højeste i parken.
9.
Borgmesteren og hans frue er disse tvillingetårne lidt pudsigt døbt.
10.
Tag god tid under vandringen, og få også øje på de mindste detaljer.
11.
Det gælder om ikke at undervurdere sin kropsfylde, hvis man vil igennem denne passage på 50 centimeter.
12.
Benediktinerklostret i Broumov i al sin majestæt ses på lang afstand uden for byen.
13.
En herlig atmosfære forplanter sig hurtigt efter man er trådt ind i biblioteket på klosteret i Broumov.
14.
Broumovs skønne torv med den ranke søjle med Jomfru Maria øverst.
15.
Broumovs små stræder har masser af skøn middelalderstemning.
16.
Øverst oppe på klippen sidder to klatrere og venter på den tredje i at nå op til dem.