Min første rejse: Jan Gintberg

Gintbergs første ferie uden voksne gik til Norge i fætterens orange Ford Fiesta.

Foto: Jan Gintberg, 14 år, på ferie med fætter Thomas i Norge. »Jeg skylder ham alt,« siger Gintberg. (Privatfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er den første ferie, du husker?
»Det er bilturen til Gardasøen med mine forældre, da jeg var fire eller fem år. For første gang udsat for pizza som begreb. Det var som at lande på Venus. Men jeg vil hellere fortælle om min første ferie UDEN voksne, som gik til Norge i min fætters orange Ford Fiesta! Jeg er vel omkring 14 og ude af stand til vurdere, hvad den slags ferie egentlig gik ud på, andet end at lære at nyde øl og få en gryde med forloren dåse skildpadde op og koge på en primus.«

Hvem rejste du med?
»Hey sagde jeg ikke lige, at det var min fætter, jeg rejste med hva’ ... skal du provokere? Og hans kammerat. Jeg var total den unge på slæb. Fætter Thomas lærte mig alle de væsentlige ting i livet: Hvordan man pakker et campingbord ned i en Fiesta på 12 sekunder, hvordan man åbner en øl med en anden øl og så selvfølgelig, hvordan man bruger en tom flaske æbleshampoo som sovse shaker. Jeg skylder ham alt.«

Hvordan var stedet?
»Åndalsnæs i Norge var på det her tidspunkt en myggebefængt bjergsø med en lille død by, hvor seks unge cruisede i store amerikanerbiler om aftenen. Jeg husker det som rigtig rigtig bedårende smukt – i de 11 minutter solen skinnede, inden det igen stod ned i stænger. Åndalsnæs er sikkert en funklende metropol i dag, der eksporterer dyr myggespray til de norske boreplatforme og muligvis resten af verden. Jeg ved det ikke – har ikke været der siden.«

Hvad husker du særligt fra turen?
»Her skal man huske på, at vi er i 1970erne, hvor kiloprisen på sukker i Danmark nogenlunde svarede til, hvad det kostede at bygge en fuldscale egyptisk sfinx. Ja, allerede dengang var danske skatteministre syge i roen. I Sverige, som vi kørte igennem, fik man det derimod kylet i nakken, og da jeg så gerne ville glæde min frugtsyltende mor med dette uopnåelige sødende stof, indledte jeg en gloværdig smuglerkarriere, der varede præcis en dag og stoppede, da vi blev taget i tolden i Helsingør. Jeg blev simpelthen så bange, for vi havde taget 100 kilo sukker med, som lå meget smugleragtigt under et tæppe på bagsædet. De lod os godt nok slippe med skrækken, men jeg havde måske delt celle med Stein Bagger i dag, hvis jeg ikke havde fået det wake-up-call dengang.«

Hvor går din næste rejse hen?
»Sydlige Mallorca i morgen med min nu fem personer store familie. Vi taler alt fra klapvogn til hi-fi udstyr, som skal med. Vi bliver familien Samsonite, som ingen ønsker at sidde ved siden af! Men det bliver en god sommer! Også til jer læsere, forhåbentlig.«

Se også: Min første rejse: Povl Erik Carstensen