Min første rejse: Maria Helleberg

Historien har altid fascineret forfatter Maria Helleberg, der har skrevet en række historiske romaner, senest »Engelshjerte«, der udkom 21. maj.

Maria Hellebergs privatfotos er desværre gået tabt – her ses moskeen i Qom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er den første rejse, du husker?
»Jeg  var 6 år gammel, mener jeg, og rejsen gik til Iran – som jeg ikke anede, hvad var.«

Hvem rejste du med?

»Jeg rejste med mine forældre til Persien. Et familiemedlem arbejdede i Iran...«

Hvordan var stedet?

»Varmt, anderledes, storslået. Næsten ingen tilslørede damer. Ambassader og moskeer. Jeg var rasende på dem, der behandlede deres trækdyr dårligt, løb bl.a. ud af en bil og tæskede løs på en æseldriver. Ville så gerne ride på kamel. Det endte med mig på hospitalet med overrevet sene i albuen, derfor kan den stadig kun bøjes halvt. Jeg var for lille, men jeg så og så og så og indsnusede, og jeg tror at den rejse gav mig mod på langt senere at baske rundt i verden. Se min profil på Facebook med alle de lande, jeg har besøgt, de fleste inden jeg fyldte 40.«

Hvad husker du særligt ved turen?

»Jeg husker, at vi skulle over grænsen til Irak, til Basra, og at jeg her så en ægte grænse for første gang, med soldater og våben. Dengang var der vist en konge i Irak og shahen regerede i Persien. Ham mødte vi ikke, men så Farah Dibah på indkøb med hofdamer, det tætteste man kan komme Nefertiti. Alexander den Store forelskede sig i Persien og i perserne.«

»Det kan man ikke undre sig spor over. Men i Persien huskes han som den store kultur-ødelægger: Det er godt at blive mindet om, at vi i Vesten ikke har ret til at diktere andre folks opfattelse af deres egen historie! Jeg husker også de smukke mennesker og duftene og støvet. Husker at vågne når en mandsstemme begyndte at synge arabesker – sådan lød det i mine ører – fra minareten.«

Hvor går din næste rejse hen?

»Det er ikke fastlagt. Men jeg ville så gerne tilbage til Iran, men ikke så længe man skal formumme sig. Det er ikke chador, jeg har problemer med, men forbudet mod sminke!«