Møde med Orientens datter

Istanbul bliver europæisk kulturby 2010. Vi har besøgte det gamle og det nye i den sidste europæiske storby, før Asien begynder.

Det officielle indbyggertal i Istanbul er vokset til 13 millioner, men er i virkeligheden nok en del større. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Hedegaard

H.C. Andersen kaldte Istanbul »Orientens Datter«, da han var her for mere end 150 år siden.

Læs også: Ambassadørens Tyrkiet

I dag er byen en travl, moderne kvinde med kronisk trafikal nedsmeltning. Det officielle indbyggertal er vokset til 13 millioner, mens det reelle tal er noget større, og byen strækker sig over stadigt større arealer på begge sider af Bosporus i både Europa og Asien.

Næste år bliver byen på kanten til Asien europæisk kulturby 2010. Her, hvor øst møder vest, og hvor gammelt møder nyt.

I den del af Istanbul, der udgjorde det gamle Konstantinopel, finder man de fem store, klassiske seværdigheder i Istanbul. De ligger i spadsereafstand af hinanden, når man har taget en »taksi« til Hagia Sofia. Hagia var kristen kirke i 916 år og moské i 481 år og er i dag museum for alle.

Herfra kan man gå om hjørnet og hen til Topkapi-paladset til den ene side og se haremet og skattene, der udstilles i det, der engang var sultankøkkenet.

Man kan til den anden side gå over til Den blå Moské, lidt ned til højre til basilika-cisternen og endelig videre og ned og shoppe i Grand Bazaar. Så det gjorde vi.

Tager man sig tid, går der nemt et par dage med det hele.
 
Sultanpaladset
Seværdighed nummer 1A i Istanbul er sultanpaladset Topkapi.

Topkapi-paladset var centrum i Det Osmanniske Riges 500-årige historie og hjemsted for storslåede og grusomme begivenheder. Blandt sultaner var broder-mord et lovmæssigt ritual for at beskytte riget mod indre uroligheder.

Den nyudnævnte lod sine nærmeste rivaler – især søskende – strangulere med silkesnor, og i århundreder virkede det efter hensigten.

På Topkapi vandrede vi i den herskende sultans landsby af officielle audiensbygninger, bibliotek, køkkener, skatkammer og harem.

Harem er ikke kun ensbetydende med et fængsel for nogle hundrede kvinder i den fødedygtige alder, der kunne skænke sultanen arvinger, det er også betegnelsen for sultanens private gemakker, hvor alene den siddende sultans mor rådede. I mere end et tilfælde gav det hende større magt end sultanen selv.

Haremet består af mere end 300 værelser, hvoraf kun et fåtal er tilgængelig for publikum. Og hundredvis af haremskvinder blev i tidens løb kastet i Bosporus og druknet som katte i sække, når der skulle gøres plads til ungt blod i pigeværelserne.

Der var grænser og så alligevel ikke. Muslimsk lov tillod højst fire koner, men dertil kunne sultanen have 200-400 konkubiner og et antal tjenerinder, der også stod til disposition for sultanen. En hvilken som helst kvinde kunne blive mor til sultanens arvinger, men kun sultanen kunne være far og derfor blev de bevogtet af eunukker – i dette tilfælde kastrerede, sorte slaver.

Det nuværende skatkammer var oprindelig Mehmet Erobrerens bolig og indeholder de prægtige gaver, udenlandske udsendinge medbragte til sultanen.

Her udstilles blandt ubeskrivelige kostbarheder KaÈsikçi eller Spoon Maker’s Diamant fra Eric Amblers »The Light of Day«. Det er også den, der spiller en afgørende rolle i filmen »Topkapi« med Peter Ustinov.

I rummene i paladsgårdens venstre side opbevares de hellige relikvier, herunder hår fra profetens skæg.

Hun serverer en frokost af grillet aubergine og soltørrede tomater til at starte på, derefter sammenrullede vinblade med fyld af ris og umodne kirsebær, en fiskeret af havaborre med tiryaki-sauce, en hovedret af saftig, stegt lam med et pift af nektarin og en pure af courgette. Desserten var mælkebudding med kvæder og tørrede abrikoser med flødeskum. Så kan vi lidt igen.

Næste: Konstantinopel - fyldt med skatte fra den antikke verden