Langt nord for Buenos Airos er vinen sublim og naturen bjergtagende

Det nordvestlige hjørne af Argentina har natur i verdensklasse, en levende indianerkultur – og er lysår fra det øvrige Argentina.

Salta by har storslåede koloniale bygningsværker, hvoraf San Francisco-kirken blot er en enkelt af mange. I gaderne der udgår fra 9. juli-pladsen findes også skønne gamle borgerhuse med gitterjern og balkoner. Fold sammen
Læs mere

Der er langt fra Argentinas gigantiske hovedstad Buenos Aires til den nordvestlige ende af verdens ottende største land. Ikke bare målt i kilometer, men også når det gælder kulturen og naturen. Det bliver nærværende, mens jeg går rundt på torvet i en af områdets mindre byer, Tilcara i Jujuy-provinsen længst mod nord. Kvinderne er klædt i kjoler med flere lag skørter under, sweatre lavet fra lamaernes uld og med en solid bowlerhat på hovedet.

Et særkende – især i Salta og Jujuy-provinserne – er de smukt vævede tekstiler, som  bærer på indianske traditioner i mønstre og farver. Fold sammen
Læs mere

Bag Tilcara rejser de golde, tørre bjergmassiver sig lodrette, og de nærmest knuger den lille bys lave lerhuse. Her langt mod nord har mange indiansk blod i årerne, og de fastholder stadig gamle traditioner og skikke. Min tur i denne nordvestlige del af landet starter dog længere mod syd i Tucumán-provinsen. Rejsen rundt i de tre provinser, Tucumán, Salta og Jujuy har en udstrækning på omkring 500 kilometer, og foregår dels i komfortable busser, dels i solide firhjulstrækkere.

Tobakkaravaner på mulddyr

Nok er provinsen Tucumán ikke en af de mest besøgte i området, men den er oplagt at inkludere i i rundturen. Hovedstaden i provinsen bærer samme navn som den, dog tilføjet San Miguel, og den fylder gevaldigt meget i argentinernes bevidsthed, for det var her, landet blev erklæret uafhængigt fra spanierne 9. juli 1816. Spanierne grundlagde byen i 1565 som et strategisk vigtigt stop for muldyrs-karavanerne på ruterne fra Bolivia til hovedstaden Buenos Aires. Byen var dengang velstående, takket være sukker, citrusfrugter og tobak, og alle tre afgrøder dominerer stadig det flade land øst for byen.

Toget til skyerne er meget passende navnet på denne togstrækning, der fører gæsterne op i svimlende 4200 meters højde vest for Salta by.  Fold sammen
Læs mere

Plaza Independencia er her som i mange andre argentinske byer centrum. Det milde klima giver plads til et væld af høje palme- og platantræer, som giver svale og skygge. Når mørket falder på, sidder masser af »tucumános« på pladsen og nyder is fra en af de mange gadeboder, »heladeriás«. Tucumán har flere historiske bygninger, hvor Casa de Gobiernos svungne art-nouveau-facade særligt skiller sig ud fra de noget ældre bygninger. Et must er et besøg i Casa Históricas smukke patioer, fyldt med gamle møbler og historiske dokumenter, hvis dufte af ælde forplanter en herlig stemning af kolonial fortid.

Quilmas-ruinerne i den nordlige ende af Tucaman-provinsen er et tavst vidne om en avanceret civilisation for næsten 3000 år siden. Den lokale stamme mødte sin skæbne, da de spanske conquistadorers brutalt nedslagtede stammen. Fold sammen
Læs mere

Høj i Loma Bola

Umiddelbart vest for Tucumán rejser den frodigt klædte bjergkæde El Yunga sig med subtropisk jungle. Vejen snor sig op ad hårnålesving, og med nedrullede vinduer hører vi kvidder fra farverige fugle. Målet er Loma Bola-plateauet er par tusinde meter oppe over byen. Netop dette sted anses for et af landets bedste til paragliding. Som debutant er det med nogen bæven at tage på sådan en lufttur i tandem, men kaptajnen bagved er erfaren og tillidsvækkende, og efter nogle instruktioner løber vi 50 meter ned ad bakken, før vinden løfter os op og op. Ængstelse i starten fortrænges snart af de mageløse syn af de hvide Andes-tinder mod øst, nedenunder junglens trækroner og mod vest Tucumán by og den flade slette.

Tæt på himlen og langt fra jorden – sådan føles det på et tandem-paraglide. Argentinerne kommer lang vejs fra her til bakken, hvor vindene er perfekte. Fold sammen
Læs mere

Et kvarter i luften går hurtigt, og vi lander sikkert på Loma Bola. En yderlige god grund til at lade Tucumán indgå i besøget i Nordvestargentina er Tafí del Valle. Køreturen igennem denne overjordisk smukke dal byder på endeløse sletter med flere meter høje kaktus, dybe dale med kondorer, som båret oppe af termalvindene lader sig svæve elegante på jagt efter et nemt bytte. I den nordlige ende af Tucumán findes et af Argentinas vigtigste arkæologiske levn, Quilmes. Det store fæstningsområde ligger op mod en stejl skrænt, og blev anlagt af Diaguita-stammen for næsten tre tusind år siden. Langt senere indtog inkaerne fæstningen, men lod dog Quilmes-indianerne leve, hvilket ikke var tilfældet, da spaniernes brutale hærgen gav dødsstødet til stammens eksistens. I 1667 nedslagtede de halvdelen af de 6.000 indianere.

Afslappede Cafayate

Ikke langt nord herfra passerer vi provinsgrænsen, og er nu i Salta-provinsen og med Cafayate som første stop. Denne sympatiske, afslappede by med sit milde klima med masser af solskinstimer har de ideelle vilkår for vinproduktion. Vinrankerne følger os helt til bygrænsen, og selv indenfor ser vi flere private huse, som dyrker vin i haverne. Cafayate er landets næststørste vinområde efter Mendoza langt længere mod syd. Omkring byens torv ligger side om side vinbodegaer, hvor turisterne smager på og køber de gode vine, hvor især den hvide aromatiske Torrontés er populær.

Cafayate præsterer fremragende vine, som er blandt favoritterne hos argentinerne selv. Fold sammen
Læs mere

Ellers er det som i Mendoza-området især den mørke Malbec-drue, der bruges til de røde vine. En af Andesregionens mest betagende dale, Valles Calchaquíes, starter lige nord for Cafayate, og løber hele vejen op til provinshovedstaden Salta. Et tidløst landskab af rødlige, arrede klippelandskaber. Visse steder med surrealistiske eroderede formationer, som især i afsnittet, Quebrada de los Conches, tæt på Cafayate, er særligt dominerende. Langs vejen igennem Quebrada de los Conches udgår flere stier, som fører igennem de spøgelsesagtige klippemassiver. Vi passerer formationer, som passende har fået det navn, de ligner – Amfiteatret, Tudsen, Djævelens hals, Den bedende munk osv.

Historisk skatkammer

Salta by ligger omtrent 150 kilometer nord for Cafayate, og er den af byerne i nordvest, som rummer flest koloniale bygningsværker – ofte fra 1600- og 1700-tallet med den rødgule San Francisco-kirke og katedralen på 9. juli-pladsen som to prangende eksempler. Her er flere museer, hvor museet for etniske samlinger er et must, for her levendegøres de forskellige indianske samfunds levevis på en spændende måde.

Salta by har storslåede koloniale bygningsværker, hvoraf San Francisco-kirken blot er en enkelt af mange. I gaderne der udgår fra 9. juli-pladsen findes også skønne gamle borgerhuse med gitterjern og balkoner. Fold sammen
Læs mere

Stemningen i den gamle bydel er herlig, især om aftenen, når de historiske bygninger bliver oplyst. Salta by er oplagt til to-tre overnatninger, dels fordi den er både spændende og køn, dels også fordi den er oplagt som udgangspunkt for dagture. En af de populære af dem er Tren a las Nubes – toget til skyerne. På sit højeste punkt når det lille tog op i 4220 meter, og skulle der blive brug for ekstra ilt, er der sørget for det. Synene ud over landskaberne er ubegribelige, intet mindre, og så må man leve med, at togturen er noget turistet – med guider som kværner uophørligt igennem højtalerne.

Farvede bjerge og kokablade

Jeg er i trygge hænder hos min chauffør, Pablo, som i løbet af fire dage tager mig med rundt i Jujuy-provinsen – en god times kørsel nord for Salta by. Da han ikke taler engelsk og mit spanske er yderst beskedent, tyer han hyppigt til google-oversætteren, som viser sig nyttig. Byen Tilcare er især kendt for et rekonstruereret inka-fort, Pucará, højt beliggende over byen, men den er også en glimrende base for køreturene, som afslører Jujuys vanvittigt smukke natur og andre mindre indianske byer.

Grandes Salinas’ endeløse flade, hvide slette er et hav af salt. Hovedvejen der fører igennem sletten, fører videre ind i Chile. Fold sammen
Læs mere

Salinas Grande er første mål, som vi når efter en forrygende bjergtur ad hårnålesving med 4.200 meter som det højeste punkt. På den anden side af passet ligger denne enorme, flade saltslette som et fatamorgana ude, eller rettere nede, i horisonten. Endelig nede på saltsletten synes den at brede sig i det uendelige. Den koboltblå himmel forplanter et magisk lys over den kridhvide flade, som kun enkelte steder afløses af toppe af oplagret salt. Enkelte steder hvor der gravet hul igennem overfladen er der bassiner med turkist vand. På vejen tilbage besøger vi markedsbyen Purmamarca med sine fint vævede tekstiler og keramik, men byen er især kendt for endnu en af Jujuys mærkværdige naturfænomener: »Bjerget med de syv farver«. Pablo og jeg bliver enige om, at vi tæller flere end de syv farver. Geologien har frembragt nuancerne over rødt, gult, grønt og brunt.

Markedet i Purmamarca bugner med lokalt fremstillede tekstiler og keramik af virkelig god kvalitet og til lave priser, som tit ikke er til forhandling. Fold sammen
Læs mere

Er de syv farvers bjerg fortryllende, er det dog ikke i samme skala som det bjergmassiv, der ligger nordligere ved byen Humahuaca. I en højde af næsten 4.400 meter parkerer han bilen ved udsigtsstedet Hornacal. Regnbuebjerget kalder de lokale dette usædvanlige stykke natur, som i antal farver fordobler det forriges. De 14 farvers bjerg ligger på den anden side af den dyb dal, som yderst få bruger et par dage på at nå. Udsigten på afstand er dog mere end tilfredsstillende. En sti fører omtrent hundrede højdemeter ned til et plateau, hvor bjerget udfolder sig endnu bedre. Ned går det nemt, men på vejen tilbage må vi lave hyppige stop, for ilten er sparsom. Jeg bemærker, at Pablo har munden propfyldt med noget, og da jeg diskret spørger ham, hvad det er, svarer han besværet: coca. Endnu et vidnesbyrd om, at jeg er i et indiansk område, for kokablade har været brugt af de oprindelige folk i umindelige tider for at give styrke i højderne. Uden dog at blive »høj«.

Flyrejsen var betalt af Norwegian, som ikke har haft indflydelse på artiklen