Min første rejse: Anne-Grethe Bjarup Riis

Skuespillerens første rejse handlede mest om en køresyge, der blev omdrejningspunktet for hele bilturen til Nordkap.

»Det nærmest stormede inde i kabinen, og for overhovedet at holde det ud sad vi tre børn i hver vores sovepose, snøret helt til, så kun de små ansigter stak ud. Vi lignede tre Teletubbies der omme på bagsædet« Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er den første ferie, du husker?
»Det var en biltur til Nordkap, da jeg var syv år.«

Hvem rejste du med?
»Min mor og far og mine to søskende.«

Hvordan var stedet?
»Jeg husker Nordkap som et lille bjerg med et kolossalt beton-caféteria. Der var præcis 1 grads varme og stiv kuling, men vi fik set midnatssolen. Det er det vildeste naturfænomen, jeg har oplevet – en sol, der vil gå ned i horisonten, men fortryder og fiser op igen.«

Hvad husker du særligt fra turen?
»Jeg husker specielt turen derop. Tre børn på bagsædet, far ved rettet og mor som co-driver – ikke helt gnidningsfrit. Der sad vi så; en hel måned i vores gamle Mercedes, mens svenske granskove, norske fjelde og underlige seværdigheder drønede forbi. Jeg var syv år og led på det tidspunkt voldsomt af køresyge. Og på interessant vis kom kvalmen altid snigende, når far tog hul på cigaren, og mor joinede med en rød Marlboro. Jamen, hele kabinen var fyldt med en blågrå røg.

Det var også den køresyge! Jeg husker de små pitstop, hvor mine brækklatter snoede sig som en punkteret linje op gennem Skandinavien. De havnede på helleristninger, i små brusende elve, i klippesprækker, bag souvenirboder med rensdyrgevirer og koklokker. Jo, jeg var helt tæt på den nordlige kultur.

Efter tre dage med bjerghyldekørsel og hårnålesving røg der en sten op på forruden. Den krakelerede selvfølgelig og stod på et splitsekund mælkehvid, så min far måtte blokere bremsen. Vi røg gudskelov ikke udover bjergsiden, og fortsatte uden forrude i cirka 600 kilometer. Det nærmest stormede inde i kabinen, og for overhovedet at holde det ud sad vi tre børn i hver vores sovepose, snøret helt til, så kun de små ansigter stak ud. Vi lignede tre Teletubbies der omme på bagsædet.«

Hvor går din næste rejse hen?
»Skal til Afrika i december. Er på en måde kureret for nordlige rejsemål. Men kære mor og far, på trods af siddesår, diverse allergiske reaktioner og den samme Jumbobog læst forfra og bagfra – tak for turen.«