Gruset knaser ubarmhjertigt under cykeldækket, og det lykkes mig at producere en støvsky af jord og sand, da jeg drøner ned ad bjerget. Via hårnålesving og i en fart, hvormed man ville torpedere de fleste cyklister på Nørrebrogade, går turen ligeud og derefter nedad.

Se også: Napoleons tabte ferieparadis

Det er først på formiddagen, men fra toppen af bjerget, hvor vi befinder os, bager solen som var det midt på dagen. Azurblåt hav, flaskegrønne bjerge, støvede stier og en udsigt over den klippebelagte Middelhavsø, som selv det mest photoshoppede postkort ikke ville kunne komme i nærheden af.

Sammen med et par andre amatørcyklister og en væsentlig mere hårdfør turguide har jeg begivet mig ud på mountainbike. På en begyndervenlig strækning på små ti kilometer forsvinder øen under cyklernes nypumpede dæk, og med et krampagtigt greb om cyklens livsnødvendige håndbremser farer jeg af sted. Der er hav i luften; små disede vandpartikler blandes med støvfnug og kradser i øjne og næse. Hvad der imidlertid gør større indtryk, er den sceniske udsigt over bjerge, vinmarker og landsbyer, der på afstand ser ud til at være blevet klistret til toppen af bjergene. Bagerst skriger havet imod mig som et storglinsende tæppe i blå nuancer.

Stejler på cyklen
Turguiden viser sin tekniske kunnen ved at stejle på sin cykel og hoppe fra klippesten til klippesten. Selv vælger jeg den mere mormoragtige cykelstil, hvor målet er at nyde udsigten uden at vælte eller blive særlig forpustet undervejs. Det sidste kan jeg ikke gennemføre, men det er med et smil om munden, at jeg tramper henover stier, der historisk set udgør andet og mere end panoramiske cykelruter.

Minedrift
I århundreder udgjorde stierne Elbas trafikmæssige årer, eftersom øen i mange år hovedsageligt ernærede sig ved minedrift. Stierne, som jeg cykler ad, var bindeleddene mellem øboernes hjem i landsbyerne og deres arbejde i de fjernereliggende miner.
I det hele taget har den italienske Middelhavsø en spektakulær forhistorie. Øen er bedst kendt for sin celebre periode mellem 1814 og 1815, hvor Napoleon Bonaparte boede i på øen. I løbet af sit 10 måneder lange ophold formåede den regerende Napoleon at reformere landbruget, at omstrukturere handelen og at udbygge vejnettet. En del af Elbas eksisterende vejnet stammer fra netop Napoleons periode på øen.

Udover at have huset en verdenskendt regent bærer Elbas historie præg af to overordnede ting: øens placering i Middelhavet og en mineralrigdom, der både har været øens overlevelseskilde og dens største trussel.

Stormagter og pirater
Elbas beliggenhed i Middelhavet har betydet, at forskellige stormagter undertiden har bejlet til den klippebelagte plet, fordi den strategisk set befandt sig i en fordelagtig position. Også søens røvere havde et godt øje til Elba, så i mange år udgjorde pirateri en sand trussel for øens velbefindende. Som modsvar opførte man udkigstårne og fæstninger, men på trods af de monumentale forsvarsværker lykkedes det ikke det lille øsamfund helt at undgå sørøvernes plyndren. Mellem år 1534 og år 1555 lagde pirater således hele landsbyer øde i deres hærgen på Elba.

Rig på råstoffer
Men ikke kun Elbas placering har gjort den lille ø attraktiv for omverdenen. Også dens overvældende naturrigdom i form af råstoffer har undertiden fået de omkringliggende magter til at bejle til øen, ligeså vel som hovederhvervet på øen i mange år netop bestod i minedrift. Blandt de Elba-glade magter var romerne, der udnyttede Elbas rigdom ved at udvinde granit fra øen og bruge det til byggeprojekter såsom Colloseum og Pantheon. Med tiden førte den store interesse for Elbas råstoffer dog til en udtømning af selvsamme rigdomme, og i 1984 drejede man nøglen om i den sidste eksisterende mine på øen.

Turismen
Samtidig med minedriftens deroute opstod en ny indtægtskilde på Elba, og siden 1960erne har denne været hovedindtægtskilde på den lille ø: turismen er landet. Når Elba er blevet et populært rejsemål skyldes det dels øens naturrigdom, dels dens spektakulære historie. Faktisk er Elba så sæsonpræget et opholdssted, at øens befolkning tredobles i sommermånederne.

Aktivitet og afslapning
Vælger man at forfølge Middelhavsdrømmen og rejse til Elba, kan ferien afholdes på flere forskellige aktivitetsniveauer. Til de sports- og friluftsglade mennesker byder øen bl.a. på udfoldelsesmuligheder indenfor mountain biking, ridning, snorkling, dykning og golf. Men vil man hellere nyde ferien på langs, er Elba omgivet af strande med varierende sandunderlag.

Smag på vinen
Desuden er der en vinproduktion, som indbyder til vinsmagning og gåture langs vinmarkerne.
Når Elba ikke skal indtages på cykel eller nydes storglinsende svedig på stranden, er dens gastronomiske muligheder et oplagt sted at henlede opmærksomheden. Placeret i Middelhavet har Elba årelange traditioner for en madkunst domineret af fisk og skaldyr, og det er med stolthed, øboerne serverer de maritime specialiteter for stedets gæster. Friskkogte kongekrabbeklør, friturestegte blæksprutteringe, marinerede jomfruhummerhaler og dessertborde bugnende med søde kager og tiramisu er blandt øens gourmetmæssige stoltheder.