Mand skadet i sikkerhedskontrollen

Amerikaner sagsøger security i en amerikansk lufthavn, efter han skulle tage sine sko af i sikkerhedskontrollen og trådte på glas.

Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En mand, der i forbindelse med en flyvetur blev beordret til at tage sine sko af, og efterfølgende skar sig i foden, sagsøger nu den amerikanske regering for 500.000 dollars (ca. 2,6 mio. kr.).

Se også: Verdens værste håndbagage

Den 50-årige Joel Mombrea siger, han blev skadet, da han fulgte lufthavnens securityfolks ordrer om tage skoene af, da han passerede gennem securityområdet i lufthavnen i Buffalo.

Joel Mombrea, der er bosiddende i Florida, siger, at han blev alvoligt skadet ved ulykken, der indtraf i december 2007. Han var indlagt på hospital og siden hjemsendt som uarbejdsdygtig i en periode. Han har siden sagsøgt Homeland Security og andre statslige organisationer.

Erstatning for samliv

Joel Mombreas kone, Ora, sagsøger også den amerikanske regering med krav om erstatning på 100.000 dollars (ca. 525.000 kr.) for, hvad hun kalder tab af "støtte, selskab og samliv fra hendes mand".

Passagerer er blevet bedt om at tage skoene af i amerikanske lufthavne siden december 2001.

Mombreas advokat, Gregory Krull, har til avisen Buffalo News udtalt at sikkerhedsfolkene burde have sikret sig, at der ikke lå glas eller andet potentielt farligt på gulvet.