Menorcas mageløse strande

Klippestrande, børnestrande og gode snorkelstrande. På Middelhavsøen Menorca har badeguderne arrangeret de skønneste strande, her er en håndfuld af de bedste.

Foto: Susser Feit

Menorca, der er nabo til sin langt mere eksponerede og hyppigt besøgte søster-ø, Mallorca, lever sin diskrete tilværelse med store naturreservater og interessante og endnu uopklarede rester fra de kulturer, der har været inde over øen lige siden 4.000 år før Kristus. Og så strandene.

Som en snirklet og snørklet smykkekæde, skabt af de mange vige og klippefyldte bugter, favner kystlinien øen, tæt besat med vidt forskellige ædelstene i form af skønne strande. Nogle er flotte, brede og tilsvarende overrendte. Mens andre er øde og næsten hemmelige, fordi de er uden for turismens alfarveje.

Se selv efter ordet »Cala« på landkortet. Det betyder bugt, og er ofte ensbetydende med enten en badestrand eller blot en ganske lille vig kilet ned mellem stejle klippesider. Derfra kan man nyde solen, livet og udsigten over et bragende turkisblåt Middelhav. Og disse »Cala’er« forekommer med en sådan hyppighed, at ideen om en strandcrawl med svømmefødder, madpakke og godt med solfaktor dukker op.

Grundet Menorcas geografiske layout, kan man nu ikke gøre strandene i rap på én lang promenade langs kysten, med mindre man er til hest, og habil off-road rytter. Eller sejler og ligger for anker ud for én strand ad gangen. Ja, enkelte strande har faktisk kun adgang fra vandsiden, så man rigtig kan føle sig pionéragtig.

De mindre maritime må følge hovedvejen, der går på tværs af øen på langs, og siden begive sig ud til kysterne ad mindre stik-veje. Men da man alligevel må snuppe en lejebil med sig fra lufthavnen for at komme omkring som turist, er det bare at starte fra en ende af.

Jo, det vil sige, der ér en anden måde: De rigtig friske cykler. Det er nemt at leje grejet, og der er mange cykelruter og små stier og grusveje, der egner sig. Det er charmerende at cykle rundt i den megen naturskønhed på friske ture, for det er en overskuelig ø på bare 48 km fra snude til halespids.

Den hemmelige bugt
Fra byen Es Mercadal midt på øen kører man mod nord mod Fornells. På vejen er der afvisning mod vest til Cala Pregonda, og man ender ved Binimel-lá, der er opkaldt efter klippen midt i bugten, der ligner et par hænder, samlede i bøn.

De færreste kommer længere end til P-pladsen, så tag oppakningen på ryggen og nyd den smukke travetur – det tager en lille time – ad stien til Cala Pregonda, som man kan være heldig at have for sig selv uden for højsæsonen. Det er en mørk rødbrun sandstrand, men umådelig naturskøn. Som oftest er der større bølger her på nordsiden af øen, så for børn er den ikke, men umådelig romantisk i sin rå skønhed.

Den fredede jomfrustrand
På nordsiden af øen ligger et stort naturreservat med den fine naturstrand Cala Algaiarens. Man kører ud af byen Ciutadella i retning mod kystbyen Cala Morell. Men der, hvor skiltene viser, at man skal forlade vejen og dreje til venstre mod Cala Morell, skal man ikke lade sig forføre af den nemt tilgængelige kystby, men fortsætte ligeud til en smal grusvej ind i fuglereservatet, og helt op til kysten.

Parker bilen og gå ad stien de sidste 10 minutter til den fredelige »Virgin Beach« ved navn Cala Algaiarens. Det er en dejlig lang sandstrand uden faciliteter, med et stort fredet klitlandskab i ryggen. Husk rigeligt med vand, respektér fuglelivet og nyd roen!

Smuk og børnevenlig ...
Es Grau er en lille kystby med Menorcas typiske hvidkalkede huse. Den ligger midt på østkysten, lidt nord for hovedbyen Mahon. Her åbenbarer sig en skøn, stor og vældig børnevenlig strand: Overskuelig, nemt tilgængelig og med relativt lavt vand. Men strømforholdene kan være uforudsigelige, så hold øje med ungerne hvert sekund.

Her er smukke klippeformationer omkring stranden og velegnet til bl.a. vindsurfing. Es Grau er uden faciliteter, så husk drikkevand. Det er ikke langt fra et af de største og meget smukke naturreservater, Parc de s´Albufera, hvor det er tilladt at vandre.

For havfruer og sømænd
Hvem der kan sejle, kaste anker og ro ind til kysten i dingy’en, kan finde en »Virgin Beach« helt for sig selv: Man tager en yacht, stævner til søs og sejler op langs østkysten af Menorca: Nogenlunde midt på, udfor naturreservatet og byen Es Grau, ligger den lille ø Illa dén Colom. Her er hele to strande, der aldrig har hørt ordet »strandbar«.

Her er absolut intet andet end skøn natur. Den sydlige bærer øens navn, den nordlige hedder Arenal d´en Moro. Øen er en del af naturreservatet, og begge strande ligger på læsiden, ind mod Menorca. Og der er udelukkende adgang fra havet.

Den skønne bugt mod nord
En af de allerdybeste bugter, til højre for midten på nordsiden, har pragtfuld natur og masser af vandsport: Alt muligt grej kan lejes, og den lille fiskerby Fornells er spansk hygge, opgraderet til et mondænt in-sted. Der er flere badesteder i bugten, men hvis vinden, kaldet Tramontana, kommer fra nord, så find lige et helt andet sted at være strandløve/inde.

Sammen med de lokale

Lige syd for hovedbyen Mahon ligger, i samme meget dybe naturhavn, den mindre forstad Es Castell. Her er en lille havn med marina, cafeer og autentisk Menorca-miljø. Hvis man gerne vil på bådtur, dykkerudflugt eller blot nyde udsigten til hele bugten, er det mægtig hyggeligt.

Den populære strand
Uden for turistsæsonen kan man være heldig at undgå den værste myldretid på en af sydkystens mest populære strande, kaldet Cala Santa Galdana. Den ligger ud for en mindre by, hvortil der går lokale busser. I bil drejer man mod syd ved Ferreries, næsten midt inde på øen og fortsætter, til man rammer vandet.

Denne strand er langtfra hemmeligt, men derfor kan man jo godt have en morsom dag med hele herligheden: Her er vidunderlig udsigt over store hav vidder, beachbabes i liggestole, cafeer, sejlsport, dykning og masser af leben.

Sådan er Menorca
Menorca hører til den baleariske øgruppe i det vestlige Middelhav. Mens populære Mallorca og partyøen Ibiza er bedst kendt, er Menorca langt mindre frekventeret af turisme, om end de 70.000 fastboende årligt får selskab af knap 1 million turister. Så helt alene er man ikke. Men kommer man i det tidlige forår, eller i september, er der både lunt, smukt og ganske fredeligt.

Menorca er man dedikeret til ikke at lade turismen komme ud af kontrol. Der værnes om øens naturlige værdier, og gæster forventes at respektere og passe på den skønhed, der gæstfrit møder alle os, der sætter fod på øen.

Øen er på 700 km2 og højeste punkt er blot 358 meter over havet, så det er ingen bjergø, skønt mange kyststrækninger er ganske klippefyldte.

Her er vidtstrakte skovområder med typisk middelhavspræg: Eg, duftende nåletræer og masser af smukke gamle oliventræer.

Fredet natur
Siden 1993 har øen været udnævnt til Unesco Biosfære Reservat, hvilket kræver en enestående natur, en unik kulturarv og endelig ubetinget dedikation til naturbevarende samfundsudvikling, med udstrakt hensyn til miljøet.

I praksis betyder det, at 40 procent af øen er fredet. Nogle fredede egne kan besøges, mens andre er lukket for offentlig adgang.

Desuden er alle bevidst om ikke at smide affald og på anden måde forurene på mikroniveau, ligesom der er masser af økologisk og biodynamisk landbrug og fødevarefremstilling på øen. Det er rustikt, og meget lækkert.