Kulturen på udsalg i London

5 fristende kulturtilbud. Priser fra 0 til 25 pund.

Foto: Scanpix Danmark.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Netop nu sejler London i teater, musicals, opera og koncerter til gevaldig gode priser. Og hvis du ikke fik billetter til »Hamlet« med Jude Law på Kronborg herhjemme, har du stadig chancen derovre. Her er et par genveje til såvel de billige rækker i Londons underholdnings-jungle som til de rigtig gode pladser til en rimelig penge.

Side 2: 5 fristende kulturtilbud
Side 3: Hamlet er sommerens »Talk of the town«

Er du en af de mange, der havde set frem til at opleve nydelige Jude Law som Hamlet i sensommernatten på Kronborg, men som kom for sent til tasterne eller telefonen, er der måske håb forude.

Hans navn står med fynd og klem på plakaterne udenfor Wyndham´s Theater tæt ved Leicester Square i London, og selv om der på papiret meldes hamrende udsolgt derovre, frigives der med mellemrum et antal billetter, der netop kan købes her fra Danmark gennem LondonMusicals.dk.

Billetterne kan bookes på telefonen, så man får råd og vejledning om de bedste pladser, hvorefter de bekræftes på en mail. Denne printes ud, pakkes i rejsetasken og byttes ganske enkelt om til den forjættede billet til dette »talk of the town« stykke højkultur i teaterets billetluge, lige inden forestillingen.

Og nej, det er ikke dyrere, end at købe billet derovre. Faktisk begynder prisen på et par hundrede kroner – hvor man dog må døje med begrænset udsyn – og går op til 400-500 kr. for de bedste pladser.  

Fordelen ved at booke billetter hjemmefra, også til alskens andre teaterstykker og musicals, er udover sparede kræfter og dyrebar ferietid, at prisen som hovedregel ligger under end teatrets listepris, såfremt du vælger en hverdag.

Fra mandag til torsdag, og nu og da også på fredage, tilbydes der nemlig et antal billige billetter, der kun må sælges udenfor England. Det vil sige, at de skal bestilles og betales, før du tager af sted. Der kan være en god luns at spare, og en tirsdag kan jo være lige så festlig som en lørdag, ikke mindst i London

For de, der trives fint med den mere impulsive livsstil, er der billetter at få i sidste øjeblik i London på Leicester Square, hvor den berømte TKTS »Half price tickets Booth« befinder sig.

Tjek brugernes tips om London

Det lyder som et skur, men er et solidt, mellemgråt billethus, hvorfra teatrene sælger rest-pladser til samme dags forestilling. Til – som navnet siger – halv pris. Og til et bredt udvalg af skuespil og musicals.

Det er velfungerende at købe billetterne her, men vær opmærksom på, at det langtfra er alle forestillinger, du kan få fingrene i ad denne vej. De mest succesfulde musicals er sjældent på listen – og i hvert fald ikke til halv pris. Her er det sikrest, og ofte også billigst, at booke billetterne herhjemme, inden afrejsen. For tiden gælder det shows som det åbenbart utrættelige »Mamma Mia«, den forrygende Queens-musical »We will Rock you« og fantastiske »Oliver« med Roan Atkinson (»Mr. Bean«) som tyvekongen Fagin.

Men er man frisk på at lade underholdningen komme an på, hvad dagen byder, er billetkontoret på Leicester Square glimrende. Jo færre sæder, der er brug for, jo bedre mulighed for en god handel, og pladser ved siden af hinanden. Billetlugen åbner kl. 10 på hverdage, og det svarer sig at være i god tid. Især hvis man skal bruge mere end en enkelt eller to billetter.

Men selv billetter, hvor man må skyde en hvid pind efter tilbud og rabatter, kan erhverves til en særdeles rimelig pris, takket være den fordelagtige kurs på pundet for tiden.

Sommerferie er en by i Rusland for kompagniet på det flotte Royal Opera House og de mange gæstestjerner på det prestigefyldte teater lige ved Covent Garden. Så der er masser af stjernespækket guf for os turister i det tætpakkede sommerprogram. En billet til operaen »Tosca« i topklasse med sopranen Deborah Voigt i titelrollen og Bryn Terfel som Scarpia, kan – med lidt held – købes på selve dagen for omkring 260 kr. Og det er vel at mærke en siddeplads, om end langt tilbage. 

Normalt gør man klogt i at reservere billetter til netop Royal Opera House i rigtig god tid, men takket være den i London så populære ordning kaldet »Day Seats« frigives der her i huset præcis 67 billetter til samme aftens forestilling.

Det kræver personlig henvendelse i forhallen, og der er kun én billet pr. fremmødt næse at få.  Rigtig fine pladser i siden, lige over gulvet – det hedder »stalls« – koster 50 £ til denne forestilling, men der er også pladser længere tilbage for 30 og 40 £. Og har man friske ben, kan både Puccini og andre store mestre nydes i stående tilstand for blot 14 £.

Side 2: 5 fristende kulturtilbud
Side 3: Hamlet er sommerens »Talk of the town«