Mellem koraller og papegøjefisk i Dansk Vestindien

De tidligere Dansk Vestindiske Øer leverer strande og snorkling i verdensklasse. Men tag den dansk-vestindiske historie med som en ekstra dimension.

Foto: Anne Funch
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvide, silkebløde sandstrande markerer, at alt det dejlige begynder her. Lige i vandkanten. Og at det ikke slutter her. Men fortsætter. Ud i havet ved St. Croix’ kyst i det tidligere Dansk Vestindien, hvor vandet er så turkisblåt, at det virker direkte utroværdigt.

Læs også: På øhop i Dansk Vestindien

Ud til korallerne og papegøjefiskene, de gule snappers og alle de andre tropiske fisk i hotte neonfarver. Til de sjove søstjerner, firnurlige havplanter og tykke skildpadder, der basker af sted med deres korte ben.

På med svømmefødderne, ned med snuden, op med numsen – og sæt så øjnene på stilke bag dykkermasken. Af sted på opdagelse i et  fremmed univers, der ikke er længere væk end højst en meter eller to under vandoverfladen. 

Hvad mere kan en halvlunken og efterårsbleg dansker ønske sig?

Når snorklerlivet begynder at blive en anelse for trivielt, kan man jo passende forvandle sig til luddoven landkrabbe igen. Smide sig på stranden og lade en let brise fra passatvindene tørre kroppen og håret med. Imens man ligger der og slikker den caribiske sol i sig som sød honning. Side om side med de lange ranglede palmer, der læner sig så meget nedover strandene, at de for længst burde have fået overbalance og være væltet.

Eller blæst omkuld af en af de orkaner, der gennem tiden har ramt St. Croix og flere af de andre caribiske øer hårdt og brutalt. 

De fleste af strandene på på St. Croix er fredelige. Ingen strandsælgere eller andre hustlere, så prøv én af de blå laguner; der er masser af dem.  

Eller indløs billet til en båd, der på ca. 25 minutter sejler over til den lille ø Buck Island ud for St. Croix’ nordkyst. En ubeboet ø, der har status af beskyttet nationalpark. 

Stedet er så populært, at der nogle dage kan være en mindre motorvej af snorklere med numser på stribe i havoverfladen. På bunden er der anlagt en særlig afmærket hav-sti. For de langsomme snorklere eller de, der bare ikke kan få nok af at nyde, tager det omkring 15 minutter at nå igennem havstien fra start til slut.

Lidt mere cool og parat til noget mere vildt? Prøv »The Wall«, som den kaldes. Ligger ved Cane Bay og er verdensberømt blandt dykkere. Her skulle man efter sigende dale lige ned mellem to lodrette vægge, der er levende af koraller. Og på vej op igen være ude i noget, der kunne minde om bjergbestigning. Et mini-Grand Canyon under vand. Væggene begynder på otte meters dybde, og hvis man ikke stopper i tide, havner dykkeren på havets bund fem kilometer længere nede.

Et oplagt supplement til en bade- og snorkleferie er at give sig i kast med historien om de tidligere Dansk Vestindiske Øer. En ekstra dimension, som måske kan sætte lidt perspektiv på den vilde luksus, det er at få lov til at plaske ubekymret rundt og for det meste bare drive den af.

Både St. Croix, St. Thomas og St. John hører under USA, men i næsten 200 år var Jomfruøerne, som de hedder i dag, under dansk flag. Det var frem til 1917.

Historien om de tre øer er voldsom og dramatisk og handler om plantageejere, sukkerplantager, konger, guvernører og deres kvinder. Om sukker i tonsvis, der blev sejlet til Europa, og som også den danske stat tjente fedt på. Om de mindst 100.000 slaver, der i perioden frem til slaveriets ophævelse i 1848 arbejdede i sukkerrørsplantagerne på St. Croix, og som den danske guvernør Peter von Scholten var med til at give fri.


På den tidligere sukkerrørsplantage
»The Whim« fra 1740, der i dag er museum, kan gæster få et indblik i, hvordan slaverne og plantageejene boede og levede. 

Den unge slaveinde Hetty for eksempel, der arbejdede som vaskekone, kan gæsterne læse om i en avis-notits klæbet op på væggen i plantagens hovedhus. Hetty og hendes fire-årige datter Mary var efterlyst, og der blev udlovet en dusør. Om Hetty og Mary nogensinde blev fundet, kan man kun forsøge at gætte sig til. 

St. Croix er den af de tre tidligere Dansk Vestindiske Øer, hvor der var flest slaver. Her har øenes gæster i dag den bedste mulighed for at få et lille indtryk af en tid med en særlig tæt forbindelse til Danmark. På godt og ondt. Men rart at mærke, at St. Croix’ faste beboere ikke har nogen »hangs« over for danske turister. Så tak for det. Derimod er der en erkendelse af, at danskerne og vestinderne har en fælles fortid gennem et par hundrede år.  

»Lad os aldrig glemme historien, men finde ud af noget godt sammen i dag.« 

Den attitude møder man stort set overalt. En attitude, som kunne være et stunt for at få hevet flere turister til øen. Men de virker oprigtige, vestinderne, og en fordel er det, at sproget er engelsk.

Med alle sine gamle velholdte huse og pastelfarvede bygninger i kolonistil ligger byen Christiansted på St. Croix smukt ud til havnefronten, hvor også vandflyveren letter og lander flere gange dagligt. 

En tur med vandflyver, der pendler turister frem og tilbage mellem St. Croix og St. Thomas. er som at være med i et afsnit af 1980ernes politiserie »Miami Vice«. Så kan det ikke blive mere cool. Vandflyets to piloter i hvide shorts og løbesko leverer skumsprøjt i særklasse. 

Omkring 25 minutter om bord på flyet med en fænomenal udsigt undervejs over andre frodige caribiske øer – og man forlader vandflyveren og går i land på St. Thomas

Her er pulsen højere, og der er mere larm, end på St. Croix. Men mest i nærheden af den store dybtvandshavn med krydstogtskibe så store som danske provinsbyer. Hvilket vil sige, at nogle skibe kan have op til 4.000 passagerer om bord. 

St. Thomas er hovedøen i det tidligere Dansk Vestindien. Som St. Croix og St. John er også St. Thomas indbegrebet af palmestrande. 44 stykker fordelt på øen, der er på størrelse med Ærø. Én af strandene – Margens Bay – har internationale rejsemagasiner vurderet til at være blandt verdens ti bedste strande. Og hvem vil ikke gerne opleve sådan en strand?

Lad det være sagt med det samme: Du er ikke alene, men må dele Margens Bay med rigtig mange andre turister.

Så hvad så med at se det hele lidt fra oven? Tag kabelbanen op til »Paradise Point« på toppen af Flag Hill. På en særlig klar dag er det muligt at se helt til Puerto Rico.

Hovedbyen på St. Thomas er den charmerende Charlotte Amalie, og har man hang til diamanter er det nu, der skal handles. Diamantbutikkerne ligger som perler på en snor i de smalle pastelfarvede gader, og priserne skulle være særdeles attraktive.  

Krydstogt-turister valfarter i stimer til byens diamant-butikker og dominerer gadebilledet. Men efter et par timers heftig indkøb om formiddagen er mange af dem væk igen og tilbage på de flydende byer i dybtvandshavnen.

Gadenavnene i Charlotte Amalie er danske, ikke alle, men mange af dem. Det gælder også Krystalgade, hvor den jødiske synagoge med sand på gulvet ligger. Og ja, synagogen ligger i gaden med samme navn som i København, bare nogle tusind kilometer længere mod sydvest.

Er man på St. Croix og St. Thomas, er der ingen vej udenom også at gå i land på St. John. Den mindste af de tre øer er på størrelse med Fanø og har ry for af være den mest caribiske. Ingen skal nå noget, det meste kan vente til i morgen - eller en anden dag. 

Tag til den lille havn »Red Hook« på St. Thomas og hop på én af de mange både, der sejler til St. John. Turen tager en halv time, og den er hver eneste dollar værd. Øjet kan åbenbart ikke blive træt af turkisfarvet vand, hvide både og små frodige øer. 

Men glem alt om at købe hus på St. John. Øen er eksklusiv, har ægte star quality og er blevet kaldt for »Caribiens Beverly Hills«. Priserne er de seneste år eksploderet på pragtvillaerne, der ligger på toppen af den høje og frodige ø, som hippierne for alvor opdagede tilbage i 1970erne.

En halv- eller heldagstur til øen er det, de fleste vælger. Der er afmærkede vandrestier, hvis man vil opleve St. John til fods. Alternativt fra én af de åbne taxabusser, hvor passagererne hopper af og på undervejs.

Vestindien er strande og snorkling. På St. John kan man svinge en tur ned omkring en halv kilometers hvid koralstrand. Navnet er Trunk Bay, og det er, som om den ene strand vil overgå den anden.

Men én ting er sikkert: Det er i vandkanten, alt det dejlige begynder.

Læs også: Smuglerskibe og leguaner i Caribien