Lær at svømme i ferien

Nyt charterkoncept med svømme- og fodboldskole for børnene på Cypern og Kreta med Star Tour.

Foto: Colourbox.com

Måske er det ikke lært endnu - eller det går lidt trægt, det med at svømme.

Læs også: Hvor vil du bade til sommer?

Men nu bliver der mulighed for at rette op på sagen, og det under de bedst tænkelige forhold: sol og lunt vand.
Star Tour introducerer svømmeskole for børn på flere af sine destinationer.

" Der er rigtig mange, der efterspørger de tilbud, som findes til børnene på vores koncepthoteller for børnefamilier. F.eks. børneklubber og børneudflugter," siger salgsdirektør Stig Elling.

Selvfølgelig vil familierne gerne være sammen på ferien, men i sær større børn, vil også rigtig gerne være aktive sammen med jævnladrende, siger han.

Lær at svømme garanti
Det er dem, man har tænkt på, når der i den kommende sommer åbnes svømmeskoler og fodboldskole på nogle af selskabets "village-hoteller".

Der er ansat skandinaviske uddannede instruktører, som i skolernes sommerfirie til tilbyde "plask og leg" for de fire til syv årige, og undervise de fem til ni årige i svømning - og det foregår på Star Tours Blue Village hoteller på hebholdsvis Gran Canaria, Cypern og Kreta.
 
Og der er "lær at svømme" garanti - lover Star Tour.

Fodboldskolen for de fem til 16 årige har til huse på Holiday Village i Dalaman i Tyrkiet.