Let at være grøn gæst i Århus

Nyt GoGreen-kort viser vej til at det grønne og bæredygtige i byen.

Trioen bag idéen til det grønne kort: Rasmus Hørsted Jensen, Maja Rotbøll og Martin Thim fra WorldPerfect. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pernille Holm Andersen, Made By Gils

Hvor finder man de grønne oaser i Århus? Hvor serveres økologisk fairtrade kaffe? Hvor kan man finde en frisør, der kun bruger miljøvenlige produkter?

Læs også: Sådan flyver man "grønt"

De og mange andre bæredygtige spørgsmål kan man finde svar på i et helt nyt GoGreenAarhus kort.

Bag idéen står det lokale bæredygtighedsbureau, WorldPerfect.

Århus har mange butikker, der arbejder for at blive bæredygtige. Men mange af dem gør ikke specielt meget for at markedsføre det, og det ville vi gerne gøre noget ved,” fortæller Martin Thim .

Bureauet præsenterede idéen for VisitAarhus og Midtjysk Turisme, der gik ind i samarbejdet om at udvikle det grønne kort.

"Det er et  spændende koncept at præsentere Århus fra den grønne side. Vi har hidtil manglet at fortælle historien om vores grønne glæder," siger projektleder i VisitAarhus Kristian Rødbro.

Mere end 40 steder er allerede med på kortet, og der er plads til flere.

Også krav om kvalitet
GoGreenAarhus skal dokumentere, at de enten er så bæredygtige som muligt, eller at de har en handlingsplan for at blive det. Vi går først og fremmest efter anerkendte certificeringer, men vi vurderer også alle kandidater individuelt. Vi stiller krav om en vis kvalitet, fordi bæredygtighed i høj grad forbindes med kvalitet, og vi med kortet ønsker at vise vej til gode oplevelser," oplyser Martin Thim.

Læs også: Designerdrømme i Århus

Kortet udkommer både i en trykt udgave og en onlineudgave, og det er ikke alene en guide til bæredygtige virksomheder, men også til byens grønne oplevelser og oaser.

For eksempel vil kortet også vise, hvor man kan dyrke udendørs fitness, køre mountainbike eller besøge et grønt andelssamfund.

Se mere her: www.gogreenaarhus.dk