Kom med en tur rundt om Tivoli Søen

En spadseretur rundt om søen i den gamle have er som en tur gennem livets cirkel. Fra de yngste gæster ved Rasmus Klumps Verden til de ældste ved Søcaféen.

Tivoli-Garden består af 100 drenge i alderen 8-16 år - fordelt på Musikkorps, tambourkorps og fanevagt - og de øver og optræder året rundt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Måske er det, fordi jeg oprindeligt kommer fra provinsen, at jeg så tit i min tid i København har haft brug for at søge hen i byens grønne åndehuller for at få lidt fred fra storbyens virak. Måske er det bare nogen almen-menneskeligt.

Jeg har det på samme måde, når jeg er i Tivoli. Jeg holder meget af den livsglæde, der kommer til udtryk i haven, men hver gang skal jeg helst lige en tur ned omkring Tivoli Søen med de hyggelige sidde-steder med blomsterbede og grønne buske.

Faktisk er der slet ikke tale om en rigtig sø men en rest af voldgraven fra det gamle forsvarsværk. Det var lige her, svenskerne i februar 1659 forsøgte at storme København. Voldgraven var frosset til, så de svenske soldater sneg sig over iført hvide kapper som kamuflage, men blev slået tilbage. Det er ikke uden grund, at de nærliggende gader hedder Vestervoldgade og Stormgade.

Men nu er her dejligt fredeligt – bevares, her er masser af latter og børn, der løber rundt. Men sådan skal det være i Tivoli.

Da jeg tog turen rundt om søen tidligere denne uge, slog det mig – og undskyld, hvis det bliver lidt højstemt – at det på en måde var som en tur gennem livets cirkel. Hvis man går i retning med uret fra Rådhusplads-enden af søen, møder man først de allermindste gæster ved Rasmus Klumps Verden, i den modsatte ende hersker ungdommen og de vilde forlystelser, og efterhånden som man bevæger sig ned forbi spisestederne på søens vestside, stiger gæsternes alder, indtil man når Søcaféen, hvor der sidder mange ældre gæster og hygger sig over et stykke smørrebrød og en øl.

Selv satte jeg mig ved den japanske have nogenlunde midt på turen.

Tivoli-Garden

Da jeg aftjente min værnepligt i Den Kgl. Livgarde, fik vi banket ind i hovedet af bistre sergenter, at vi var gardere – ikke gardister. Det ord brugte man nemlig omdrengene i Tivoli-Garden, og Gud nåde og trøste dén, der kom til at sige forkert.

Denne afstandtagen mødte man dog ikke, når det handlede om Livgardens musikalske del. Tambourkorpset, der består af værnepligtige, blev i hvert fald dengang undervist af Tivoli-Gardens musikalske leder, og mange af de professionelle musikere i Livgardens Musikkorps havde en fortid som gardister i netop Tivoli-Garden.

Så der er altså mere end blot bjørneskindshuerne og piccolofløjterne, der forbinder de to, og drengegarden, der blev oprettet i 1844, har da også tydeligvis den »rigtige« garde som forbillede. Både på det ydre plan med uniformerne, men også på de indre linjer, hvor der arbejdes hårdt, seriøst og disciplineret.

Tivoli-Garden består af 100 drenge i alderen 8-16 år - fordelt på Musikkorps, tambourkorps og fanevagt - og de øver og optræder året rundt.

Tivoligardens »kaserne« ligger i H.C.Andersen Slottet, og herfra kan man cirka 100 gange i løbet af sæsonen følge gardisternes march rundt i haven for fuld musik ledsaget af en guldkaret med gardens prins og prinsesse – for ligesom Livgarden har Tivoli-Garden naturligvis også sine kongelige at passe på.

Rasmus Klumps Verden

Længst muligt væk fra alle de vilde forlystelser og de unges skrig og skrål ligger Rasmus Klumps Verden som en fredfyldt oase for de allermindste og deres forældre.

Her er en stor legeplads med elementer fra Rasmus Klump-universet, her er forlystelsen »Fyrtårnet«, der kører rundt i et tempo, så selv de mindste kan være med, og hvor man skal træde godt til i pedalerne for at få svanerne, man sidder i, op og ned.

Bliver man sulten, kan man spise pandekager i Pandekagehuset, og mens mor eller far skifter lillebror eller lillesøster i Puslerummet, kan man lige løbe hen og fodre karperne i søen med foder fra den lille automat. Det koster to kroner. Man kan også spille musik på de store instrumenter ved siden af Puslerummet.

Og så skal man jo også lige hen til Rasmus Klumps Hus og se en forestilling. Da Rejseliv var forbi, var Rasmus lige blevet konge, og da hans hjælper, gartnerpigen, bad om frivillige til at spille prinsesser, røg en skov af barnefingre op i luften. Der er forestillinger flere gange dagligt.

Færgekroens Bryghus

Næste stop er det hyggelige, røde Færgekroens Bryghus, der er en kopi af et fiskerhus fra det sydlige Jylland, og hvis terrasse ligge helt ud til søen.

Man kan godt tage børn med herind – der er både frikadeller og fiskefilleter på menuen – men det er ærligt talt mest for voskne, der gerne vil have god tid til at nyde en klassisk dansk frokost med Bryghusets egen øl til. Når man først har fået sat sig med udsigt over søen og et par stykker smørrebrød og et glas øl på bordet, er det svært at løsrive sig igen.

Hvis man har børn – eller børnebørn – med anbefaler vi, at man tager en madkurv med, og i stedet går op på det grønne område på den anden side af stien ved Færgekroens Bryghus og indtager frokosten her. Der er bænke, hvor de voksne kan sidde og slappe af, og bliver ungerne utålmodige, kan de lige suse hen på legepladsen.

Viften

Desserten og kaffen kan man indtage længere nede langs søen. Her ligger Viften, der blandt andet serverer kaffe og æblekage for 49 kr. (dét er billigt i Tivoli-sammenhæng). Vil man hellere have noget koldt, er det bare hen i Viftens Ishus.

Dragebådene og Café Georg

Nu er vi nået op i den modsatte ende af søen, hvor man kan krydse en lille gangbro. Heroppe ligger en ikonisk forlystelse, Tivoli Bådene. Det vil sige, nu hedder de Dragebådene og er i et orientalsk design. Bådene sejler ikke hurtigere, end at store børn (bådene er tilladt fra 8 år) sagtens selv kan sejle rundt på det afgrænsede område. Attraktionen er super populær, så der er oftest lang kø. Men hav tålmodighed, for det er hyggeligt at sejle rundt i bådene - også selv om der er nogle af de større børn, som forveksler dem med radiobiler, og tror, at det gælder om at støde ind i hinanden. Jeg så en del voksne, der talte i mobil, mens de sejlede rundt med deres børn ved roret, og det kan man ærlig talt ikke være bekendt.

Siger bådene ikke én noget, kan man jo i stedet gå op på Café Georg – opkaldt efter Tivolis grundlægger – der har udsigt lige ud til Dragebådene og drikke en kop kaffe. I området bag caféen ligger de vilde forlystelser som Det Gyldne Tårn og Vertigo, så dette er den mest livlige del af søen med masser af skrig og latter.

Det japanske Tårn og Bambushaven

Fra denne del af søen strækker det orientalske område sig. Det er her man finde et af Tivolis vartegn, Det Japanske Tårn fra 1896. Men hov, hedder det ikke Det Kinesiske Tårn, hører jeg erfarne Tivoli-gængere sige. Jo - og nej. Det var oprindeligt japansk, men da man på et tidspunkt ikke længere kunne finde japanere til at servere og optræde i tårnet, skiftede det identitet og blev kinesisk. KInerese kunne man nemlig sagtens finde. I 2010 blev tårnet renoveret og fik sit gamle navn tilbage. I dag har restauranten i tårnet adskillige japansk-inspirerede retter på menuen, men umiddelbart virke det nu som et lidt rodet miks med blandt nadte misosuppe, cheeseburgere og creme brûlèe. Efter tårnet kommer en dejligt fredeligt område, Bambushaven, der er inspireret af traditionel japansk havekunst. Udover bambusplanterne, er her små vandløb, stenfiguerer og perlegrus-anlæg. Det er ikke helt som at være i Japan, men intentionen er god nok, og her er mægtig rart at sidde og slappe af.

Pirateriet

Efter en knap så charmerende tur ned lags bagsiden af Tivolis dyrere spisesteder som Nibm Terrasse og Bdr. Price i Tivoli samt Glassalen, hvor der spilles revy i år, kommer man først til Pirateriet, der er en familierestaurant indrettet i det flotte piratskib, der ligger for anker i søen. En pirat byder velkommen og udenfor er der figurer af blandt andet en haj, som børnene synes at det er sjov at sidde på, og en kæmpekrappe. Retterne på menuen har sjove navne som »Vingeskudt søpapegøje« og »Piratskeletter i skabet«, men dækker over almindlige retter som hhv, kyllingebryst med pommes frites og spareribs – dog med caribisk-inspirerede indslag som mango, annanas og tomatsalsa. Jeg har ikke selv spist der, men er sikker på, at børnene vil synes, at det er sjovt og meget »Pirates of the Caribbean«-agtigt.

Søcaféen

Nu er turen snart til ende. Sidste stop inden vi er tilbage ved H.C. Anderslottet er Søcaféen, der tydligvis mest appelerer til det ældre publikum. Og her er da også mægtig hyggeligt med de små, overdækkede udendørs båse med borde med rødhvidternede duge og bænke. Her kan man få traditionel dansk mad eller drikke en kop kaffe med udsigt til søen og i omgivelser, der lidt er en blanding af Hansens Gamle Familiehave ved Frederiksberg Have og en tysk biergarten. Og det er positivt ment.