Københavns Lufthavn nummer et til facebook

Københavns Lufthavn har vundet prisen som "bedste Facebook-side" i luftfartsbranchen.

Københavns Lufthavns facebook-side skaffede i denne uge lufthavnen en pris som den bedste facebook-side i branchen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Daglige opdateringer om alt fra konkurrencer og nye ruter til svar på spørgsmål fra passagerer og billeder af fly, der er klædt ud i anledning af fastelavn.

København Lufthavn er voldsomt aktiv på Facebook, og blev i denne uge belønnet for sin indsats, da lufthavnen vandt prisen som den bedste Facebook-side i luftfartsbranchen.

Det skete ved de såkaldte Moodie Awards - den internationale prisuddeling for digitale og sociale medier inden for luftfartsbranchen.

Lufthavnens Facebook-side - Copenhagen Airport - har kun eksisteret siden 2012, men lufthavnens ansatte har i den tid lavet mere end 41.000 opslag til de i dag godt 53.000 "fans", siden har. Og tilsyneladende ikke blot ligegyldige opdateringer. Københavns Lufthavn får bl.a. prisen for at have det bedste indhold på sin Facebook-side.

Udover bedste Facebook-side fik lufthavnen en andenplads i kategorien "best use of Social & Digital Media" - bedste anvendelse af sociale og digitale medier. Nummer et blev lufthavnen i Singapore.

"Vi startede vores Facebook-side for at skabe en personlig dialog med de rejsende. Og med Facebook som omdrejningspunkt har vi kontinuerligt arbejdet strategisk på at integrere en social medie-platform i hele lufthavnen for alle de vigtige forretnings- og serviceområder. Vi er derfor rigtig glade og stolte af at modtage de to priser, som vidner om, at vores målrettede arbejde har båret frugt,” siger E-commerce og Marketing Director i Københavns Lufthavn,Karen Bender, i en pressemeddelelse.

The Moodie Awards blev uddelt for andet år i træk, og i bedømmelsen har man bl.a. set på kriterier som kvalitet af indhold, visuel appel, og indflydelse på rejseoplevelsen. Københavns Lufthavn var i konkurrencen om at have den bedste facebook-side bl.a. oppe mod Amsterdam Schiphol, Singapore Changi, Denver og Los Angeles.

Der uddeles priser i i alt 14 kategorier. Blandt vinderne i de øvrige kategorier var Dublin Airport med det bedste Twitter feed, mens Amsterdam Schiphol blev kåret som vinder af bedste mobil app.