Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Om rejsebureauet Apollo har ladet sig inspirere af F.C. Barcelonas slogan, »Mere end en klub«, skal være usagt, men Apollo har i hvert fald besluttet, at selskabet i stigende grad skal gå i retning af at sælge »Mere end en charterferie«.
Læs også: Vi har fået en ny charter-favorit
Det må være konklusionen, efter at Apollos direktør Stefan Vilner tidligere på ugen havde indkaldt til pressemøde, hvor også blandt andre Hummel-direktøren Christian Stadil, ejeren af håndboldklubben AG København Jesper Nielsen i selskab med klubbens direktør Søren Colding samt »oplevelsesminister« Jonas Hjort fra den københavnske restaurantkæde Cofoco var med.
AG København og Hummel var med, fordi de har indgået et nyt samarbejde med Apollo i forbindels med sportsferieresortet Playitas på Fuerteventura, og Cofoco, fordi madfolkene har været på Tenerife og har »opgraderet« maden på Apollo-hotellet Atlantic Holiday Center.
Flere vil være aktive
Håndbold og mad er umiddelbart to vidt forskellige ting, men der er nu alligevel en sammenhæng.
- Vi står ved, at vi først og fremmest sælger charterrejser og er ikke ude på at reformere hele verden, men vi vil gerne tilbyde vores kunder andet og mere end bare en pakke med en flybillet og et ophold på et hotel med en pool. De skal have mulighed for at tage deres livsstil derhjemmefra med på ferien, og det handler blandt andet om at dyrke motion og om at spise sundt,« siger Stefan Vilner, Apollo, til B.T. Rejseliv.
Og især det med at fastholde at være fysisk aktiv, spiller en stadig større rolle for de danske feriegæster, viser en undersøgelse, som Kompas Kommunikation netop har udført. Her svarede næsten en fjerdedel (23 pct.), at de helst vælger en ferie, hvor de kan være aktive.
Mød Mikkel Hansen på ferien
Det er her, AG København og Hummel kommer ind i billedet.
Apollo, der i forvejen er sponsor for den københavnske storkub, har indgået at samarbejde med klubben, hvor håndboldspillerne ikke alene tager på træningslejre på Playitas, og man som almindelig gæst altså pludselig kan finde sig selv i selskab med stjerner som Mikkel Hansen og Joachim Boldsen, men hvor AG København også blandt andet skal stå for en række håndboldskoler og -ferier for Apollo-feriegæsterne. Her er træningsprogrammet lagt af AG, ligesom spillerene kommer på besøg i udvalgte perioder.
AG København spiller jo i de karakteristiske ærmeløse Hummel-trøjer, og Hummel er da også gået med ind i samarbejdet og har designet en særlig linje sportstøj, som Playitas-gæsterne kan købe - en til voksne og en særlig Kids Sports Academy-serie til børnene - ligesom peronalet fremover har Hummel-uniformer på.
Opdateret spansk mad
Men nu er det jo ikke os alle, der tager på ferie for at dyrke motion. Rigtig mange gør det for bare at slappe af og nyde livet. Herunder ikke mindst at spise noget god mad.
Og hvad der er god mad, er jo i bogstaveligste forstand en smagssag, men for Cofoco-folkene, der har lavet et nyt madkoncept for Apollos Atlantic Holiday Centre på Tenerife, handler det om noget så enkelt som gode råvarer tilberedt med respekt for de lokale traditioner.
En række kokke fra Cofoco, hvis kæde af københavnske restauranters mantra er folkelig gastronomi til overkommelige priser, rejste derfor til Tenerife, hvor de efter at have spist sig gennem de lokale resturanter sammensatte menuerne til hotellets gæster.
- Vi tog ikke derned for at lære spanierne at lave mad, for det er de i forvejen rigtig gode til, men for at føre dem i en retning, der passer lidt bedre til den danske tankegang, hvor blandt andet sundheden er i fokus, siger Jonas Hjort fra Cofoco
Blandt de nye tiltag er et »opdateret« tapaskort, der skifter fra dag til dag, så gæsterne kan få mange forskellige smagsoplevelser med hjem.
- Men det er vigtig at understrege, at det altså ikke er, fordi vi vil bestemme, hvad vores gæster skal spise, siger Stefan Vilner.
- De kan jo den ene dag tage ungerne med ud og hygge sig over pizzaer, hvis de gerne vil det, og så kan de vælge det sundere alternativ en af de andre dage.
Indtil videre er det kun på de to nævnte Apollo-steder på De Kanariske Øer, at forandringens vinde blæser, men det er planerne, at de nye tanker stille og roligt skal spredes til selskabets øvrige feriesteder rundt omkring i verden.
Læs også: Cofoco på charterrejsen