Kvinderne elsker Mads

Star Tour hyrer den danske stjerne til ny reklamefilm. Se den her.

Man(d) kan lige så godt lære at leve med det. Kvinder er bare vilde med den danske filmstjerne Mads Mikkelsen - det gælder også de kvindelige medlemmer af denne redaktion, der brød ud i et kollektivt suuuuk, da de så billederne af Mads i Star Tours’ nye reklamefilm.

Læs også: SAS-reklame med Uffe look-a-like

Det er anden gang, Mads Mikkelsen har hovedrollen i en reklamefilm for rejseselskabet, og igen gælder det, at også Star Tours søsterselskaber i Sverige, Norge og Finland, bruger filmen i deres lande.  

- Mads Mikkelsen er en kendt og beundret skuespiller langt ud over Danmarks grænser, og vi har i alle fire nordiske lande haft meget stor succes med den første reklamefilm, hvor Mads spiller den travle karrieremand, der tager på ferie med sin familie i Thailand

- I Danmark har filmen 100 pct. sikkert medvirket til den vækst, vi har haft det seneste år, og vi forventer os også meget af den nye film, siger salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, som også har Mads Mikkelsen på listen over sine egne mest foretrukne skuespillere. 

- Mads Mikkelsen appellerer først og fremmest til kvinder, og det er jo dem, der bestemmer, når familien skal på ferie, så han er helt rigtig for os, mener Stig Elling. 

Den nye film, som bliver vist på tv fra 1. juledag, er optaget på Cypern, og historien fortsætter, hvor den første film slap. Her så man Mads ankomme til feriestedet og smide uret for at kunne glemme alt om arbejde og stress; nu er han helt nede i det afslappede feriegear og nyder dagen sammen med sin (film)familie. 

Se reklamefilmen her: 

 

Læs også: Er syngende aussie-reklame verdens værste?