Margrethes skiparadis

Det norske kongehus og vores ditto er flittige gæster i Skeikampen. Dronning Margrethe har været her så meget, at hun er æresborger.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der hersker sjæl, humor og hjertelighed under den dramatiske norske Skeikampen, der sidste sæson blev endnu mere
opsigtsvækkende, da der blev sat aftenbelysning på klippen over skiområdet.

Se også:
På ski med italienerne
Ski og spa i Andorra

»Hvorfor hedder den Zorro?« spørger jeg og peger på løjpekortets røde nedfart nummer syv.
Agnes, der er skilærer i Skeikampens alpincenter og har påtaget sig at vise os rundt i skianlægget, svarer beredvilligt:
»Det er, fordi nedfarten ligner et Z, når man ser den nedefra.«
Mange af de øvrige nedfarter og lifter har personnavne, og Agnes forklarer videre, at man i Skeikampen synes, at det er lidt tomt bare at give nedfarterne numre. Derfor hedder de alle noget - opkaldt efter de naturlige forhold eller efter lokale personer.
Ingridløypa har for eksempel sit navn efter Ingrid, der ejer Skei Appartment, og Ågebakken er efter hendes mand. Einar, som har givet navn til Einarløypa, har altid arbejdet i skipatruljen, som Agnes siger. Og skilærer Eivind har sin »heis«, ligesom skianlæggets nyeste lift, den store ottepersoners ekspres-stolelift, er opkaldt efter hendes bror Ole.
»Bedstemorbakken hedder sådan, fordi min bedstemor i mange år arbejdede der. Dengang havde man ikke elektroniske keycard, som nu, men billetter. De blev klippet, hver gang man brugte »heisen«, og det var bedstemors opgave. Men hun var så lille, at hun måtte sidde på en kasse for at nå op til lugen,« fortæller Agnes med et smil og tilføjer, at der skam også er en heis, der er opkaldt efter en hund.

Stor Sankt Bernhardshund
»Det er Aidonheisen. Aidon var en stor Sankt Bernhardshund, som altid færdedes omkring i skianlægget. Alle elskede ham.«
Selv har hun ingen lift eller nedfart opkaldt efter sig - »Endnu!« tilføjer hun og griner nu rigtigt.

Sådan er der i Skeikampen. Underfundigt og gemytligt midt i den dramatiske natur. For ganske vist skinner solen lige nu fra en blå himmel over de snedækkede alpine skibakker, der er anlagt på »kanten« af højfjeldet. Men alle, som begiver sig op i højfjeldet for i langrendssporene at begive sig ud i det åbne hvide eventyrlandskab, ved, at med ét kan det hele se helt anderledes ud - livsfarligt anderledes. Pludselig kan en snestorm feje ind over vidderne og gøre det umuligt at finde både spor og løjpemærker.
Den snehvide natur har sine mørke sider. Lige så mørk som Skeikampens bratte klippevæg, der troner over skiområdet. Det stykke dramatisk natur, der er symbol for området og er afbildet i kommunevåbnet, og nu med den ny belysning også er til fornøjelse om aftenen, hvor skianlægget også har fået udvidet lysanlægget, så flere nedfarter og terrænparken har aftenskiløb.
Man kan godt forstå, at Skeikampen har så mange faste skigæster. Folk, som kommer igen år efter år. Også gæster i den celebre kategori. Ikke jet-set, for her er ikke det, der ligner forlystelses- eller natteliv ud over lejlighedsvis dans til et polsk orkester på hotellet, men kongelige gæster med sans for natur, underfundighed og gemytlighed.

Æresborger
Det norske kongehus og vores ditto er flittige gæster i Skeikampen. Dronning Margrethe har været her så meget, at hun er æresborger - æresgausdøl - i Gausdal kommune. Beboerne i Skeikampen og den øvrige Gausdal kommune kalder sig gausdøler.

For snart ti år siden fejredes 125-året for åbningen af Sanatoriet i Gausdal, det første højfjeldshotel i Norge. Det, der med årene er blevet til »Gausdal Høifjellshotel«. Senere kom naboen Skeikampen Højfjeldshotel, der nu hedder »Thorn Hotel Skeikampen«, til. Her åbnede sidste år en spa-afdeling. Der tænkes stadig på helsen under Skeikampen.
I  forbindelse med jubilæet blev bogen »125 år under Skeikampen« udgivet, og dele af Dronningens takketale, da hun seks år før blev udnævnt til æresborger, er citeret som forord.

Her fortæller hun om, hvordan hun for over 40 år siden for første gang kom til Gausdal og lærte at løbe på ski og for første gang gik Skeikampen rundt:
»Der var fjeld bag fjeld, det var hvidt, og det var storslået - jeg tabte mit hjerte med et stort plask! Det må ligge deroppe endnu. Og jeg er nødt til at komme til Norge omtrent hvert eneste år for at finde det igen!«
Samme år, i 2001, fik Skeikampen til med sin egen kirke, bygget i privat regi. Skei Fjellkirke, som dronning Margrethe også har ydet sin del til. Dels via hendes og prins Henriks fond og dels med altertavlen - et maleri, hvor Skeikampen og naturen indgår.
Der er ikke faste søndagsgudstjenester i den lille kirke. Kun til jul og påske, men kirken bruges den flittigt til kirkelige handlinger, især bryllupper, og i højsæsonen er der en aften om ugen, sidste år var det om tirsdagen, musik- og skigudstjeneste. Og ellers kan man komme ind og se kirken og dronning Margrethes altertavle et par timer hver onsdag og lørdag.

Den ny ekspresstolelift ender højere oppe på Skeikampen, der ligger 1.123 meter over havet, end den gamle lift. Fra toppen kan man vælge at løbe ad røde eller sorte nedfarter tilbage i området over »Skitorget« og de to højfjeldshoteller, eller ad en lang rød nedfart til Galten-området med den gode sorte Vinkelbakke og den røde Galtenbakke,  eller man kan boltre sig på de blå Leite- og Familieløype.

Vær forberedt på et pris-chok
Galten er sjældent »overbefolket«, men selv om man er væk fra »centrum«, er man er ikke uden »service«. Der er toiletter og mulighed for forplejning i Galten Café. Men vær forberedt på et pris-chok: I sidste sæson kostede en lille kop kaffe serveret i et papbæger 25 nkr. og en flaskeøl 50 nkr. En fyldig hed suppe, serveret i et udhulet brød, kunne man til gengæld få for 59 nkr.
Man kan fuldende rundturen og løbe tilbage til skitorvet via Skei Apartment - eller man kan tage hele rundturen den modsatte vej. Det gør det lille skiområde, med i alt 21 km nedfarter, hvor de længste er omkring to en halv kilometer, varieret.
Skeikampen er et fint område for skiferie, hvor det daglige antal pistekilometer ikke er det vigtigste, eller for kombinationsskiløbere. Her er de bedste forhold for langrend, med et kæmpe løjpenet der ligger lige for døren.
Men allerbedst er Skeikampen for familie-skiferie. Det alpine skiområde omfatter en større terrænpark med udfordringer for både ski- og snowboardløbere i sværhedsgrad fra blå til sort. Og børneområdet ligger ved skitorvet. Et område på ca. 3.000 kvadratmeter med sjove porte, skikarrusel og to »rulletæpper«, det ene overdækket, samt en lille lift, når man er blevet lidt dygtigere eller lidt større. Der er også borde og bænke og åbne hytter med grill.

Her i Bambiniland, som området kaldes, er der gemytligt. Måske kan der også være underfundigt, hvis Trollet, Gnotterne, Postman Pat eller Kampenqa, de store farvestrålende pelsede figurer, Skeikampen Skiområdet har »ansat« i højsæsonen,  kommer forbi. Men her er med garanti ikke dramatisk.