Hvis den nordspanske havneby Vigo havde været en fodboldspiller, så havde den haft et 4-tal på ryggen.

Læs også: Guide: Fodbold i London

Den er ikke en højtprofileret 10’er-livsstilsmagasin-darling som Barcelona, Madrid eller Palma de Mallorca, men derimod en hårdtarbejdende forsvars-slider, der er vant til at tage imod tæsk fra både naturen, livet og modstanderne på grønsværen.

- For at være ærlig, så havde jeg aldrig hørt om Vigo før, og da vi første gang kom til byen, så tænkte jeg ’Hvad ér det her for et sted?’ Det indtryk, man umiddelbart får, er jo, at her ikke er så pænt, siger Michael Krohn-Dehli, der spiller i den  lokale La Liga-klub, Celta Vigo, diplomatisk, da Rejseliv.dk en mandag i marts møder ham og hans hollandskfødte kæreste, Kelly Stubbe, på en café ved havnefronten i Vigo.

- Men jeg blev positivt overrasket, og nu er vi rigtig glade for at bo i Vigo. Folk er meget åbne og søde, og her er alt, hvad man har brug for – også på en ferie. Her er flotte strande, gode spisesteder og bjerge, man kan vandre eller mountainbike i, hvis man har lyst til det, siger han.

Naturskønt – og grimt
Ved et af caféens naboborde sidder Michaels forældre og bedsteforældre, der er på besøg hjemme fra Danmark, og nu holder familien lige en pause i rundturen, mens dette interview  finder sted.

Hvis de bagefter tager op til klippetoppen med Castro-fortet, der blev bygget i 1600-tallet som forsvarsværk mod Spaniens engelske ærkefjender og stadig troner over byen, får de et godt vue ud over Vigo, der er på størrelse med vor hjemlige Aarhus. 

Byen ligger på sydsiden af en fjord, der fra Atlanterhavet strækker sig ind i den nordspanske provins Galicien, og området er meget naturskønt på en lidt barsk måde med havet, klippeskær og træbevoksede bjergskråninger.

Men udsigten fra Castrofortet skæmmes dog af den rodebutik af betonbygninger og industrianlæg, der er kylet ud over Vigo uden nogen større plan, og som er årsagen til, at man – som Krohn-Dehli – i første omgang tænker, at her er temmelig grimt.

Akut vokseværk
Årsagen skal findes i Vigos status som Spaniens vigtigste fiskerihavn. En position, byen fik, da man her – som de første i verden – i 1960erne udviklede de store, moderne fiskerbåde, hvor kan forarbejde fangsten og køle den ned, mens man stadig er på havet. 

Det betød, at fiskerne nu kunne tage på langfart til rigere fiskevande ved blandt andre Azorerne, Afrikas vestkyst og i Nordsøen – og at behovet for arbejdskraft i de nye store havneanlæg, man anlagde, blev enormt. 

Byen fik akut vokseværk, og i en rivende fart bankede man et hav af betonboligblokke op til de mange tilflyttende arbejdere fra hele Galicien. Samtidig satte man gang i store erhvervs- og administrationsbyggerier, der mildest talt ikke er for kønne.

Men et eller andet sted er hulter-til-bulter-byggerierne og den udprægede mangel på byplanlægning alligevel charmerende i al sin klodsethed.

Familiehygge på stranden
Michael, Kelly og deres treårige søn Luca bor da heller ikke inde i selve Vigo, men i et af de velhaverkvarterer, der strækker sig langs kysten på begge sider af byen.

- Vi bor tæt på en strand med en flot promenade, og den bruger vi rigtig meget, siger Kelly:

- Luca elsker at komme ned på stranden og lege, og når vi har hentet ham fra den internationale børnehave, han går i, så smutter vi tit derned.

Selv om Michael har travlt med træning og kampe i både den spanske liga og for det danske landshold, og Kelly studerer spansk, så har de også haft tid til at gå på opdagelse i Vigo. Når man har et lille barn, bliver det ikke til mange sene aftenture, men i stedet især til hygge-spisning og slentreture.

- De er jo rigtig gode til at lave mad her i Vigo, siger Michael Krohn-Dehli:

- Når vi har Luca med, så bliver det mest til tapas og spaghetti, men der er også mange rigtig gode fiske- og skaldyresrestauranter både ude, hvor vi bor, og inde i byen.

God mad og billig shopping
Herinde i Vigo foregår det i den lille, gamle bydel helt nede ved vandet. Her er smalle gader, hyggelige pladser, hvor der ofte er levende musik, samt et fint parkanlæg med både promenade og legeplads til ungerne.

Især i området omkring Plaza de la Constitución ligger flere klassiske tapasbarer, hvor man udover traditionelle tapas som grillet peberfrugt og lufttørret skinke kan få de lokale variationer med fisk og skaldyr ledsaget af god galicisk hvidvin eller den lokale Estrella Galicia-øl.

Skal det være trendy omgivelser, er Suppo Lounge Bar & Restaurante på Plaza Compostela ved parken et godt bud. Her er maden et par niveauer over tapas, og indretningen nærmest skandinavisk.

Det spanske køkken er berømmet, og især den ofte avancerede baskiske gastronomi har mange fans. Her i Galicien tilbereder man imidlertid maden så enkelt som muligt, så fiskenes og skaldyrenes smag fremstår helt rent.  Her er ingen saucer, dressinger eller cremer som tilbehør – blot godt, hjemmebagt brød.

Shoppingen kan passende foregå i det nyere område syd for den gamle bydel, hvor der omkring Principe-gaden er både stormagasiner og mindre butikker. 

Den spanske krise har også ramt Vigo, så priserne har fået et hak nedad, og Rejseliv.dk blev således klippet hos en hip frisør for blot 85 kr. og købte et par smarte sko i ruskind til 175 kr.

Fodbold er samlingspunktet
Vigo har en række forskellige gode kulturtilbud, men her i arbejder- og fiskerbyen er Celta Vigo den vigtigste kulturbærer. Klubben er et neutralt samlingspunkt for byens indbyggere, hvoraf mange har deres rødder andre steder i Galicien, og har derfor nydt stor opbakning fra det politiske system: Om ikke andet, så har man det til fælles, at man hepper på de lyseblå-blusede.

Planerne om et nyt stadion har krisen sat en stopper for, så de mange fans må klemme sig sammen på det gamle Balaidos-stadion med plads til blot 32.000 tilskuere. Og der var da også helt udsolgt, da Rejseliv.dk dagen før mødet med Krohn-Dehli var på plads på stadion for at overvære de lokale heltes kamp mod mægtige Real Madrid.

Kongeklubbens Cristiano Ronaldo scorede to gange, og selv ikke et flot udligningsmål kunne redde Celta Vigo fra endnu et nederlag. Klubben ligger nu i bunden af La Liga, men det lod ikke til at røre tilskuerne, hvoraf der var mange familier – stemningen var smittende entusiastisk. Og da danskeren blev skiftet ud ti minutter før tid, var det da også til klapsalver.

Vigos indbyggere er vant til at få høvl – fra havet, fra det omskiftelige atlanterhavsklima, fra det hårde arbejdsliv og fra fodboldmodstanderne – og netop her ligger en del af Vigos hverdags-charme. 

Det er ikke Spaniens kønneste by, til gengæld vinder den – som Michael Krohn-Dehli også erfarede – absolut ved nærmere bekendtskab.

Læs også: Fisk og fodbold i spanske Vigo