Luksusweekend i Sjællands smørhul

Danmark tilbyder sig med et utal af muligheder for lange weekender med golf som omdrejningspunkt. Vi guider til Skjoldenæsholm midt i Sjællands smørhul.

Foto: Leif Poulsen

Solen brager ned over Skjoldenæsholm denne sensommerdag, bøgetræernes grønne kroner fungerer fint med den blå himmel som baggrund, og genskinnet fra den stille Gårdsø virker afslappende.

Se også: Den ultimative golfoplevelse

Vi sidder ved et lille bord i parken til den gamle herregård Skjoldenæsholm og sipper hvidvin. Stilheden er total, her 40 minutters kørsel fra Rådhuspladsen, og længere nede i parken sidder konference-deltagere og holder pause i solen. Der høres dæmpet latter.

Undervejs til det bakkede Midtsjælland er vejene blevet smallere og smallere og markerne flere og flere. Så tæt på storbyen og alligevel så langt væk.

Ned mod søen ved et bord ved siden af os sidder et svensk par og drikker kaffe. De har en feriebolig i Frankrig, fortæller de, og er på vej hjem til Stockholm. 

Men har for år siden fundet ud af, at en overnatning på Skjoldenæsholm inden de sidste 800 kilometer er helt perfekt: Her kan man lade batterierne op i ro og fred i afslappet luksus.

Et fort i Valdemar Atterdags besiddelse
Og det er lige, hvad man kan. Ænder og blishøns plasker rundt i Gårdsøen, og ved den lille anløbsbro ligger en robåd, som man kan snuppe en tur i. Og på den anden side af søen begynder den kuperede skov med de fleste af Danmarks træ-arter repræsenteret og med foreslåede vandreture indbygget.

Jeg vender mig og kigger op mod trappen og indgangen til den majestætiske Havestuen og Gobelinsalen, som vi snart skal gå igennem for at nå frem til middagen, der skal spises med udsigt til søen.

Skjoldenæsholms historie er lang og broget – Skjoldenæsholm var omkring år 1348 et fort i Valdemar Atterdags besiddelse. Senere blev det ældste Skjoldenæs revet ned af Kong Frederik ll, der skulle bruge stenene til Frederiksborg slot.

Herregården blev genopført af rentemester Müller i 1680erne – det er dog kun Grevindefløjen med bindingsværket ned mod søen, der i dag er oprindelig. Hovedbygningerne i neoklassisk stil kom til senere, og i 1971 blev huset ombygget til konferencecenter og hotel. 

Områdets første golfbane
I 1991 fik Skjoldenæsholm en gevaldig overhaling samtidig med at områdets første golfbane – Old Course – åbnede.

Menuen skifter efter årstiden, i aften står den på lynstegt tun på æble-rucolosalat, urtefarseret kyllingebryst med ratatuille og løvstilkesauce. Fulgt op med marinerede bær med vanillecreme og solbærsorbet.

I dag drives Skjoldenæsholm af Susanne Bruun de Neergaard, der er 8. generation på herregården. Hun bor med familien i gården på den anden side af søen, men man kan jævnligt møde hende i restauranten eller receptionen, hvor hun giver en hånd med og fortæller gerne om Skjoldenæsholm.

Vi går en tur i parken i den lyse sommernat, inden vi trækker os tilbage til et af de fem værelser på 1. sal i hovedbygningen. Store og lyse værelser, der ligger med udsigt over parken. Måske har Kong Frederik lV og hans dronning Anna Sophie Reventlow sovet i dette værelse i en himmelseng magen til? De har i hvert fald overnattet her.

Man ligger og tuller sig i søvn, og glæder sig til at spille Skjoldenæsholms to golfbaner – der er intet som forventningens glæde.

Skjoldenæsholms to 18-hullers golfbaner er som nat og dag – eller som Skønheden og Udyret. Vi tager den nyeste og sværeste først – Robert Trent Jones-banen, der åbnede i 2007.

Nostalgisk tur ud i det blå
Stien fra klubhuset fører forbi drivingrange, og længere fremme skal man krydse flere skinner. Og så klemter det lystigt, vi stopper op, og minsandten, der kommer en sporvogn futtende gennem det sjællandske landskab.

Det virker underligt at stå med sin golfvogn og vente på, at en gammel københavnsk sporvogn kører forbi, men Skjoldenæsholm huser jo også Sporvejsmuseet med flere funktionsdygtige sporvogne, så her kan man få en nostalgisk tur ud i det blå.

Man siger, at golfbanearkitekten Robert Trent Jones junior satte helt nye standarder for danske golfbaner, da han tegnede den nye bane ved Skjoldenæsholm. 

Hvis standarder er lig med sværhedsgrad, så er det fuldstændig rigtigt.

Tag bare første hul, hvor udsigten får een til at ryste i bukserne: Tee-slaget skal hen over en slugt, og slår man et lykke-slag og klarer det, venter hvad der synes som en urimelig smal fairway med store problemer i både venstre og højre.

Overlever man de fem bunkers på vej mod green – ja, så venter en vanvittig onduleret green. Vakler man fra første hul med point, venter de samme vanskeligheder hele vejen rundt på banen.

Denne mesterskabsbane er spækket med smalle fairways, knæhøj rough, masser af bunkers, out of bounds, flere søer og ondulerede greens. Og vinden spiller i den grad med, når det blæser.

Ikke plads til skæve fairway-slag
Her er simpelthen ingen plads til et par forkølede eller skæve fairway-slag. Og kommer man ved et lykketræf tæt på greens, så stilles der store krav til det korte spil og putteren. Man kan ikke gemme sig, banen er efter en hele tiden – hold øjnene i baneguiden og forsøg at slå de rigtige steder hen.

Stønnende og bandende når man frem til 18. og sidste hul, et par-5 hul med to søer i spil. Har man ikke fået tæsk før, så får man det nu. Tee-slaget skal ud på 170-200 meter for at nå over den første sø og sandsynligvis ender man med at strege hullet længe før den sidste sø.

Men det er vanvittigt sjovt.

Old Course er som navnet antyder den ældste af Skjoldenæsholms to baner, den åbnede i 1992 og er meget forskellig fra Trent Jones-banen.

Åbningshullet er noget så usædvanligt som et kort og fredeligt par-3 hul. Nogle gange er det bare rart at starte med noget overkommeligt, så er man ligesom i gang med selvtillid inden for vesten.

Og så folder Old Course sig ellers ud med en vidunderlig vandretur i det bakkede sjællandske landskab som sidegevinst.

Efter kampen på monsterbanen ved siden af er det en fornøjelse at vandre op og ned ad bakkerne, nyde skoven, der kanter mange af hullerne, og frydes over små-søerne med ænder og fiskehejrer.

Old Course er i glimrende stand med fine fairways og ikke for svære greens, men tag ikke fejl: Det er altså ikke givet, at man kommer hjem med scorekortet fyldt op med fine point.

Old Couse er efter min mening en af Sjællands smukkeste baner, og det siger ikke så lidt. 

Jeg er især vild med 7. hul, som er et kort par-4 hul, men først skal man hen over et vådområde og ramme ret præcist med drivet i hullet mellem store træer, og næste slag skal slås fra en stærkt skrånende fairway, så udfordringer er der nok af.

Spil begge baner og tag hjem med en solid golf-oplevelse.

Se også: 5 golfoplevelser i Nordtyskland