Helikopteren snurrer i luften over det tætte buskads et par hundrede meter fra vejen, hvor vi befinder os. Motorens øredøvende larm bryder den ellers idylliske stilhed på savannen. En mand hænger halvvejs ude af helikopteren og holder øje med noget nede på savannen. Græsset er højt, så her fra safarijeepen kan vi ikke se, hvad der foregår. Men vi ved fra morgenbriefingen på hotellet, at der et eller andet sted derinde løber et tonstungt næsehorn rundt med en pil i bagkroppen.

Pilen er affyret af en dyrlæge oppe fra helikopteren og fyldt med bedøvende medicin, der skal få næsehornet til at dejse om. Men først skal dyret drives så tæt på vejen som muligt. Helikopteren kommer langsomt tættere på os, og pludselig stormer et fuldvoksent næsehorn ud fra buskadset og ud på vejen. Det ser ikke spor bedøvet ud og sætter kursen direkte mod os. Chaufføren får travlt med at bakke.

Vi er på en særlig safari i Sydafrika. Temaet er næsehorn, og højdepunktet i det ugelange program er denne morgen, hvor vi på nærmeste hold skal overvære mærkningen af et næsehorn i nationalparken Pilanesberg. Mærkningen er et vigtigt værktøj for at beskytte de hvide næsehorn, som i stigende grad bliver dræbt af krybskytter. Parkmyndighederne arbejder derfor på at få mærket og registreret alle næsehorn.

Normalt kan turister ikke overvære operationen, men denne safari er arrangeret af København Zoo, som gennem mange år har støttet parkens arbejde med næsehorn og har egen forskningsstation i Pilanesberg. Vi får derfor en unik mulighed for at komme »bag kulisserne« og få indsigt i arbejdet med at studere, overvåge og beskytte parkens bestand af hvide og sorte næsehorn.

Safarirejsen begynder dog længere mod nord i Entabeni – et af Sydafrikas private vildtreservater, som i store træk byder på de samme oplevelser som nationalparkerne. I de private parker har man oven i købet ofte dyrene lidt mere ’for sig selv’ og mulighed for at komme tættere på dem.

Mødet med de store dyr

Entabeni er på størrelse med Møn og kan ligesom Pilanesberg mønstre de fleste af de store afrikanske savannedyr, heriblandt ’The Big Five’ – elefant, løve, leopard, bøffel og næsehorn. Allerede da vi kører ind gennem parken på vej til den eksklusive Ranger Camp, ser vi giraffer, gnuer og impalaer. Vi bliver indkvarteret i moderne safaritelte med alle fornødenheder, og tidligt næste morgen er vi klar til vores første ’game drive’.

Vi tager plads i jeepen og triller roligt ud over savannen i morgengryets bløde lys med flokke af perlehøns pilende foran i hjulsporet. Indimellem standser vores ranger bilen og slukker motoren, så vi kan studere en gruppe zebraer eller gnuer tæt på vejen. De græssende dyr er opmærksomme, men synes ellers upåvirkede af vores tilstedeværelse. »De er vant til biler og opfatter os nærmest som et stort, fredeligt dyr. Men hvis vi steg ud af bilen, ville dyrene føle sig truet og løbe væk,« fortæller vores guide, Sami Widell fra København Zoo.

Det ville heller ikke være særligt klogt at stige ud – for vores egen sikkerheds skyld. Det bliver vi overbevist om på dagens andet game drive, hvor vi triller gennem et smalt hjulspor med tæt buskads på begge sider. Pludselig ser vi to unge løver i vejkanten 10-15 meter foran os. Det er en han og en hun, og de slås voldsomt. Det ser vildt ud, men er kun for sjov, som kåde teenagere, der prøver kræfter med hinanden. Indimellem holder de en pause og lusker lidt rundt. Den ene bevæger sig ned ad vejen mod os.

»I skal bare være stille og lade være med at lave pludselige bevægelser, så sker der ikke noget,« lyder det beroligende fra Sami. Hjertet banker nu alligevel lidt hurtigere, da den 70-80 kg store løve passerer forbi den åbne bil et par meter til højre for os. Savannen er fuld af oplevelser, og noget af det fascinerende ved at tage på safari er, at man aldrig ved, hvad der venter. Vi får mere, end vi havde turdet håbe på denne første safaridag. Da vi på eftermiddagens game drive er på vej mod et åbent område, hvor vi skal nyde den traditionelle ’sundowner-drink’ med udsigt over savannen, bliver vi overrasket af to hvide næsehorn. De dukker frem af det høje, grønne græs og bevæger sig roligt hen over vejen få meter foran os. »Nej, hvor er det fantastisk,« lyder det hviskende, men begejstret fra en af mine medrejsende på bagsædet. Og ja, det føles som et magisk øjeblik, da de to dyr vandrer gennem græsset, mens dagens sidste lys rinder ud. En stor kontrast til den vilde næsehornsjagt i Pilanesberg-parken et par dage senere.

De truede næsehorn

Helikopteren svirrer lavt over vejen. Næsehornet løber fortsat mod os. Men så drejer det pludselig ned ad en sidevej. Det høje græs spærrer, så vi ikke kan se, hvad der foregår. Helikopteren forsvinder bag træerne, og rangerne på bilerne foran os hopper ud og løber i fuld fart ned ad sidevejen. Vores bil triller forsigtigt fremad, og nu kan vi se, hvad der sker.

Det store dyr ligger på siden og er omringet af mænd og kvinder, der arbejder som et akutteam på en skadestue. Nogle giver næsehornet bind for øjnene og klude i ørerne for at beskytte det mod lyde og synsindtryk, mens dyrlægerne har travlt med at give indsprøjtninger. Vi får lov at stige ud af bilen og gå tættere på.

Næsehorn hører til blandt verdens truede dyrearter. Mens der i begyndelsen af det 20. århundrede var en halv million næsehorn i Afrika og Asien, er tallet i dag helt nede på omkring 30.000 individer. De er fordelt på fem forskellige arter, og i Afrika findes både det hvide og det sorte næsehorn. Det hvide næsehorn er det mest talrige med omkring 20.000 individer, mens der blot er lidt over 5.000 sorte næsehorn tilbage i Afrika.

Den væsentligste trussel mod næsehornene er krybskytteri og den ulovlige handel med horn. I lande som Kina og Vietnam er der en udbredt tro på, at pulveriseret horn fra næsehorn kan kurere sygdomme – lige fra muskelsmerter til kræft. Samtidig er det pulveriserede horn blevet et statussymbol blandt rige asiater, der gerne betaler op til 7.000 kr. for et gram.

Efterspørgslen på horn har de seneste år ført til en voldsom vækst i krybskytteri – ikke mindst i Sydafrika, der huser tre fjerdedele af Afrikas næsehornsbestand. Alene sidste år blev over 1.000 næsehorn dræbt af krybskytter i Sydafrika, og siden 2008, hvor myrderierne for alvor begyndte at tage fart, er over 6.000 næsehorn dræbt ifølge de officielle statistikker. Det reelle tal er formentlig højere. Krybskytteriet er organiseret kriminalitet, som ifølge en række afslørende rapporter bliver styret af sydøstasiatiske mafiabander.

Sydafrikanske nationalparker og private reservater er nødt til at bruge mange ressourcer på at bekæmpe krybskytteriet. De overvåger de indhegnede områder med fly, droner og elektronisk udstyr, og de ansætter svært bevæbnede rangere til at patruljere både dag og nat. Krybskytterne er mindst lige så godt bevæbnede, og mange af dem er tidligere guerillasoldater med kamperfaring fra Afrikas borgerkrige. Det er adskillige gange kommet til regulære skudvekslinger mellem krybskytter og rangere med dræbte og sårede på begge sider. »Det er en krig,« siger flere af de rangere, vi møder på turen.

På opdagelse i Pilanesberg

Det store dyr ligger på siden og puster tungt. Rangerne beder gæsterne om hjælp til at vende dyret, så det kommer om at ligge på maven. På den måde fungerer vejrtrækningen og blodomløbet bedre under bedøvelsen. Et par gæster melder sig, og i alt står seks mand og en enkelt kvinde klar til at skubbe på ryggen. »En, to, tre – nu!« Den store krop vipper op, men dyret kommer kun halvvejs om på maven, inden det ruller tilbage igen. Der må tre forsøg til, før det lykkes at få næsehornet til at ligge på maven. Dyrlægerne og rangerne arbejder hurtigt videre. En af rangerne tager en boremaskine frem og begynder at bore i den nederste del af det forreste horn. Smuldet bliver samlet op i en lille plastbeholder med mærkat på. De to horn bliver målt med et målebånd – både længde og omkreds. Rangerne skyder også en lille chip ind i nakken og klipper tre mærker i det ene øre, så man kan kende dyret på afstand.

Pilanesberg Nationalpark ligger smukt i krateret af en kæmpe vulkan, der var i udbrud for 1,2 milliarder år siden. Parken er på størrelse med Bornholm og har rigt dyreliv med over 7.000 større dyr og mindst 300 fuglearter, så der er gode muligheder for mange forskellige oplevelser på en safari. Garanti for dyr gives der ikke, men vi er endnu en gang heldige på vores game drives. Den første dag kommer vi helt tæt på en stor hanløve, der i lang tid ligger afslappet i vejkanten, og to dage i træk nyder vi synet af tre unge geparder i aftensolen.

Vi ser også elefanter, bøfler, giraffer, zebraer, kuduer, impalaer – og næsehorn får vi igen glæden af. Når man betragter de særegne dyr græsse fredeligt på savannen, er det svært at forestille sig, hvordan krybskytter koldblodigt skyder dem alene for at skære hornene af. Det sker også her i Pilanesberg, hvor man på kun seks år mistede 65 næsehorn. I dag er overvågningen og patruljeringen af parken forstærket med hjælp fra København Zoo, men så sent som i sommeren 2016 lykkedes det krybskytter at dræbe et næsehorn i parken.

Nærkontakt med et næsehorn

Mens personalet arbejder på den ene side, får vi lov at nærme os på den anden side og røre ved næsehornet. Det tykke skind har en ru overflade, men mærker man efter i folderne bag øret, er huden overraskende blød. Da dyrlægerne er færdige med at tage prøver, bliver næsehornet overhældt med vand fra store dunke for ikke at overophede. Alle deltagere i turen bliver tilbudt at få taget et foto sammen med næsehornet, og så snart det er overstået, bliver vi bedt om at flytte os og gå tilbage til bilerne.

Dyrlægerne giver næsehornet den sidste sprøjte, der skal få det til at vågne op igen. Vi venter spændt i stilhed. Næsehornet vågner og kommer lidt usikkert på benene. Det stirrer først på os og går så direkte mod bilen. Chaufføren gør hurtigt klar til at bakke, men så vender næsehornet rundt og spurter ud i buskadset igen. Operationen er vel overstået. Endnu et næsehorn i Pilanesberg – en ca. 15 år gammel han – er blevet mærket, så man nemmere kan holde øje med dets færden og forebygge, at dyret bliver offer for krybskytter.

Berlingske var inviteret af Albatros Travel og København Zoo.