Mallorcas oversete nabo-ø

Den er overset. Helt overskygget af den store nabo, Mallorca. Men Menorca kæmper for at få sin egen grønne og aktive profil i afslappet turistlivskvalitet – og nu er øen blevet dansk charterrejsemål.

Rejseliv imported photo
Menorca – Mallorcas naboø to timers sejlads i flyvebåd, eller en halv times flyvning, mod nordvest – er kun fyldt med turister fra midt i juli og i august, og man vil så gerne have dem noget længere; at nogle flere også har lyst til at komme i foråret og i efteråret, for øen har så meget mere end sol og strand at byde på. Fold sammen
Læs mere

Landskabet bugter sig i flade bakker. Kun på øens midte er der noget, der set med danske øjne ligner et par bjerge.
Efter den tørreste sommer i mands minde er her stadig stadig grønt og frodigt. Sortbrogede køer græsser hjemligt på markerne, og på den brede tosporede vej, der forbinder de to største byer i hver sin ende af øen, er der mildt sagt langt mellem bilerne.

Læs også: Menorcas mageløse strande

»Ja, nu er der stille. Men så skulle du se i august, hvor alle spanierne kommer på ferie. Da er der trafik,« fortæller guiden Valerie, som viser mig rundt.

Den bemærkning skærer lige til sagens kerne. For MenorcaMallorcas naboø to timers sejlads i flyvebåd, eller en halv times flyvning, mod nordvest – er kun fyldt med turister fra midt i juli og i august, og man vil så gerne have dem noget længere; at nogle flere også har lyst til at komme i foråret og i efteråret, for øen har så meget mere end sol og strand at byde på.

I øjeblikket er det spanske og britiske familier, der dominerer turiststatistikkerne, og derfor afgør skolernes sommerferie, hvorfår de mange børnevenlige strande er befolket, I ydersæsonerne får man mest øje på tyske turister – parvis, gråhårede og med vandrestøvler.

Nu forventer man sig rigtig meget af skandinavierne, som tegner kontrakter for hele sommersæsonen. Star Tour er fra denne sommer rykket ind med direkte charterfly fra København.
Og der venter de rejsende et charmerende bekendtskab.

Lad det være sagt med det samme. Festaberne og folk med hang til natteliv skal blive væk. Deres ønsker kan Menorca slet, slet ikke leve op til. Men har man lyst til det gode liv – god mad og drikke i en tilbagelænet ferie med skiftende mængder af aktivitet i kønne omgivelser – så er øen sagen.

Menorca er selvfølgelig også et helt rigtigt valg, hvis man er til badeferie. Øen er en smule større end Ibiza, den tredje af De Baleariske Øer, men kun omkring en sjettedel af Mallorcas størrelse; alligevel har Menorca flere stande end Mallorca og Ibiza tilsammen.

Rigtig mange af strandene ligger i beskyttede bugter, et par af dem er endda hele laguner, hvor bølgerne ikke når ind, og gør badning sikker. Øen har 120 strande spændende fra små helt private bugter, som kun har adgang for sejlende eller gående, til de store med P-pladser, solstole og parasoller til leje, toiletforhold, strandrestauranter og udlejning af diverse vandsportsremedier.

Cala Galdana på sydkysten er en af de store veludstyrede af slagsen og den ene af øens to hesteskoformede lagunestrande. Det er øens bedste, hører jeg. Og den er også smuk med klart turkisblåt vand og skyggende træer over sandstanden.
Stranden længere mod øst ved Son Bou er øens længste. Tre-fire kilometer lang, det afhænger lidt af, hvem man spørger. Men kom ikke, hvis vinden er i syd, for stranden er åben, og sandet pisker.

Langt de fleste af øens turister holder til i det sydvestlige hjørne af øen. I Cala en Bosc og Cap d’Artrutx, hvor det høje fyrtårn markerer »hjørnet« af syd- og vestkysten, og i turistbyerne langs vestkysten op til og også nord for øens anden største by, Ciutadella, som var hovedstad under maurernes århundredelange herredømme over øen.

Det er en smuk gylden og hvid by med gamle palæer, et imponerende rådhus, kirker samt pladser med fortovsrestauranter. Der er smalle gader omkring domkirken, Catedral de Santa Maria, og eminent shopping – husk, at man holder siestalukket først på eftermiddagen – og her er en idyllisk havn.

I denne weekend er byen rammen om den største fiesta på øen, Sant Joan, som holdes hvert år 23. og 24. juni med ridderturneringer og middelalderlege og store optog med ryttere på de elegante sorte hingste, som er øens stolthed.

Men også uden den traditionsrige fest og ridende »caixer capellà« i gaderne er der en ophævet historisk stemning over byen, og man kan føle helt ind under huden det chok, det må have været for de adelige familier i de smukke paladser, da det nye herrefolk over øen, briterne, i begyndelsen af 1700-tallet besluttede at rykke hovedstaden til den anden ende af øen – det er så langt væk, man kan komme på Menorca, knap et halvt hundrede kilometer – til den store naturhavn, som bedre kunne rumme den store britiske flåde.

Mahon blev hovedstad, og er det stadig. Eller Maó, som byen også hedder på vejskiltene, efter man besluttede, at det ikke skulle være det spanske, men det menorcinske navn, der talte. Catalansk blev indført som officielt sprog i 1715, og det er en lokal dialekt, der nu er øens eget sprog. Så nu hedder byen sådan lidt af hver, alt efter hvem man taler med, og hvilket vejkort eller -skilt man møder.

Men uanset hvilket navn, man vælger, er havnen imponerende. Det er verdens andenstørste naturhavn – kun overgået af Pearl Harbor på Hawaii. 5,5 km lang og 1,2 km, hvor den er bredest. På begge sider af havnen rejser sandstensklipper sig, og byen breder sig opad. Maó er meget mere kuperet end Ciutadella.

På en havnerundfart eller -sejlads, som der her mere er tale om, oplever man smukke, gamle huse i traditionel britisk kolonistil og får knyttet en lille beretning til, blandt andet om det store røde hus, som på nordsiden troner højt over havnen, hvor Lord Nelson angivelig skulle have kurtiseret Lady Hamilton, og man kommer forbi øerne i havneindløbet, som i sin tid husede både karantænestation og hospitalsø, og ved havnens indløb den store fæstning, La Mola, som beskyttede havnen.

Menorca var dengang et knudepunkt for handelsruterne fra Gibraltar til Malta og fra Toulon til Algier og utrolig vigtig for datidens store handelsmagter. Gennem 1700-tallet skiftedes briterne og franskmændene til at have herredømme over havnen, og dermed også øen, og begge nationaliteter har sat sine spor.

Franskmændene har grundlagt byen Sant Lluis syd for Maó, og det afspejles i arkitekturen. Et andet levn fra deres tid på øen er mayonnaise. I 1756 fordrev Grev de Richelieu med en styrke på 20.000 soldater briterne fra øen og Maó/Mahon, og under den efterfølgende festbanket i Paris blev serveret en kold, hvide sovs, som de Richelieus chefkok havde fremstillet baseret på den lokale allioli (den katalanske variant af aioli). Mahonnaise kaldte han den.

Sovsen faldt i franskmændenes smag, og gik derefter sin sejrsgang som mayonesa i Spanien – selv om mange især på Menorca foretrækker at kalde den mahonesa for lige at understrege, hvor den kommer fra – og som mayonnaise i Storbritannien fortsatte den videre ud i verden.

Den mest iøjnefaldende arv fra briterne er mere prosarisk: Gin! De lokale syntes åbenbart så godt om enebærsnapsen, at den har overlevet som lokal drik ved festlige lejligheder, også efter kolonitidens ophør i 1802. Øens store destilleri, Xoriguer, ligger på havnen i Maó. Her er åbent for publikum, og man kan smage både den »almindelige« gin, som sælges i glas- eller lerflasker med skænkehank, og versioner brygget med forskellige frugter.

Skal man drikke gin som de lokale, er det en »Pomada« – gin og lemonade (i dag bitter lemon fra flaske) med is. Der er også lidt pomade-smag over sagen, kan jeg ikke lade være med grinende at fortælle, da jeg smager den. Men det synes bartenderen ikke er sjovt, selv om han smiler høfligt.

En anden arv fra dengang er briternes fortsatte interesse for øen. Mens tyskerne har »sat sig på« Mallorca, så vælger briterne Menorca, sådan groft sagt. Ud over sæsonens feriegæster har omkring 4.000 briter valgt at slå sig ned på øen, hvor de fylder godt i det samlede indbyggertal på omkring 90.000 – et tal, der i øvrigt ifølge de lokale er en snes tusinde for højt.
Men briternes tilstedeværelse er iøjnefaldende. Her er klubber for både cricket, rugby og bowls (en særlig britisk blanding af bowling på græs og petanque, red.). En enkelt golfbane kan øen også prale af – to mere er planlagt, men den økonomiske krise kom på tværs.

Maó er ikke meget større, men mere storbypræget end Ciutadella, når man tænker på trafik- og arbejdsniveau. Handler det imidlertid om shopping, så fører Ciutadella.
Øens øvrige større byer ligger inde på øen – bortset fra Fornells på nordkysten, som er øens eneste fiskerby, hvor fiskerne bor året rundt. I dag er den store bugt bag byen et mekka for vandsport. Beskyttet for de store bølger, men stadig med vind, suser wind- og kitesurfere omkring, ligesom kajaksejlerne har herlige tider.

Byen er smuk, hyggelig og absolut et udflugtsmål. Kik også forbi det restaurerede udsigts- og forsvarstårn på højderyggen bag byen. Men Fornells er nok mest kendt for at have øens bedste Caldereta de Llagosta – hummersuppe.

Der er åbenbart ikke så mange langustere, de lokale hummere uden kløer, i havet omkring øen mere. I hvert fald er prisen skyhøj. Vælger man det absolutte in-sted, Restaurante Es Pla, hvor blandt andre den spanske kongefamilie og alverdens kendisser ynder at komme, koster en portion af suppen 76 euro – ca. 570 kr. Men så sidder man også næsten med tæerne i vand, når man får serveret udenfor.
De øvrige top-restauranter på øen tager »kun« 60-65 euro for en gang Caldereta de Llagosta.

Midt på øen, langs vejen mellem de to største byer, ligger så de øvrige større byer: Ferreries, Es Maercadal og Alaior. Et stop i Ferreries er næsten et must, for her ligger den store outlet for Mascsó – øens nok mest berømte skofabrik.

Der er flere skofabrikker på øen, og et utal af skoforretninger inde i de to store byer. Men det ubetingede dyreste mærke er Jaime Mascaró med lædervarer som tasker, punge, bælter, jakker og ikke mindst sko. I outlet koster et par håndsyede sko nu ikke mere end de gængse mærker i Danmark. Fabrikkens andet store mærke, Pretty Ballerina, kan også fås her.
Det var Mascaró-familien, som opfandt ballerina-skoene. Man havde i årevis fremstillet balletsko til de store kompagnier rundt i verden, og det var ud fra disse dansesko, at idéen til den lille, lette sko opstod. Der kan nu fås Pretty Ballerinaer i hundredevis af udgaver og udsmykninger, og familien har Pretty Ballerina-forretninger spredt ud i verden.

Ved Es Maercadal ligger »bjergene« med øens højeste punkt, Puig de el Toro 350 meter, med en lille kirke, en restaurant med en stor souvenirforretning og ikke mindst en forrygende udsigt over den lille grønne baleariske ø – som bare venter på at blive opdaget.

7 Menorca-oplevelser

Markeder
Det duftende og farverige handelsliv, hvor der sælges lokale varer, og hvor man ellers kan købe alverdens ting og sager. At opleve et lokalt marked er altid en oplevelse. Maó hver tirsdag og lørdag og Ciutadellea hver fredag og lørdag.

Aber og paintball
De kalder det en zoo, Lloc de Menorca Zoo, men der er nu flest almindelige bondegårdsdyr som høns og grise plus lidt eksotisk som lama, struds, kænguru og aber. Sjov for de mindste. Der er legeplads, lille museum med landbrugsredskaber, cafeteria og sjov for de lidt større børn: en paintballbane. Ligger i Urb. La Argentina, byområde ved hovedvejen ca. 12 km fra Maó. Åbent daglig kl. 10-20.
llocdemenorca.com

Hesteshow
Menorca har et helt specielt forhold til heste. Den specielle Menorca-race er en aktiv del i øens kultur og traditioner. Optog med heste er for eksempel højepunktet under en Fiesta, og Menorca sætter europarekord med det højeste antal heste pr. indbygger. På gården Son Martorellet, der ligger midt på øen, er der i sæsonen daglige shows, der ikke lader den spanske rideskole meget at høre, og man kan se staldene og høre om, hvordan man arbejder med hestene.
sonmartorellet.com

Sjov i vandland
Skulle de 120 badestrande ikke være nok, så har øen også vandlande med diverse rutsjebaner og andet badesjov at byde på.
Øens største vandland, Aquarock, ligger i Cala en Bosc syd for Ciutadella med badebassiner med bølgeanlæg og vandrutsjebaner fra de små til babyer til de store kamikaze-baner. Der er også stor go-cart bane. Åbent daglig kl. 10.30-18 (lukket lørdage i juni og september)
Aquacenter Menorca ligger i Calla Blanes lige uden for Ciutadella med fire bassiner og masser af forskellige vandrutsjebaner. Også forlystelser »på land« bl.a. en gocart-bane. Åbent dagligt kl. 10.30-18.30
aquarock-menorca.com, aquacenter-menorca

Fiestas de Menorca
Hver by sin fest. På Menorca er den lokale Fiesta mere vigtig end julen. Her fester man, besøger familie og venner og deltager i optoget på de smukke lokale heste eller som tilskuer. Hver eneste weekend sommeren igennem er der Fiesta i en eller anden by på øen, og nogle gange også midt i ugen. Se listen på den lokale hjemmeside:
menorca-live.com

Beskyttet naturen
Siden 1993 har Menorca været erklæret »biosphere reserve« af UNESCO, med hvad det medfører af strikte regler for udbygning og udnyttelse samt mindre fredninger rundt omkring. I øens nordvestlige hjørne ligger Parc Natural de s’Albufera des Grau med storslået natur. Der er fine veje gennem parken, så kør endelig igennem på udflugt.

Cykel eller vandrestøvler
Trafikken er så behersket, at den indbyder til cykelture, og der er endda cykelstier rundt omkring. Der er etableret en egentlig cykelturisme med kort og afmærkede cykelruter hele øens længde igennem. For vandrere er det oplagt at give sig i kast med de gamle Camí de Cavalls – vagternes ridestier langs kysten, som efter 400 år er »genfundet« og afmærket med små hestesko. Der er 20 etaper af Cami de Cavalls som vandre-, ride- og på sine steder også cykelstier i forskellig sværhedsgrad, som går stort set øen rundt.

Læs også: 10 tips til Mallorca