Luftkaptajn gik amok i sikkerhedskontrollen

Kaptajn mistede besindelsen i en amerikansk lufthavns sikkerhedskontrol og blev hentet af politiet og lagt i håndjern, da han sad i cockpittet.

Kaptajnen blev lagt i håndjern og efterfølgende ført til fængslet i Newport News. Efter nogen tid blev han erstattet af en anden pilot. Fold sammen
Læs mere
Foto: Colourbox.com

Selv for en prøvet luftkaptajn kan undersøgelserne lufthavnens security åbenbart blive for meget. I hvert fald mistede en 57-årig pilot fra flyselskabet AirTran forleden besindelsen, da han onsdag blev screenet og visiteret i sikkerhedskontrollen i Newport News/Williamsburg internationale lufthavn og blev meget vred og skældte voldsomt ud på personalet i security.

Se også: Security kan se dine kønsdele

Kaptajnen Michael Wayne Karnath fra Beaufort, South Carolina, blev efterfølgende for øjnene af overraskede passagerer afhentet af politiet i cockpittet på den Boeing 717, han skulle have fløjet til Boston, lagt i håndjern og efterfølgende ført til fængslet i Newport News. Efter nogen tid blev han erstattet af en anden pilot.

Løsladt af sheriffen
Hverken AirTran eller U.S. Transportation Security Administration, der står for sikkerheden i de amerikanske lufthavne, har været særligt meddelsomme om episoden og ville ikke uddybe de nærmere omstændigheder om episode i sikkerhedskontrollen. Kun bekræfte at kaptajnen havde været involveret i "en konfrontation".
 
En talsmand for sheriffen i Newport News oplyser til Daily Press, at kaptajn Karnath blev løsladt senere samme dag og at sagen kommer for retten den 29. juli.

Luftkatajn Kanarth var pilot i U.S. Marine Corps indtil 1995.

Se også:
Bikiniklædte stewardesser forarger