Lost in Translation: Guide til Japan

For 10 år siden havde Sofia Coppolas film »Lost in Translation« premiere. Filmen om to fortabte amerikanere i Tokyo er stadig en af de bedste veje til Japans hjerte.

Udsigt til Fuji-San Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris

Ordet Japan fremkaldte rullende øjne og begejstrede smil, når talen faldt på mit projekt: 14 dages enlig rejse til landet på den anden side af kloden.

Se også: Mad på japansk gadeplan

For mange vesterlændinge er Japan en fysisk manifestation af den asiatiske vælde.

En kultur bøjet i brølende neon og stille, meditativ symbolik. Så fjern, uforståelig og samtidig så dragende. Deraf to så forskellige reaktioner.

For at finde et udgangspunkt for min rejse spurgte jeg en ven og Japan-ekspert til råds. Svaret var »Lost in Translation«. Den nu ti år gamle film af Sofia Coppola. 

Med tre længere Japan-rejser under kimonoen giver jeg min ekspert ret. Filmen om to mentalt strandede amerikanere i Tokyo er en udsøgt øjenåbner og en fintfølende skildring af et land og en kultur, som bjergtager og grundigt sætter vores egen i perspektiv. »Lost in Translation« tager udgangspunkt i mødet mellem den unge Charlotte (Scarlett Johansson) og den outdatede b-skuespiller Bob (Bill Murray). Charlotte er forsagt vedhæng til sin mands arbejde i Japan, mens Bob skal indspille en reklamefilm for japanske Suntory Whisky. Begge føler sig grundstødt i livet, og de udvikler efterhånden et tæt venskab i løbet af de aftener og nætter, hvor de på grund af jetlag drager gennem Tokyos natteliv. Efter et par dage er de begge blevet en tand klogere på sig selv og på alt det, som går tabt, hvis tilværelsen er tom. Rejseliv tog til Tokyo og blev Lost in Translation. 


Hotellet: Udsigten 

Udsigten fik sin egen hovedrolle i filmen. Møderne mellem Charlotte og Bob finder sted i The New York Grill & Bar på 52. sal af Shinjuku Park Tower, som Park Hyatt Hotel ligger i.

Bygningen ligger i en samling skyskrabere, som næsten fik deres egen hovedrolle i filmen. Samlingen af himmelstræbende bygninger er i sig selv værd at gå på opdagelse i både dag og aften.

Park Hyatt Hotel er i den femstjernede luksusklasse, så mange af barens gæster kommer blot for at nyde udsigten og tage en enkelt drink eller to.

Køkkenchefen Stefan Resch bekræfter, at 10 år efter, »Lost in Translation« havde premiere, kommer mange stadig for at se panoramaet og opleve den berømte bar i virkeligheden.

Vil man nyde en whisky til udsigten, bør man i stedet for Suntory Whisky tage en minimum 12-års Hibiki Whisky fra Yamazaki, som er en af Suntory-producentens bedste. 

Park Hyatt Hotel, 3-7-1-2 Nishi Shinjuku, Shinjuku-ku. 
Transport: Shinjuku station (12 minutters gang sydvest ad hovedgaden Koshu-kaido).


Restauranterne: Fra smuk hotpot til enkel sushi

Mange japanere har ikke meget plads hjemme, så restaurant-besøg og møder i byen er populært.

Og naturligvis skal Bob og Charlotte også prøve de for vesterlændinge så klassiske japanske spiser. Et af stederne er shabu-shabu restauranten Shabu Zen i det pulserende Shibuya.

Shabu Shabu er en slags gryderet eller hot pot, som tjeneren kan forberede for gæsten. Ingredienserne er grøntsager, svampe og tynde skiver kød.

Kunsten er at lægge ingredienserne smukt og indbydende, hvilket er en udfordring, da opgaven skal løses med spisepinde. Restauranten ligger i bunden af det anonymt udseende Chreston Hotel.

Et andet sted, som parret besøger, er sushi-reaturanten Ichikan, som ligger i det mere uopdagede, nærliggende Daikanyama. Værten med stenansigtet var i virkeligheden ejeren af stedet. 

Shabu Zen, Chreston Hotel, 10-8 Kamiyama-cho, Shibuya-ku 
Ichikan, Sun View Heights, 9-5 Daikanyama-cho, Shibuya-ku
Transport: Shibuya Station. 

Templerne: Meditation i den tørre have

I Japan er buddhisme, taoisme og shintoisme tre sider af samme spirituelle sag, og retningerne praktiseres side om side i hverdagen og ved højtideligheder.

Templet Jugan-ji er ikke specielt prangende, men det er stemningsfyldt og ligger nær Hyatt Park Hotel, så Charlotte besøger stedet og får sit første møde med den åndelige dimension, som fylder meget i japaneres livssyn og verdensbillede. 

Under sit besøg i Kyoto, der kan foretages som dagsudflugt med hurtigtog fra Tokyo, besøger Charlotte Heian-helligdommen med de specielle trædesten og det zen buddhistiske Nanzen-ji tempel, hvor hun ser et nygift japansk ægtepar.

Manden er i typisk sort, og bruden er i jomfruelig hvidt med den bly hætte kaldet wataboshi.

I Nanzen-ji har de besøgende lejlighed til at fordybe sig i templets »Den Springende Tigers Have«. En have i karesansui-stil, hvilket betyder »tør have«, med buske, grusriller og stenformationer, som skal give den besøgende et meditativt pusterum.

Stenhaven er et alternativ til den mere kendte og velbesøgte i Kyotos nordligt liggende Ryoan-ji tempel.

Jugan-Ji, Honcho, Nakano-ku. 
Transport: Nakano-Sakaue Station (gå syd ad Yamate-dori, templet ligger på højre hånd) 

Heian helligdommen 
Transport: Læs mere på www.heianjingu.or.jp (også på engelsk)

Nanzen-ji templet
Transport: Fra Kyoto Station tag metroen til Keage Station (5-10 minutters gang) eller bus nummer 5. Stoppestedet hedder Nanzenji-Eikando-michi.


Clubbing: Syng med det tomme orkester 

Charlotte og Bob besøger med en flok japanske venner Karaoke-Kan i området Shibuya.

Festen finder sted i rummene 601 og 602, hvor Bob leverer sin klagende udgave af Roxy Musics »More Than This«. Baren er en del af en kæde, så der er flere muligheder spredt over Tokyo.

Karaoke betyder tomt orkester eller tomt (lyd)spor, så gæsterne må levere stemmerne. Man lejer et privat rum, får udleveret mikrofoner og tamburiner, og så går det løs.

Musiknumrene vælges fra elektroniske eller fysiske kataloger med tusinder af numre, herunder bunker af vesterlandske hits. 

For at løsne stemningen kan man tilkøbe drinks ad libitum i de timer, man er der. Drinksene bestilles via telefonen i rummet.

Charlotte og Bob tager også på natklubben AIR, som ligger i gåafstand syd for Shibuya Station. Stedet er stadig populært, og der er friske DJ’s hver uge, som pumper rytmer ud over det lysspættede dansegulv. 

Karaoke-Kan, 30-8 Utagawa-cho, Shibuya-ku. 
Transport: Shibuya Station (fem minutters gang).

AIR, 2. Kælderniveau i Hikawa-bygningen, 2-11 Sarugaku-cho, Shibuya-ku. 
Transport: Læs mere på www.air-tokyo.com


Pop-kulturen: Kakofonisk afslapning

For vesterlændinge er det et paradoks, at japanere finder mental ro i både en stenhave og i den ekstreme kakofoni, som præger de farverige spillehaller.

Her træner gæsterne deres færdigheder med trommestikker, guitarer og små metalkroge, som fisker i bunken af nuttede »kawaii«-bamser.

Stedet, hvor Charlotte betragter et ungt japansk par fordybet i et guitar-spil, hedder Adores og ligger på Shibuyas hovedgade Centre Gai. Charlotte og Bob tager også et hurtigt løb gennem en af Tokyos mange pachinko-haller, hvor spillerne under en øredøvende larm time efter time kaster små metalkugler i maskinen.

Vil man have den fulde, farverige japanske populær-kultur, er det også værd at besøge Akihabara, eller »Akiba« blandt kendere, hvor den ikke får for lidt med elektrisk grej, robotter, udklædte stuepiger og spil en masse. 

Adores Milan Arcade, Centre Gai, Shibuya-ku. 
Transport: Shibuya Station.

Akihabara ”Electric Town”. 
Transport: Akihabara Station.


Landemærker: Se Fuji fra Tokyo 

Primært er Tokyos natteliv i centrum, men »Lost in Translation« får også vist et par få, markante steder væk fra downtown.

Et af dem er broen Rainbow Bridge, som forbinder Tokyo med øen Odaiba, og det cirka 333 meter høje Tokyo Tower, som blandt andet til jul tændes med lys og blinkende hjerter.

Jul i Japan er i øvrigt de unge hjerters fest, hvor man bestormer Kentucky Fried Chicken ud fra den opfattelse, at det gør vesterlændinge juleaften. 

Tårnet ligner Eiffeltårnet, men er over 10 meter højere end sit forbillede. Fra observationsdækket kan gæsterne i klart vejr se Japans stolthed: Fuji-san.

En anden mulighed for at se Fuji-san er på turen til Kyoto. Charlotte tager hurtigtoget Shinkansen til Kyoto, hvor hun har husket at sætte sig i højre side – for fra denne side af toget har man på heldige dage uden skyer og tåge mulighed for at se det ikoniske bjerg.

Tokyo Tower, Shiba; Minato-ku. 
Transport: Akabanebashi Station (fem minutters gang)

Tokyo-Kyoto t/r.
Transport: JR Tokaido Line (rejsetid ca 2,5 time hver vej). 

Bylivet: Neonreklamer døgnet rundt

Mange af scenerne i »Lost in Translation« foregår i området Shibuya, som er farvestrålende og livligt. Året rundt er her fyldt af især unge mennesker, som går på cafe eller karaoke-bar. Det er i Shibuya, man finder det ikoniske fodgængerfelt med et kryds i midten.

»Lost in Translation« begynder og slutter midt i Tokyos imponerende, evige lyshav, som kendetegner især områderne Shibuya og Shinjuku.

Ved filmens begyndelse betragter Bob gennem taxa-vinduet hovedgaden Yasukuni Dori. Gaden strækker sig fra Ichigaya Station til en af verdens travleste knudepunkter: Shinjuku Station. Ved filmens slutning hvisker Bob en ukendt sætning i Charlottes øre. Scenen foregår tæt ved Shinjuku Station og nær postkontoret mellem gaderne Plaza-Dori og Chuo-dori. Gadekrydset i Shibuya, Hachiko Exit. Transport: Shibuya Station.

Se også: 12 film der tager dig på rejse