Kun 1.000 tigre tilbage i Indien

Tigrene er nu helt udryddet i to af Indiens 27 tiger-reservater. Hovedårsagerne er krybskytteri og overbefolkning.

For 100 år siden var der anslået 40.000 tigre i Indien. Det tal var i 1988, på grund af umådeholden jagt og krybskytteri, reduceret til kun 4.500. Her godt 20 år senere anslås det resterende antal tigre til 1.000. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nic Bothma.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De indiske myndigheder erkendte denne weekend, at ingen har set en bengalsk kongetiger i nationalparken Penna siden januar, skriver Telegraph.co.uk. For kun et år siden regnede man med, at der var 24 tigre tilbage i parken, der er en af Indiens 27 tiger-reservater.

Se også:
Gravhund adopterer tigerunge

For 100 år siden var der anslået 40.000 tigre i Indien. Det tal var i 1988, på grund af umådeholden jagt og krybskytteri, reduceret til kun 4.500. Her godt 20 år senere anslås det resterende antal tigre til 1.000. Måske lidt flere. Måske lidt færre.

Krybskytteri og skovhugst
Panna National Park, der ligger i nærheden af Khajuraho, er det andet tiger-reservat i Indien, hvor der nu ikke længere er nogen tigre. Nationalparken Sariska i Rajasthan har ikke haft tigre siden 2005.

Nedgangen i bestanden af tigre skyldes hovedsaglig krybskytter og et umætteligt marked for tigerknogler, -klør og -skind i Kina, Taiwan og Korea, hvor de traditionelt anvendes som medicin. Andre faktorer, der truer tigerens eksistens, er overbefolkning, landmænd brug af elektriske hegn, illegal skovhugst, og kampe mellem tiger-hanner om stadigt skrumpende  territorier.

Se også:
Kender du reglerne for ulovlige souvenirs?