Kom billigt på juleshopping i Europa

Frister juleshopping i London eller Paris? Rejseliv guider til de billigste billetter tur/retur til en forlænget weekend i udlandet.

Berlin er kendt for sine julemarkeder. Her er det Berlins største, Gendarmenmarkt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reuters

Hvis du mangler lidt julestemning eller bare drømmer om at komme et par dage væk fra Danmark, så tag på juleshopping i en af Europas hyggelige storbyer.

Se også: Julemarkeder du ikke kendte til

Har du mulighed for at afspadsere et par dage på dit arbejde i forbindelse med en weekend, så er det faktisk muligt at komme vidt omkring i Europa på juleshopping. For 1000 kr. kan du fx komme til Paris, London eller Berlin med direkte flyforbindelse.

Billigst er det at tage til Berlin og Dublin, der begge byder på julemarkeder med glühweinn og Guinness. Fly tur/retur koster henholdsvis 824 kr. og 847 kr. Hvis du går efter dyre stormagasiner, er Paris og London gode bud. Her ligger priserne på 1041 kr. og 1094 kr. tur/retur med direkte fly.

Rejseliv har udvalgt seks af Europas bedste byer at juleshoppe i.

København - Riga:
Det siges at traditionen om at pynte juletræer startede i Riga i Letland. I 1510 blev et pyntet juletræ stillet på Torvet til skue for alle, og langsomt bredte traditionen sig.

I Riga holdes traditionen stadig ved lige. Der er både juletræ og julemarked på Dome Square i Den Gamle By. Her kan man købe lettisk håndværk, hjemmelavet julepynt, håndlavet julepynt og meget mere.

Tidspunkt: Fredag den 14. december til mandag den 17. december
Fly: Norwegian fra Københavns til Riga - direkte
Pris: 1056 kr.

Søg selv flere priser her

København - Berlin:
Berlin er kendt for julehygge, glühweinn og sin mange julemarkeder. Hele Berlin er pyntet op til jul, så man ikke kan undgå at komme i julestemning.

Det største er Gendarmenmarkt Wihnachts Zauber, hvor der er alt hvad hjertet begærer af både underholdning og mange forskellige shoppemuligheder.

Tidspunkt: Fredag den 14. december til tirsdag den 18. december (vil du hjem mandag koster ca. 100 mere)
Fly: Gode priser hos både Easyjet og Norwegian - direkte
Pris: 824 kr.

Søg selv flere priser her

København - London:
Det er ikke noget nyt, at man kan shoppe amok i London - på alle tider af året. Både Harrods og alle de andre stormagasiner på Kings Road og Oxford Street oser af julestemning med deres overvældende juleudstillinger. Her er noget for enhver smag.

Tidspunkt: Torsdag den 13. december - søndag den 16. december
Fly: Easyjet - direkte
Pris: 1094 kr.

Søg selv flere priser her

København - Amsterdam:
Julen i Holland starter allerede i november. De har nemlig ikke samme juletraditioner som vi har i Danmark. Det betyder dog ikke, at julepynten pilles ned - tværtimod. Gaderne er pyntet op med julelys og det store juletræ på Dam Square er pyntet med intet mindre end 40.000 lys. Nyd duften af ristede kastanjer og kom i julestemning.

Tidspunkt: Fredag den 14. december til mandag den 17. december
Fly: SAS / Norwegian - direkte
Pris: 1037 kr.

Søg selv flere priser her

København - Dublin:
Det forholdsvis nye julemarked, The Docklands Christmas Festival, i Dublin trækker mange mennesker. Det ligger smukt ud til vandet og har over 80 boder, hvor du kan købe alt fra julegaver til mad og drikke.

Derudover er Dublin desuden kendt for sine Guinness, som man i samme ombæring kan smage - og besøge på Dublins stolthed, Guinness Storehouse.

Tidspunkt: Torsdag den 13. december til søndag den 16. december eller fredag den 14. december til mandag den 17. december
Fly: Aerlingus - direkte
Pris: 847 kr.

Søg selv flere priser her

København - Paris:
Et af højdepunkterne i Paris omkring juletid er vinduerne i stormagasinerne Galeries Lafayette og Printemps på boulevard Haussmann. Alle flokkes omkring dem, for at se de storslåede juleudstillinger.

Man kan også nyde de mange lys, som Champs-Elysées bliver pyntet med fra Triumfbuen til Concordepladsen. Desuden har Paris både julemarkeder og kunstmarkeder hvor julegaverne kan købes.

Tidspunkt: Fredag den 14. december til mandag den 17. december
Fly: Easyjet - direkte
Pris: 1041 kr.

Søg selv flere priser her