Min første rejse: Alexandre Willaume

Den 38-årige skuespiller har medvirket i en lang række TV-serier og film, men han er nok allermest kendt som Wupti-Pede i reklamerne på TV, der har givet ham næsten 200.000 fans på Facebook.

Alexandre Willaume og hustruen Henriette på Santorini, hvor familien har et sommerhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er den første ferie, du husker?
»Der har været mange ferier, da jeg var en lille fis. Jeg var på skitur første gang som 5-6 årig i Østrig - knækkede tre par ski plus et par, hvor bindningerne røg. Så var der camping en enkelt gang, bilture og Møn i sommerhuset »Den gamle smedje«. I starten med far og mor, senere alene med far og storebror (far og mor var blevet skilt). Men turen, jeg husker, var med mine tre bedste gymnasievenner på cykeltur til Bornholm. Det var en tid, hvor alt kunne lade sig gøre, og hvor det eneste formål var at grine røven i laser.«

Se også: Min første rejse: James Price

Hvem rejste du med?
»Mia, Lars og Malene. Mia og Lars er stadig mine allerbedste venner. Malene gled senere ud, men dengang var det virkelig vennerne – to piger og to drenge på tur i sommerhus i Rønne. Ikke noget lummert. Vi var venner og kun det. Det var sommeren 1990, vi gik i 2.G og var ikke til at skyde ned. Cyklerne var pakket, og Malenes mors sommerhus ventede.«

Hvordan var stedet?
»Jeg husker det som et ældre sommerhus med dertil hørende indelukket lugt, plantet midt mellem marker og skov. Blandt andet en mark, hvor vi begravede Malenes sokker – eller også var det mine; det var sjovt, og vi var fulde.«

Hvad husker du særligt fra turen?
»Lars og jeg satte os for – han på sin gamle havelåge af en SCO og jeg på min raceragtige banecykel – at udflugte den til Hammershus. Vi mosede derudad, skiftende til at ligge i front, så Jørgen Leth ville have været stolt. Da vi godt smadret kom tilbage til pigerne, besluttede vi at lave et festmåltid: En ordentlig røvfuld frosne burgerbøffer, hamburgerboller, kechup, sennep, syltede agurker, ristede løg – hele moletjavsen. Vi stegte bøffer, som var det det vigtigste i livet, og da måltidet var forbi, lå der stadig 6-7 bøffer. Hvad gør man så? Joeh, man spørger mig om, hvor mange jeg kan have oppe i næsen, velvidende at jeg ikke kan sige nej til noget så potentielt underholdende og informativt. Svaret er 1,5 burgerbøf.«

Læse også: Min første rejse: Jan Gintberg

Hvor går din næste rejse hen?
»Jeg tager af sted til Grækenland – til Santorini – med min kone Henriette og vores to drenge. Vi har et sommerhus der, som vi deler med min bror og hans familie og min mor. Et paradis på jord. Ikke helt som Hammershus, men tæt på. Jeg er siden turen til Bornholm blevet bevidst om de tidslommer af lykke, man indimellem oplever, og Grækenland en netop sådan en.«