Langrend i vilde Filefjell

Der er ikke mange kilometer i fugleflugtslinje fra norske Hemsedal og Beitostølen til Tyin. Men der er en skiverden til forskel.

Rejselivs skribent ude i det store øde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Hauerbach

Vi får kun lige parkeret og flyttet ind i den hyggelige lejlighed ved Filefjell Alpincenter, direkte ud til løjper og lift i alpinsystemet, før stormen bryder løs.

Læs også: På sneferie i Norges Klondyke

Rørene piber, sne pisker op mod vinduerne, og birketræerne udenfor blafrer. I den lune stue er alt fint, men mod toppen blæser det i knap orkanstyrke.

Ikke lige, hvad man drømmer om som indledning til årets skiferie, men vejret ved Filefjeld er året rundt voldsomt skiftende – på godt og ondt – og ofte indenfor samme døgn.

Næste morgen er alt stadig piskende hvidt, og sigtbarheden sparsomme 20 meter. Liften er lukket, området øde. Eneste skimulighed er langrend og kun på en grøn løjpe nedad mod skovløjper i læ nede ved Tyinkrydset.

Efter småkedeligt skiløb tæt ved E 16 går løjpen indad og følger småskov og et livligt vandløb. Småbroer betyder, at vi tæt på kan beundre flotte snedækkede klippesten, følge de små fald og nyde forunderlige formationer af frosne, blålige istapper.

Selv denne grønne løjpe byder på et par kraftige nedkørsler. Vi klarer dem – lige til vi bogstavelig talt lander i et isfyldt sving fyldt med snublefremkaldende grankogler. Derefter går det fint ned til den løjpe, der også er oplyst om aftenen. Vi suser via den ned til søen, hvor et læskur giver varme til en appelsinpause. Hjemme er de mig ret ligegyldige, men på en langrendstur smager de – kolde, og skåret i både – himmelsk.

Så går det opad. Vi snirkler, stamper og sildebener og puster den næste halvanden time. Dog med en pause ved Tyinkrydset, hvor vi tanker op i supermarkedet til at sne inde.
De sidste kilometer op foregår i stiv modvind. Det føles, som om mine kontaktlinser er ved at blive revet ud af vinden. Snebrillerne må på.

Hjemme igen er kontrasten slående og behagelig. Efter den barske tur er det herligt at nyde elementernes rasen fra en lun stue. Ved Filefjell falder store mængder sne, som bliver liggende til ind i maj.

Vi fisker gode bøger frem, slænger os foran den enorme fladskærm, som har afløst gammeldags pejseild. Gid der dog var plads til begge dele.

Næste dag er vejret stilnet så meget af, at en løjpemaskine kører ud og præparerer den blå løjpe rundt om søen. Bagefter vover den at tage kurs mod Sulebu i 1.214 m højde.

Vi er startet samme vej. Det første stykke med vinden i ryggen. Ind i mellem ligger sneen i dyner, andre steder stikker gråligt lav op, der veksler med stykker af iset sne.

Det gør skiløbet lidt tungt. En svag brummen høres, og vi er de første, som hilser og er heldige at få et helt ureglementeret lift på sidste forblæste stykke mod toppen.

Ved Sulubu føles det som at være på toppen af en verden, der er hvidt i hvidt. Vi ser direkte ind i fjeldmassivet, der adskiller Filefjell og Hemsedal. Fra 2011-12 sæsonen er løjpenettet forlænget, så man kan fortsætte på ski til Hemsedal på en time – ligeså lang tid, som tager det i bil fra Filefjell.

Selv om udsigten på toppen er flot, er vinden så hård, at vi hurtigt vender skispidserne nedad til rygvind. Snelaget er af og til meget tyndt. Usædvanlig hård frost tidligt på vinteren har fordelt sneen ujævnt. Hovedparten af de syv kilometer ned, flyver jeg dog bare med vinden.

Vel nede på blå rundløjpe, går den med flere muligheder for at korte af 20 km rundt om et par søer. Musklerne varmes dejligt igennem efter den statiske nedkørsel. For denne løjpe bølger blidt op og ned og giver fin rytme og godt glid.

I dag har mange familier fundet ud på den: Småbørn stolprer tappert af sted, hurtigløbere i tyndt outfit og hunde i fuld fart for at trække deres ejere.

Vi arbejder os lidt stejlere op i småskov med birketræer og små bakker, der giver udsigt over fjeldet til den ene side og søer til den anden.

Den anden side af fjeldet, oppe fra Tyin, prøver vi dagen efter. Her kan man køre op i bil eller gå i vejsiden på ski. Efter fire kilometer går en løjpe til venstre – op og indover øde højfjeld.

Den tur har jeg engang prøvet i minus 33 grader, hvor selv madpakken i rygsækken frøs til is. I dag er det fine minus 10, og efter et par kilometer opad med stadig flottere udsigter passerer ruten et stort plateau.

Små, hvide toppe fordeler sig som dekorative marengs i landskabet, og frosne vande glimter i mange nuancer. Alt mens solen i dag skinner i glimt og skaber skønhed – og god frisk sne knirker godt under skiene.

Sidste nedkørsel dropper pludseligt stejlt ned mod Kyrkjestølen. Den nyfaldne sne betyder, at der skal mod og ny teknik til: Store zigzag- buer helt på tværs af fjeldet, og fald i svingene i forsøg på telemarkssving; eneste teknik, der dur i dyb sne.

I bred rundbuestil går det udenfor afmærkningerne for at finde bedste nedkørsel. Men vi nyder at være på en slags egen hånd, hvor vi bliver nødt til at aflæse landskabet.

Alle Filefjells muligheder
Der er ingen fancy hoteller i Filefjell, og afterskiing er lig hygge. Men der er alpine udfordringer i området. Tre små områder med sammenhængende pister og centrum ved Filefjell Skicenter. Til gengæld lukkede sidste lift først 1. maj i sæson 2010-11.

Det alpine skiløb byder på 451 højdemeter, og i alt 17 km præparerede pister. Skiløbet er mest i den lette ende med syv af de letteste grønne og fire blå pister, men der er også tre røde og en enkelt sort og svær nedfart fra toppen af Børrenøs-liften 1.200 m.o.h langs liften ned til Skicentret.

Der er gode offpiste-muligheder, og i skianlægget bygges snowpark med jump og rails for snowboardere og hoppelystne skiløbere.

Mere magelig tur kan man tage med Europas sidste bæltebil. Den kører i fast rutefart fra midt i februar til første maj fra Tyin over den frosne sø til Tyinholmen og videre til Eidsbugård, hvor der i højsæsonen er servering.

Bæltebilen kører ruten fire gange om dagen. Skiløbere kan stå af og på. Der er 19 km hver vej og billet for den fulde strækning koster 250 kr.

Filefjell er de øvrige muligheder usagt mest for langrendsløbere. Omkring Filefjell findes 176 km opkørte langrendsløjper med udsigt mod Jotumheimens spidste tinder. Tæller man Maristuens løjpenet, som grænser op til, med i mulighederne, bliver resultatet 25 kilometer langrendsløjper.

Læs også: Mest ski for pengene