Luksuriøse timer i Middelhavet

24 timer med tilbagelænet afslapning på et af verdens mest luksuriøse små krydstogtskibe og store oplevelser i Middelhavs-landene.

Foto: Scanpix

07.00
Jeg fornemmer, at SeaDream 1 ligger stille, så jeg står op og kigger ud af vinduet i min kahyt. WAUW - derinde ligger franske St. Tropez, vi ligger for anker lidt ude og har denne fabelagtige udsigt til havnen, husene i rødlige jordfarver og bakkerne med de grønne pinjer - og citadellet på toppen af en bakke.

Læs også: Suveræn luksus på krydstogt i Caribien

Der er ingen tid at spilde - i bad i marmorbadeværelset og hurtigt et dæk op til Topside-restauranten og morgenmad i det fri. Med kun 100 passagerer minder skibet her mere om en yacht end et krydstogtskib, og der er frit valg mellem alle borde, både her og på øverste dæk.

»Godmorgen mr. Poulsen«, lyder det fra en af de mange tjenende ånder - allerede første dag kaldes man ved navn. Han kommer ilende med kaffe og juice og spørger, om man ønsker den sædvanlige omelet med skinke, ost og løg. Opmærksomheden er i særklasse.

08.00
Dagen starter så småt på SeaDream 1. En gruppe drysser ned til yoga i spaen, en anden lille gruppe starter dagen med en hurtig gåtur rundt på skibet.

09.00
På dagens udflugtsprogram står en vandretur til citadellet her om formiddagen, og SeaDream 1 har åbnet porten bagude i skibet og gjort klar til motoriseret sjov - på vandscootere bl.a.

Men i dag er det tirsdag, og dermed markedsdag i St. Tropez, som der er hver tirsdag og lørdag. Så jeg hopper om bord i den lille båd, der dagen lang – og aftenen med – sejler frem og tilbage mellem havn og skib. Vi er så få om bord, at vi typisk kun er fire-fem stykker på »transport-båden«.

09.30
Vejret er os mildt stemt, her midt i oktober svinger temperaturen mellem 25-30 grader og et sandt mylder af mennesker fylder de små gader, der fører til markedspladsen.

Man kæmper sig frem mellem kvinder og børn, ældre mænd, der opgivende diskuterer i skyggerne, ældre kvinder, der ligner en million og fører sig frem i udsøgte mærkevarer med en køter af ædel byrd under armen.

St. Tropez' ry som byen for shopaholics og jetsettet på luksusskibene i havnen fornægter sig ikke, men sådan en tirsdag eller lørdag med marked er folk, fæ og turister af huse og på marked.

Og hvilket marked på Place des Lices. Her handles alt fra stråhatte, silketørklæder, solbriller til mængder af grøntsager, ure, oste, krydderier og pølser af høj, høj kvalitet. Kaotisk, men sjovt.

10.30
Jeg ønsker mig en anelse mere ro på og går tilbage til havnen og følger kajen rundt. Her ligger både fiskemarkedet og grøntsagsmarkedet inde bag en lille bue, men et sikkert sted at spotte mennesker er fra caféerne – en af de mest brugte til det formål er caféen Senequier, hvor man kan nøjes med en kop kaffe eller en øl.

Og det er altså en særlig oplevelse at spotte mennesker i St. Tropez. Turister kan man altid kende, men også de lokale og folk med feriehus eller lejlighed er til at skille ud: De er yderst velklædte, lidt afmålte og udstyret med en eller flere hunde - både små og store udgaver af kræet.

11.00
Jeg får lyst til lidt motion, så jeg går en tur op til citadellet, der beskyttede byen og kysten for århundreder siden. Ikke fordi der er så meget at se på, men der en smuk udsigt ned over byen og bugten. Og derude på det blå vand ligger vores skib SeaDream 1 og venter på, at vi kommer »hjem«.

12.00
Tilbage på SeaDream 1. Vandscooterne holder pause til senere på dagen, så efter en varm vandretur hopper jeg en tur i Middelhavet fra badeplatformen på skibet.

13.00
De seje passagerer sejler i land igen med en mountainbike under armen, på vej til en tre-timers tur over bakkerne. I dag står kokkene klar med barbeque til frokost, det er lidt hård kost for mig, der nøjes med lidt salat, brød, pølse og ost fra buffeten. Men jeg er for længst spottet, og ved mit bord står et glas af min yndlingshvidvin og et glas vand klar, da jeg sætter mig. Og man skal være karakterfast for ikke at sige ja tak til et par glas mere, for alt er jo inkluderet, mad, vin, spiritus, sodavand og alle er klar til at servere ved et hævet øjenbryn.

Læser lidt under frokosten, mens vi ligger stille ud for havnen - her er ingen ulidelig baggrundsmusik, bare skønheden og det tilbagelænede - her er ingen fine fornemmelser, selv om togtet her koster kassen - gennemsnitligt 50.000 kr. pr. næse for en uge. Og det sjove er, at aldersspredningen er ganske stor. Middelhavet er meget populært for amerikanere i vores sommer, og de er rigt repræsenteret. Men fra unge midt i 20erne og til højt oppe i pensionisttilværelsen. Store teenagere er her nogle stykker af, men ingen børn - det er SeaDream 1 simpelthen ikke indrettet til. Her er ingen særlige aktiviteter for børn.

14.00
Jeg overvejer situationen: Skal jeg bade igen eller gå i land igen? Nej, jeg kigger ind i det airconditionerede rum med simulator-golf på øverste dæk. Her varmer Jeff fra Virginia op i det kølige rum, og et blik på den illuminerede væg afslører, at han er ved at gøre sig klar til Pebble Beach, en af USA’s mest berømte baner.

»Vil du spille?« spørger han glad – og ja, det vil jeg gerne. Så vi tilbringer halvanden time med at slå til golfbolde - hamre dem ind i væggen, hvor computeren sørger for at beregne hvor bolden ender på banen. Det er ret sjovt.

15.30
Synes jeg har fortjent at lægge mig lidt i en balinesisk dækstol, så jeg ifører mig læsebriller og henter bogen frem. Er netop faldet til ro efter anstrengelserne, da en skygge falder over mig: »Må jeg pudse Deres briller, mr. Poulsen?« - en ung fyr står ved min side med pudsemiddel i en sølvflacon og en blød klud. Tænker lidt, at det her er for meget og siger det. Nej, nej, siger han smilende, det er da bare en del af vores service. Og han ser ud til at mene det. 

17.00
Vågner i solstolen, fordi jeg hører motorstøj. Nåeh, det er zodiacen, den hurtiggående gummibåd, der har haft et hold gæster med til nærliggende Port Grimaud. Rejser mig og dapper et dæk ned til min kahyt, der her om bord kaldes et stateroom. En standardkahyt består her af skabsgang, opholdsafdeling og soveafdeling. Jeg zapper lidt rundt på fjernsynet.

18.30
Der serveres cocktails før middagen ved poolen. Bakker med champagne og canapeer bæres rundt, mens vores musiker har taget sin akustiske guitar med - han skifter lidt mellem klaver og guitar. Her ses flest polo-shirts og lange bukser, stemningen er afslappet - her er forbud mod smoking - og jeg blander mig med en gruppe fra Texas, Ohio og Washington, der gerne vil snakke.

19.30
Vi går et dæk op, for middagen serveres i det fri, i Topside restauranten. Og nu begynder de svære valg. Alt er som nævnt inklusive, men ikke noget med buffet. Fra menukortet vælger man forret - skal det være østers, spansk skinke eller kartoffel-gnocchi. Skal mellemretten være broccoli-creme, linsesuppe eller glasnudler med kæmperejer. Så følger et mellemspil med jordbærsorbet eller frossen mangoyoughurt, inden man skal tage stilling til hovedretterne: Tunfiske-bøf, filet eller ovnbagt andebryst. Til dessert kan man vælge mellem souffleer, sauterede jordbær, risbudding og mange slags is. Bliver det alt for meget, kan man vælge et sundere udvalg eller det helt ultimative vegetariske - raw food. Ønsker man ikke skibets sammensætning den pågældende dag, er der fem-seks a la carte-muligheder og masser af muligheder for at købe specielle vine. Og russisk kaviar, selvfølgelig.

21.30
Sammy er klar ved klaveret i Piano Baren og chefbartender Xander er klar til at mixe drinks. Når han kigger på én, og man bare nikker, så serverer han det foretrukne. Jeg tager et lille glas af den stærkt røgede maltwhisky Laphroig  med ind i biblioteket ved siden af baren. Herinde er bløde lænestole, hundredvis af bøger i afdelinger med kriminalbøger, faglitteratur, biografier - her er to spilleborde med skakspil og to computere.

22.30
Jeg venter på at casino-chefen Mariya skal dukke op. Casino er måske så meget sagt. Om bord er et enkelt blackjack-bord, men det passer meget godt til de syv-otte passager, der normalt har lyst til at spendere en times tid og nogle dollar på jagt efter heldet. Jeg lærer, at man ikke skal nikke til Mariya, når hun har vendt et kort, og hun kigger på én. Man skal tappe med en finger på det grønne klæde, hvis man ønsker et kort mere. Det er ren James Bond, og jeg forlader bordet en time senere, 25 dollar rigere end da jeg kom.

24.00
Tilbage i min kahyt er lyset tændt, og sengen gjort klar til natten. Stuepigen har bygget en flot bamse af håndklæder – den troner midt i sengen. Kigger ud af vinduet og mere aner end ser, at skibet bevæger sig. Men en lys stribe langs skibssiden viser at vi er på vej. På vej til Cannes. Jeg lægger mig, og inden jeg lulles i søvn af skibets små bevægelser, glæder jeg mig allerede voldsomt til at vågne næste morgen. Glæder mig allerede til udsigten ind mod Cannes, når Sea Dream 1 ligger for anker igen. Og glæder mig til motion og vandreturen frem og tilbage ad Croissetten, den brede strandpromenade, på en varm efterårsdag.

Rejseliv var inviteret af danske Bella Vista Travel, der sælger luksuskrydstogter på mindre skibe. 

Læs også: Topløs på krydstogt?