Min første rejse: Catherine Poher

Instruktøren Catherine Poher er aktuel på Det Kongelige Teater med forestillingen »På den anden side«. I 30 år har den franskfødte instruktør lavet børneteater om tilværelsens eksistentielle spørgsmål i Danmark.

Foto: Mikkel Møller Jørgensen, Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er den første rejse du husker?
»Jeg ved ikke, om man kan sige, at jeg husker at have været i maven på min mor, men jeg har forestillet mig den rejse ned til den mindste detalje. Det føles, som om jeg husker den.«

Hvem rejste du med?
»Min mor selvfølgelig.«

Hvordan var stedet?
»Varmt, levende, trygt, men desværre har den rejse en brutal slutning. Lige som Adam og Eva bliver smidt ud af paradisets have, bliver vi presset ud af vores første livsgivende refugium.

Vi bliver separeret fra det, vi var ét med, og derfra får vi følelsen af at være alene. Vi leder efter den altfavnende følelse resten af livet. Derfor er vi så glade for knus, at holde hinanden i armen, ligge i hængekøje, sejle...«

Hvad husker du særligt fra rejsen?
»Jeg har forestillet mig, hvordan det var at være i evig forandring. Være en slags bakterie, en haletudse, en med gæller, et firben med hale og mærkelige små vinger. Med hud i mellem fingrene. Jeg synes, det er vidunderligt, at vi bærer hele evolutionen i os.

Det ville være godt, at vi husker, at vi ikke er meget anderledes end dyrene.«